Tand-og sømudtrækninger.
Hvor andre har en kælder og et loft, har vi ingenting. Hvor andre har et bryggers, har vi ingenting. Vores hus er et gammelt kollegie, som bestod af to boliger, som vi har slået sammen. Der er en underetage, en mellemetage og en slags hems. Badeværelset i under-etagen/boligen nedenunder har vi inddraget, og bruger som vaskerum, et rum, hvor vasketøjet bliver vasket. Væggene var i trykimpreneret grønne brædder med rør, der aldrig var blevet malet. Nu er det kridhvidt og alle rørerne er malet. Der skulle tre gange maling på, og Lena hjalp mig igennem den seje lange omgang. Nu er der fint og forhåbentligt bliver det en smule sjovere at ordne vasketøj i fremtiden. Tusind tak for hjælpen Lena! Efter et par år eller flere har vi også indset, at Simon er flyttet hjemmefra, og hans værelse, som befinder/befandt sig nedenunder, er blevet renoveret med nyt gulv, malet og næsten færdigt. Det er arbejde, som trækker tænder og søm ud, når man som jeg, hader at male, og når man som Jan hader al tømrerarbejde. Vi mangler stadig at male gangen, dørlister, fodpaneler og skifte døre ud. Bare tanken gør mig træt, men det er så fedt, når det er færdigt. Vi stopper imidlertidigt, når Simons gamle værelse er gjort færdig… og det skal være færdigt inden tirsdag morgen. Så skulle der gerne være energi til Lauras fødselsdag og konfirmation som er lige om lidt.Jeg savner hverdagen og rutineners fred. Om jeg får strikket? Overhovedet ikke. Ikke så meget som en maske. Der er andre vigtigere ting at give sig til. Jeg glæder mig til der ikke er vigtige ting i udsigte, hvis du forstår hvad jeg mener.I går aftes gav vi os selv en køretur ud til elven. Bare for at se på andet end renoverings-rod, maling og værktøj. På vejen derud, stod nogle hunde, som jeg syntes så charmerende ud med deres forskellige “forklædninger”. Synes du ikke også det ser ud som om de har masker på, klap for øjet og har glemt at vaske mascaren af? Vi så en ryle. Sådan en har jeg aldrig set før. Det var lidt svært at fotografere mens jeg løb. Og jeg løb for at fotografere den. Den løb sin vej, den dumme fugl og ville ikke fotograferes. Kan du få øje på den?
Du løb ikke forgæves - bingo, til højre for neden, men du har ret, den kunne godt ha' stillet op til modelfotografering *LOL*
SvarSletBedste ønsker sendes til kommende familiefestivitas - og nok en gentagelse fra min side af: Tak for alle dine dejlige beskrivelser og fotos fra Grønland.
nb. Og et eller flere suk; ak ja, I synes ligeså lidt om at gøre rent hjemligt på Jeres ø, som jeg og Rimkogeren gør i vores hjem på en af de danske sydhavsøer, Lolland. Surt, men nødvendigt, øvv!
Et øjeblik med poseren og et smil om næbbet, ville jeg have takket rigeligt for, men ak nej, rylen ville jo ikke og så er den selv uden om, at jeg har fotograferet den fra bagsiden! Det er så dejligt når først der er gjort rent og der er ryddeligt, men mens kaosset står på, er der ikke meget glæde og smil at spore hos mig. Hmm men det lakker mod enden med rengøringen heroppe mod nord
SvarSletWaurv, den har godt nok god kamouflage! Dejlige billeder af hundene. Den sidste har vidst vaere mest heldig med mascaraen. :)
SvarSletNyd tiden lige nu og hus at hverdagen staar paa spring lige om straks.:)
har aldrig egentlig tænk på når jeg kikker på alle de hunde med "sorte prikker", det er nok fordi jeg kikker i 2-3 sek. og ikke tænker over det, ikke før jeg så dine billeder.. vi kikker mere efter hvalpe, de er så søde.. Er det Jeres hunde? Min far er ved at "samle" hunde igen, jeg sagde til ham i sjov om han ikke giver børnebørns navn til hundene :-) nej, de fleste hunde har allerede fået navn efter deres måde at være på, sjovt når han fortæller om dem.
SvarSletDet er nemlig rigtig god kamouflage den ryle holder sig, Tina, og de hunde er altså bare sjove at se på. Frederikke, nej det er ikke vores hunde. Vores hunde er mere "gule" i det og har ikke tegninger nogen steder. Næsten alle vores hunde har navne som dem i Disneys tegnefilm, men vi prøver at lave om på det med de ny hvalpe vi får efterhånden
SvarSlet