fredag den 29. marts 2024

Påskemusik

 I rigtig mange år tog jeg det som det naturligste at jeg var med som frivillig til både det ene og det andet. Jeg tog billeder under ACR og for Arctic Sounds

Så sker der et eller andet, man er syg eller man kommer ikke med af en eller anden grund og så får man lidt smag for den frihed, der også er ved bare at være tilskuer og uden forpligtelser.

De sidste par år har jeg kun meldt mig, som frivillig til musikfestivallen og til forskel for de andre år, har jeg på forhånd sagt, at det ikke er alle koncerterne, som jeg kan fotografere til. Det er fint, for det giver lidt luft til også at mærke at der er feriedage og at der kan slappes lidt af. 

Nu er det jo ikke anstrengende at være frivillig på den måde, men jeg har brug for at kunne disponere mere frit over min tid for øjeblikket.

I onsdags kørte vi ind til nogle musikere, der har taget den lange tur på slæde fra Kangerlussuaq og herud med overnatninger undervejs, hvor de har skrevet musik sammen. 

( klik på linket og læs om turen )

Vi kørte ud til den hytte, som de lå i i onsdags. 

Jeg var med for at tage billeder, Laura var med som chaffør for hende, der skulle lave indslag på de sociale medier og vi var i alt  6 scootere. 


Der var overskyet og på fjeldtoppenen var der tæt med skyer, sne og white-out, men vi havde en god tur, hvor musikerne spillede og sang de sange, som de havde skabt i fællesskab på turen for os.





I går skulle de selvsamme musikere ankomme byen og jeg kørte dem i møde for at kunne tage nogle billeder af dem på slæden, og vejret var bare så godt.








Et par timer efter deres ankomst, kunne vi tage plads i kulturhuset Taseralik og høre deres fine sange een gang til.



Jeg ved ikke om det kommer til at ske, men især een af sangene, håber jeg bliver indspillet, så man kan høre igen og igen.


Vi fortsatte med at lytte til musik på Råstofskolen, som under musik-festivallen, naturligvis er omdøbt til School of Rocks.





Du kan gå ind på Arctic Sounds facebook-side og se flere billeder, se og høre indspilninger og måske mærke stemningen, som er hyggelig og god og hvor det emmer af musik og glade mennesker


onsdag den 20. marts 2024

Reparations-tænder

 I eftermiddags, da jeg sad lige så stille i bilen, kunne jeg pludseligt mærke, at der skete noget inde i min mund.. altså at noget ændrede sig, og da jeg mærkede efter med tungen, kunne jeg mærke, at en stor flig af tanden ved siden af hjørnetanden i undermunden, var røget af.

Der er kun 1 tandlæge i byen. 

Jeg krydser så meget fingre for, at når jeg går op på tandklinikken i morgen tidligt, at jeg bliver taget ind og at der kan gøres noget.

Det er ikke mere end et par måneder siden, at jeg var oppe og få lappet nogle fyldninger, som var røget noget af og nu er det lidt af tanden på en anden tand. Det går ikke så godt med de gamle fyldninger fra 70', 80'-erne og 90'-erne. 

Holdbarhedsdatoerne er ved at være overskredne.

Jeg skal da lige love for, at man er kommet i reparationsalderen.

Heldigvis gør den ikke ondt på den skrækkelige måde, men den er meget, meget træls, takket og ru og er øm, så noget skal der ske.


Vi tankede snescooterene og kørte os en tur ud i baglandet i den strålende sol. 

Jeg kan hverken gøre fra eller til, så vi kunne ligeså godt få noget godt ud af eftermiddags-resterne og det fine vejr.

Sidste forår, - allersidst på sæsonen købte jeg den orange Arctic Cat med dobbeltsæde fordi jeg så ofte var frustreret over, at vi ikke kunne tage nogen med os, når vi skulle ud. Når børnene var her på denne årstid var det nogen gange lidt af en logistisk opgave at få det hele til at gå op i en højere enhed, hvis vi ville ud og da "den orange cat" blev sat til salg, slog jeg lidt impulsivt til. 

Min plan var at forsøge at sælge min lille Yamaha phazer, men jeg kan ikke få alverden for den og jeg er ret glad for den, så den får lige lov at blive lidt endnu. 



Vi kørte ud til ACRs kommende camp, men det var for tidligt på dagen til at der var liv og det ligner sig selv.


På vej hjem til byen, bliver jeg altid ramt at skønheden ved denne udsigt. Jeg ved at der er rigtig mange andre, som også lige sænker farten og nyder det smukke syn. 


Vi kørte op på en lille fjeld for at se en anden udsigt og dernede er "benbrækkeren" hvor vi kører til på hundeslæde meget, meget ofte
Så sent som i søndags efter vores hyttetur, kørte vi derud.


Når man vender sig om og kikker tilbage på den tur man lige har kørt, ser man fjelde så langt øjet rækker og man står i den dybeste stilhed. 
Det giver en indre ro, som man ikke finder ret mange andre steder.  
Eller sådan er det ihvertfald for mig.


Dernede ligger Sisimiut. 
Til højre er Asummiup Qaqqaa / Præstefjeldet og denfor vores landingsbane. 
Man kan lige akkurat ikke se landingsbanen.


Jan døjer med nældefeber, hvor huden bliver kold. Det er mest temperaturforskelle og det handler ikke altid om, om det er koldt, for han får det også om sommeren, når vi fx. er ude og sejle. 
Han fik det på håndleddene og han står og klør sine håndled. Det går heldigvis hurtigt over, når han kommer ind i varmen, men det er ulideligt, når det står på.



Laura <3



tirsdag den 19. marts 2024

Den bedste årstid

 Vi står midt i den bedste årstid. 



Det gør vi nu næsten altid. 

Jeg elsker foråret. 

Når den hårdest frost har sluppet, men der stadig er en snert af vinter i luften med de første noter af forår iblandet.

Når man kan mærke og ikke kun se solen,- kan mærke de første varme stråler kysse kinderne og varme de kolde vintertanker, så de tør og smelter væk.

Jeg elsker det grønlandske forår, hvor luften er ren, dufter af frost og  huden om aftenen dufter af sol.

Vi kører slæde med hundene 


og kan nå at køre efter arbejdstid, fordi der stadig er lys nok og jeg elsker at vi kan køre på isen på fjorden ud til hytten.

Der er noget magi i at finde elven under sneen, hakke hul i isen 


og høre vandet under, der stadig klukker og løber. 

Bære det dyrebare, rene vand i hus og brygge en kop te, mens jeg sidder og kigger ud på den frosne, smukke fjord.

Det smager ekstra friskt og ekstra godt. 

Vand, som løber under både sne og is, som man selv har fundet og hente op gennem et is-hul og hældt på en dunk. Måske lidt fjollet at tro, at det smager bedre end det vand, som løber i selvsamme elv om sommeren, men der er altså noget magisk over at det.

Solen i denne årstid er også ekstra god.

Den har dog smeltet en skorpe på sneen, som der ikke var meget af i forvejen.

Vi mangler sne. 

Det har vi gjort hele vinteren. 

Det er enormt sne-fattigt og det ligger akkurat i et tyndt lag over den frosne jord.

Vi ville ikke blive spor ked af det, hvis der faldt en ordentlig dyne sne at køre slæde i og til at forlæng det lækre forår. 

Vi står i den bedste tid, men lige om lidt er der sommere og det er også den bedste tid,-måske efterfulgt af efteråret, som er min yndlingstid.. men nu bliver jeg lidt i tvivl.

Vi var i vores hytte fra fredag eftermiddag til søndag eftermiddag og da vi kom tilbage til byen, spændte vi hundene for slæden og kørte en lille, kort tur med dem.

Der var dog kommet vand ude på slædesporet, så det var ikke så godt at køre i og vores store hvalpe var usikre på vandet og isen og alt det underligt nye, som de aldrig har set før.

Hvad jeg dog har set før, er de smukke, smukke farver, som man vist kun ser i det kolde arktis. 

De 

fine, sarte pastelfarver, som lægger sig blødt udover himlen lige inden den blå time, som forøvrigt er ekstra dyb-blå og betagende heroppe.


Vi får gæster til sommer.

Jans bror kommer herop med kone og farfar.. altså svigerfar/ far.

Jeg ville ønske de også kunne få denne årstid med og efteråret for den sags skyld. De smukke efterårsfarver, men lige nu ville jeg ønske jeg kunne dele alt det smukke ved denne årstid med dem, som jeg holder af.

Laura er kommet. 

Hun er selvfølgelig heroppe i forbindelse med Arctic Sounds festival.

Det vil jeg også gerne dele, for det er så hyggligt, så givende musikalsk og menneskeligt. 

Sara kan desværre ikke få passet en påskeferie heroppe i Sisimiut ind med sit arbejde og Simon har også lige fået nyt arbejde og bolig at se til, så Laura har huset og opmærksomheden for sig selv, og det er måske både godt og skidt.

Det er ihvertfald den bedste årstid at være heroppe på lige nu og hvis man ikke skal andet, kan man jo også spænde skiene fast til fødderne og deltage i Arctic Circle Race, som afholdes denne weekend.

Jeg vil være at finde i tilskuerrækkerne, men også på slæden og snescooteren, i baglandet og især i solen, hvis vi er heldige med den.