søndag den 2. juli 2023

Efter 5 år/ min psykologdatter

 For præcis 5 år siden i dag fløj Sara, min yngste datter fra reden. 

Hun tog til Ålborg for at tage et suppleringskursus i Ålborg, som var forudsætningen for, at hun kunne komme ind på psykologistudiet i Århus.

Jeg var virkeligt hårdt ramt for 5 år siden af vemod, frygten for det nye, for at miste, bekymringer og en stor del selvmedlidenhed over at tiden gik så stærkt.

Det var ingen hemmelighed, at jeg græd over ingenting og vitterligt alting og det var mange, mange gange om dagen at Jan måtte brede armene ud og lægge brystkasse til.

Heldigvis har Jan brede skuldre, er enormt rummelig og står godt fast, så han favnede mig ikke bare fysisk men favnede min fuldstændigt irrationelle bedrøvelse over at mit yngste barn drog ud i den verden, som vi havde forberedt hende til at drage ud i og hun gjorde jo fuldstædigt ,som vi havde håbet for hende, -nemlig at hun søgte og fik plads på den uddannelse, som hun selv havde søgt og fået.

Alle som kender mig den mindste smule, ved at jeg er meget stærkt knyttet til mine børn og nogle vil måske i den periode, synes og mene, at det var grænsende til det unaturlige, men jeg var meget følsom i den periode, både fordi mine unger forlod reden og mine hormoner var i stærk forandring.

Ingenting var jo forevigt, heldigvis eller desværre, set udfra hvor man står og jeg lærte jo og tilpassede mig det nye vilkår og i sidste måned, modtog sit bevis for at hun nu kunne kalde sig færdiguddannet psykolog fra Århus universitet.

Jeg fik lov at læse hendes meget spændende og interessante speciale.

Pikkorissuuterput <3

Hun er allerede i arbejde og skal arbejde i sommeren, men kan heldigvis lave noget af arbejdet så hun kan gøre det fra Ilulissat og herfra og jeg glæder mig til at holde om hende, når hun kommer om 3 ugers tid.

Hun glæder sig også til at komme hertil.

Til at være hjemme for en stund og især til at se sine/ vores hunde. Hendes hjerte banker virkeligt for vores hunde, hun elsker at køre hundeslæde 




og alt omkring livet omkring og med hundene, så jeg håber jeg et eller andet sted, at hun og hendes kæreste måske engang vil slå sig ned her i byen, men allermest håber jeg, at hun får en god start på fast arbejde, voksenlivet som færdiguddannet og hvad der dertil hører.
Jeg er så stolt og det håber jeg, at hun ved. Det har jeg været hele tiden, men at hun har gennemført med fine karakterer og uden svinkeærinder...

Idag var vi nede og tjekke at vores hunde er forsvarligt bundet, at de har vand nok, at alt er som det skal være inden vi overlader pasningen til andre.

Hundene mangler absolut ingenting, har det godt, men ligner noget der er løgn. 

De fælder under-uld og er beskidte, er lidt for tykke og trivelige.














Nede ved vores hundeplads er der en lille lav sø, hvor der svømmer mindst 4 odinshaner rundt.

Det er en lille. larmende fugl, som hele tiden er i bevægelse og derfor lidt svær at fotografere, men en enkelt lille fugl lod sig fotografere.



Nogle af mine planter er afleveret til min mor til pasning og hus med kat, bliver afleveret til en af Jans venner, som flytter ind og tager over.

Ferie-følelsen er næsten indtruffet og skuldrene sænkes langsomt. 

Ferien er tiltrængt og jeg glæder mig til at se og opleve andet og mere end hverdagslivet, som i al almindelighed ellers ikke er til at kimse af.

Jeg glæder mig til at se nye ansigter og især farfar/svigerfars og når vi har set lidt til ham og vi vender næsen hjemad igen, får jeg min yngste yngel i mine arme for en stund.