mandag den 30. november 2009

Hva’ sa’ jeg?

Nu var det i radio-avisen og på Sermitsiaq.gl og jeg har det sgu småskidt igen.

Hvad har jeg gjort for at gøre mig fortjent til al den sygdom disse dage?

Men Jan er kommet hjem til mig og der er een til at ynke mig og passe på mig, så lige om lidt er jeg ovenpå for alvor, skal vi ikke sige det?!

søndag den 29. november 2009

Mandags-tema-tradition

Mandagstemaknapp

Denne mandags tema er tradition.

Jeg må indrømme, at jeg ikke har mange traditioner på andre tider af året end til jul.

Til gengæld rummer julen næsten ikke andet end traditioner og de starter aftenen før 1. søndag i advent, hvor stjernen bliver fundet frem, hængt op, men ikke tændt før om søndagen.

Hverken før eller efter.

Den bliver slukket og pillet ned igen Hellig Tre Konger, og så er julen for vores vedkommende slut og ovre.

Det er næsten en personlig fornærmelse mod mig, når folk tænder deres stjerner før adventssøndagen eller lader den hænge til langt ind i januar.

Hvis jeg havde bare det mindste at skulle have sagt, måtte ingen tænde deres julestjerne før byens juletræ var blevet tændt.

Der er sikkert mange i byen, der har en tradition med at tænde den lige før kirkegang, lige efter kirkegang, efter morgenmaden, som er specielt god denne første søndag i advent eller noget helt andet, men de kunne godt tage og tage hensyn til min tradition.. kunne de ikke? Kunne vi ikke blive enige om, at alle tænder deres julestjerne kl 16.15 den første søndag i advent og ikke før?

Det er nok ikke lige et emne, som de vil tage op i kommunalbestyrelsen, hvis jeg sendte et forslag afsted! Min hjemme hos mig, skal den tradition altså følges.

Hvordan er det hjemme hos dig?

Her er min far og mors stjerne:morogfarsstjerne

Lauras stjerne:

laurasstjerne

Sars stjerne:

sarasstjerne 

Og den stjerne, som hænger i vores stue (vores stjerne):

stjerneistuen

Vi forsøgte at indføre pandekager når vi havde søsætning af Jans båd, men det ender altid med at vi tager ud og sejle i stedet for, så den tradition er ikke slået helt igennem.

Der er næsten altid en grund til en tradition er opstået, og jeg har fået fortalt at stjernen skulle symbolisere den stjerne, der hang over Bethlehem, da Jesus iflg biblen blev født, og pandekager er jo fest-dessert (ihvertfald i vores verden).

Du kan se flere mandags-tema-indslag her

Advent-søndag

I morgen kommer Jan hjem fra Danmark og jeg tænkte, det måske var en god idé, at tage ned til hundene og se dem i fuldt dagslys.

Uuuuh ha!

Vi får ballade, hundene og jeg.

De er tromletykke.

De kikker på mig med deres store hundeøjne, lægger ørerne fint tilbage

balto

og smiler så sødt

 baltoskat

og hovsa..

tarzan så får de lige lidt ekstra.

De får også lidt ekstra kløen bag ørerne og er blevet stærkt forvente med søde ord, små ekstra kærtegn under hagen. 

Uh ha, som de kommer til at slæbe sig afsted med ekstra fedt på mave og hofter, når Jan skal ud og køre, og mon så de smiler så meget, vovserne?

Det er ikke min skyld.

Det er hundenes skyld.

De ved lige nøjagtig, hvordan de kan sno mig. Og som jeg dog bliver snoet.

De hyler lidt, når jeg bare tænker på at gå, så jeg ikke nænner det, og når jeg endelig gør det, sidder de der og stirrer sørgmodigt efter mig, så jeg bliver helt blød om hjertet, får dårlig samvittighed og bliver der lidt ekstra tid næste gang.

De er godt nok snu og jeg er så alt for nem.

tarzan2  tyson

tuco

Jeg fortsatte med juledekorationerne i dag.

Min mor skal naturligvis også have en til stuen

morsdeko

og en lille een til køkkenet.

morskøkkendeko

Jeg har ikke plukket enebær-grene nok i efteråret, så de blev ikke helt så fine, som jeg havde håbet på.

Der skulle virkelig skrabes helt i bund med de grene, og selv bittesmå grene blev fisket op af posen.

Husk mig lige på det til efteråret.. at jeg skal huske at plukke nok!

Men min mor er så taknemmelig og synes at de er fine, så er alle vel tilfredse?! 

God advent-søndag til jer alle derude!

adventsstage

lørdag den 28. november 2009

Plan-ændring

Nøøøj, hvor var pigerne og jeg lette at invitere til horn hos Lena her til aften.

Hun nåede vist ikke engang at sige sætningen færdig, før vi stod i hendes dør medbringende hendes to juledekorationer.

kalenderlys

Nøøøøj, hvor var hornene gode.

horn

Tak for te, horn og hyggeligt selskab

Lørdag før 1. søndag i advent

Dem, som kender mig ved, at jeg har et lidt ambivalent forhold til julen og alle den såkaldte glæder.

Det er hyggeligt at mødes, holde fri, spise lidt sammen og hygge.

Jeg elsker traditioner, når der er mening med dem og de er gode at læne sig op ad, hvis man er usikker, men julen betyder altså også, at man skal løbe stærkt, at der er en masse millioner ting, der skal nåes, at julemaden ofte er kaloriefyldt og fedende og at nogle traditioner fastlåser og fængsler os, så vi ikke kan gøre de ting, som vi i grunden hellere vil.

Traditioner betyder, at man gør det man plejer og når man gør det man plejer, behøver man i grunden ikke tænke så forfærdeligt meget selv.

Der bliver ikke reflekteret og grundet. Det er lige der, jeg står af.

Jeg vil gerne have friheden til at prøve noget nyt.. eller måske bare have friheden?

I dag piskede jeg mig selv rundt for at nå det hele og ved nærmere eftertanke, er der nogen af tingene, som sagtens kunnet have ventet til i morgen eller til en anden dag.

Dagen blev meget, meget hektisk, men nu sætter jeg mig lige så stille over og lader roen sænke sig over mig, mens jeg kikker op på min krans, der er viklet af grene med en lyskædeom og som skifter pynt med årstiden.

Den er blevet pyntet op med glaskugler i eftermiddag. krans Jeg har bare en svaghed for glaskugler i rød og guld.

En stor svaghed, faktisk.

Stjernen bliver tændt i morgen eftermiddag, 1. søndag i advent, for det er der tradition for, men den hænger i vinduet med ny pære i og kan ikke blive mere parat.

Jeg har lavet 2 dekorationer til folkebiblioteket og der brugte jeg farver, som jeg normalt ikke bruger.. ihvertfald på den ene. bibl

(Stearinlyset bliver skiftet ud med et mere passende)

biblrecep

og jeg har lavet to til mig selv, denne i rød og en i hvid/gulddeko

og to til min lillesøster også i rød og den anden i hvid/guld. lenas

Vores dekorationer bliver lavet enebærgrene samlet om sommeren, når vi er på rensdyrjagt.

Min mors må vente til i morgen, for nu gider jeg ikke være slavepisker mere for i dag, og hende jeg pisker på (mig) gider ikke piskes mere rundt.

fredag den 27. november 2009

Fredags-foto-leg J

Så er vi kommet til det 10. bogstav i alfabetet: J

Min første tanke var, naturligvis, JUL.

Den er jo nært forestående og alle juleforberedelserne starter for mit vedkommende i morgen, hvor der skal kreeres en masse juledekorationer til både den ene og den anden.

Af een eller anden forlængst glemt årsag, laver jeg folkebibliotekets dekorationer, som står fra d. 1. dec og helt frem til d. 06. januar. Det plejer at være hyggeligt og jeg får mulighed for at øve mig i andre materialer og farver som jeg ikke selv ville have valgt. 

Jeg skal have fundet  JULESTJERNEN frem så den kan komme op og hænge i vinduet og der skal pyntes en smule op. julestjerne Jeg er ikke til overpyntning.. overhovedet.

Der er indkøbt JULEKALENDER med chokolade i i dag til alle mine tre børn, for selvom Simon er 22 år, slipper han ikke når han kommer hjem til sin mor/mig. De får IKKE pakkekalender mere.

Jeg kunne have skrevet JANUAR, som for mit vedkommende altid føles ekstreeeeem laaaang og næsten umulig at komme igennem.

Det føles altid lidt som en nedtur når folk piller deres julestjerner ned fra vinduerne, deres lange ræderligt-farvede lysslanger væk fra hoveddøren og byen igen ligger hen i vintermørket og der ikke er så forfærdeligt meget mere at se frem til andet end solens ankomst i foråret…så JANUAR bliver for mit vedkommende valgt fra.

Der er jo så både juni og juli, som er de måneder, hvor der bliver sejlet så ofte som overhovedet muligt.

Jeg elsker at sejle, så juni og juli er absolut favoritmåneder, ligesom maj, august og september også er det. 

Nej, min ingeniør må igen stå for skud.jajeje

  Han hedder Jan Jensen, så J for Jan og J for Jensen.

Og som en lille sløjfe vil jeg da lige tilføje, at han er den ældste tvilling og født i fiskenes tegn. Hans tvillingebror hedder Jesper, så der kom et J mere ind der.

Jeg gik i folkeskole med dem begge fra 1.-5. klasse her i Sisimiut, hvor jeg så flyttede med min familie til Nuuk.

Jan (og Jesper) flyttede til Danmark som 15 årige, men er begge vendt tilbage til Sisimiut, hvor de til og med arbejder det samme sted.

De lignede hinanden som to dråber vand som små, men ligner ikke hinanden, hverken af udseende eller af sind mere end almindelige søskende formodes at gøre, idag.

De er ikke, så vidt jeg ved, blevet testet for, om de vitterligt er enæggede eller tveæggede.

Vi så iøvrigt en interessant udsendelsesrække for nogle år siden om tvillinger, som viste, at selv enæggede tvillinger med årene kunne komme til at se forskelligt ud, og andre hele livet ville ligne hinanden og se næsten identiske ud.

De har begge JAGT som en fælles interesse, dog hører det til sjældenhederne, at de går på jagt sammen efter at de begge har stiftet familie.

Vores JAGTTURE foregår som regel med både børn og andre familiemedlemmer og de af os, der ikke går med ud for at JAGE, samler planter, enebær og dekorationsmateriale til JULENS dekorationer, bær til vinterens marmelade, kager og gele, og “krydderier” til maden og teen. Vores JAGTTURE giver os nogle dejlige og mindeværdige fællesminder, som vi alle lever længe og højt på, så JAGT skal bestemt også være repræsentant for mit J. Jeg elsker, når børnene og jeg kommer med og lever tæt og intenst i naturen. Den stolte far

Kunne jeg mon også få listet lidt JERN med ind under mit J? jern Jeg er bloddonor og får jævnligt tappet blod, men desværre har jeg i (lange) perioder brug for ekstra jerntilskud (for lange og for kraftige mens. perioder) for at kunne holde min blodprocent, energien og humøret oppe. Jeg supplerer med både C-vitamin og D-vitamin og tror så på, at jeg får dækket resten ind gennem maden. J for JERN.

Vi holdt forøvrigt en uges sommerferie i Norge ved Jølstravatnet, som er et af de smukkeste steder i verden.. ihvertfald den verden, som jeg har set indtil nu.

Vi kørte fra København op gennem Sverige til den hytte vi havde lejet ved Jølstravatnet..

Du kan se billeder fra vores dejlige uge i Norge lige her

 

Jeg vil slutte mit J-indlæg med den forhadte JANTELOV:

Jantelovens 10 bud: (Verdens værste lov)

  1. Du skal ikke tro, du er noget.
  2. Du skal ikke tro, at du er lige så meget som os.
  3. Du skal ikke tro, at du er klogere end os.
  4. Du skal ikke bilde dig ind, at du er bedre end os.
  5. Du skal ikke tro, at du ved mere end os.
  6. Du skal ikke tro, at du er mere end os.
  7. Du skal ikke tro, at du dur til noget.
  8. Du skal ikke le ad os.
  9. Du skal ikke tro, at nogen bryder sig om dig.
  10. Du skal ikke tro, at du kan lære os noget.

Den findes og praktiseres, desværre. Nogen gange bruger vi den endda i overmål overfor os selv. Tænk over det!

Jeg vil slå et slag for den positive Jantelov:

1. Du skal vide at du er noget.
2. Du skal vide at du er lige så meget som os.
3. Du skal vide at du er klogere end os.
4. Du skal vide at du er bedre end os.
5. Du skal vide at du ved mere end os.
6. Du skal vide at du er mere end os.
7. Du skal vide at du dur til noget.
8. Du skal le ad os.
9. Du skal vide at nogen bryder sig om dig.
10. Du skal vide at du kan lære os noget

og ønske jer alle en rigtig god 1. søndag i advent.

Undskyld alle de forskellige links. Jeg syntes selv, at de skulle med. Og du kan som sædvanlig se alle de andres J-indlæg lige her

torsdag den 26. november 2009

Livstegn

Der bliver løbet stærkt for tiden.

Og jeg løber alene afsted, for Jan har siden i mandags løbet rundt på Sjælland med nogle elever og det skal han fortsætte med lidt endnu.

Der har været møder hver aften i denne uge både som forældre, som lærer og i bestyrelse.

Der skal fodres hunde og børn, samtidig med at de daglige pligter og gøremål også skal nåes.

De bliver skam nået, men så heller ikke mere end det, for jeg trækker stadig afsted med energi-underskuddet fra sidste uge, hvor influenzaen hærgede, men jeg har dog nået at strikke min Hvirvelstrøm næsten færdig.

Jeg mangler lidt under 10 cm, men mangler så også garn.

Sådan Noget Skidt!

Det er også skidt, at jeg har lukket øjnene for den fejl, som jeg har lavet i indtagningerne på det andet ærme, så nu trævler jeg op og håber, at garnet bliver strukket ved at blive brugt to gange og så strikker jeg langsomt indtil jeg har fundet på en løsning på det manglende garn.

Som om.

Kan du se min fejl? Dum fejl, som jeg burde have rettet allerede ved den første pind, men jeg håbede jo, at det ikke var til at se.

Skulle du ligge inde med en kvart til en halv nøgle af Isagers højlandsgarn i farven damask (parti nr 40685) er jeg køber, og betaler både for garn og porto. ærmerAf een eller anden grund har nogen på mit arbejde fået den spøjse idé at jeg skal stå for skolens hjemmeside.

Måske fordi jeg ytrede min mening, som ikke var positiv, om den?

Af een eller anden spøjs grund fik jeg ikke sagt NEJ tydeligt nok.

Nu er jeg igang med at lave en ny. Den er overhovedet ikke færdig endnu og faktisk ikke engang officiel.

Jeg klokker rundt i den, fumler og famler og det går alt for langsomt.

Jeg kan konstatere, at indlæringshastigheden falder propertionalt med min alder.

Jeg har aldrig prøvet det før og ikke engang noget, der ligner.

Det går fremad, men langsomt.

Inden jul vil jeg gerne være færdig- helt færdig!

Jeg er utilfreds med lærerbillederne, så jeg er igang med at tage nogle nye, og jeg kan jo starte med mig selv: djJeg hader at sidde på den forkerte side af kameraet.. foran! Og så siger de, at billeder er taknemmelige. 

V O R H E R R E B E V A R E O S!

mandag den 23. november 2009

Det’r en, som hedder Mortens skyld

Man kan få rigtigt meget hjælp i Webstrik.

Især til strik, men også til alt muligt andet håndarbejde.

Det er et forum, som jeg er utroligt glad for at være med i.

Som jeg faktisk ikke vil undvære. Overhovedet ikke vil undvære.

Jeg er inde og læse mails flere gange dagligt og selv om de forskellige spørgsmål ikke har noget som helst med mig at gøre og selv om jeg er i gang med noget helt andet strikketøj end spørgsmålene er rettet til og om, så læser jeg med, for det er et skattekammer af gode råd, fif og kloge svar..altid.

Der er nogen gange, ikke særligt ofte, men en sjælden gang også andre emner, der bliver taget op, og i dag, hvor jeg blev fristet af Morten H. til at begive mig ud i søde synder tilsat ekstra mange hakkede mandler (og lidt meget mindre fløde), dukkede der en mail op i webstrik, som absolut intet har med strik at gøre, men jeg greb mailen med kyshånd og kan nu glæde mig til resterne i morgen aften af den syndige, fedende og absolut velsmagende ris a’la mande, som jeg kom-til-at-lave-til-dessert-bare-fordi-Morten H.-nu-var-på-bud-synd.

Skam dig Morten!

risalamam

1. Hvis du spiser noget, uden at nogen ser det, indeholder det ingen kalorier.


2. Hvis du drikker sukkerfri sodavand og samtidig spiser en chokoladebar, vil alle kalorierne i slikket blive elimineret af de manglende kalorier i den sukkerfrie drik.


3. Hvis du spiser sammen med nogle andre tæller kalorierne ikke, hvis du blot spiser det samme som de gør.


4. Fødevarer, der indtages af helbredsmæssige grunde, såsom chokolade, cognac eller ostekager, tæller ikke med.


5. Hvis du sørger for at opfede alle personer i dine nærmeste omgivelser, vil det få dig selv til at se tyndere ud.


6. Fødevarer, der indtages under en filmforevisning, tæller ikke med, idet de indgår som en del af et underholdningskonce pt og ikke som led i din ernæring. Det gælder f.eks. chokoladestænger, popcorn, pebermyntepastiller , franske mandler og alle typer bolsjer.


7. Ituslåede eller knuste småkager indeholder ikke kalorier, de er forsvundet under knusningen.


8. Alt, hvad der slikkes af knive eller skeer mens du f.eks. tilbereder søde desserter, indeholder heller ingen kalorier.

9. Fødevarer, der har samme farve, indeholder samme mængde kalorier, f.eks. spinat og pistacieis.


10. Chokoladens farve er universel, og den kan derfor erstatte et hvilket som helst andet fødemiddel.


11. Alt, hvad man spiser stående, er fri for kalorier. Det skyldes formentlig tyngdekraftens indvirkning på kaloriernes vægtfylde.


12. Alt, hvad man spiser af en andens tallerken, er fri for kalorier, eftersom kalorierne rettelig tilhører den anden, og derfor vil hænge fast på dennes tallerken.

13. Jo flere kolde øller, man drikker, jo slankere bliver man, da der skal bruges energi til opvarmningen!

Tak Webstrik!

søndag den 22. november 2009

Afslutningsmiddag på noget skidt

De sidste par dage er der ikke blevet gjort så meget ud af aftensmaden.

Der er blevet lavet fransk løg-suppe, som vi havde duft-glæder af til langt ud på aftenen, øøøh.. gryderetter og i går aftes stod den bare på rester.

Om det var manglen på kulinariske oplevelser, der fik Jan til at trække en rensdyr-bov op af fryseren i går, skal jeg lade være usagt, men boven kom i oven til aften sammen med nogle hele løg løg (som vi nok kan glæde os over igen senere på aftenen?)

og halve kartofler.kartofler

Slikærter og bønner, da grønt er godt for øjnenebønner

  og sovsen blev krydret med noget Morten-H.’ske fristelser (appelsen m. chili) og lige pludselig havde vi et festmåltid, som kun kunne ledsages med et glas rødvin.

Det er ikke hver dag vi får rødvin.

Heller ikke hver måned, men så god mad bør ikke spises uden et enkelt glas rødvin. vin God mad som afslutning på en skidt uge.

I morgen starter vi friske på en frisk.

Til levesiden

Det går lige så langsomt til levesiden.. mit helbred bedres langsomt, og da jeg stod op i morges smilede solen til mig.. solopgang gennem vores møg-beskidte ruder.

Det slog mig ikke ud.

Det ville det måske have gjort i går, da jeg jo allerede lå nede med influenza og meget ondt af mig selv, men i dag fattede jeg spand og klud og gjorde badeværelset rent, mens Jan støvsugede rundt i hjørnerne, hvor nullermændene skrigende forsøgte at gemme sig.

Laura kom glad op i stuen i går aftes. Hun så godt nok lidt varm ud i kinderne, så vi mærkede hende på panden. Den var brandvarm og da vi fik taget hendes temperatur var den på 39,7. Så dalede humøret da også og vi fik overbevist hende om, at hun var syg.

Stakkels pige.

Hvis vi ikke havde sagt noget, havde hun måske ikke engang opdaget det?

Hun ligger stadig indhyllet i vattæpper i sofaen, med høj feber og hoste ud over det sædvanlige. Hendes briller knækkede også i går og jeg fandt et par der passer nogenlunde i styrke i Brugsen i dag, som må skal holde distancen indtil der kan skaffes nogle nye, så det har bestemt ikke været hendes weekend.

Apropos Brugsen:

De store lanterner, som jeg købte for et par år siden i Brugsen for sølle 129,- så lidt for forsømte ud, men en sjat linolie og et par nye bloklys og de er næsten som nye. lanterner En lyskæde er blevet viklet om mine grene.lys  Grenene bliver hentet i slutningen af maj før Lauras fødselsdag, bliver stukket i den gamle mælkejunge, der står ved siden af bænken under vores trappe/trappen op til vores hoveddør.

Der kan Jan og jeg så sidde som to gamle pensionister, drikke vores weekend-morgen-kaffe på bænken, der får et par tæpper eller tre og se bussen køre forbi med de rigtige pensionister.

Nu skaber grenene lidt stemning sammen med de levende lys og se indbydende ud, hvis du skulle komme forbi.

Disse tre lanterner, også fra Brugsens udsalgskasse, står udenfor hoveddøren og spreder lidt lys og hygge.

trelanterner

lørdag den 21. november 2009

De andre generationer og hjemmebagte knækbrød

Jeg er jo fra en anden generation, og når jeg nu ikke selv kan bage dem, er det godt, at de er på tilbud i Brugsen.

knækbrød

(Til dig som undrer dig:

Vi, min far og min svigerfamilie, sad en sommer og snakkede ude på farmor og farfars (svigermor og svigerfar)terasse, hvor farmor kom til, i een eller anden sætning, at sige til min far, der er 2 år ældre:

Du er jo også fra en anden generation”.

Sætningen stod stille et par sekunder i luften, inden vi allesammen flækkede af grin.

Der var overhovedet ingen vej tilbage for stakkels farmor og hun har skullet høre for den mange, mange gange siden og altså også nu. ;-)

Hvordan kommer knækbrødene så ind i billedet?

Jo, sidste weekend ringede vi til farmor. Hun fortalte glædesstrålende om de knækbrød hun skulle eller ville bage, og sagde så:

” De er så nemme at bage, at selv du (altså jeg) kunne bage dem.”

Den lod vi hænge et par gyldne øjeblikke over atlanten, inden vi knækkede sammen af grin.

Stakkels farmor, for vi ved, hvad hun mener, men farmor altså.. du er nu så sjov at drille og jeg kan ikke lade være.

Knus og kram og god weekend.)

P.S. : Knækbrødet har ikke overskredet sidste salgsdato og kan spises af alle nulevende generationer.

Skal-skal ikke?

Mine nevøers faster, afholder modeshow i Taseralik kl 16. Jeg sidder og samler kræfter.. hvis jeg får samlet nok, ville jeg utroligt gerne se det. Jeg er skvattet, øm og stadig syg, men hvor ville jeg dog gerne se det! Har jeg mon kræfter til det? Måske det vil give mig kræfter til hurtigere at komme mig over det her influenza-pjat?

fredag den 20. november 2009

Fredags-foto-leg I

På denne kolde fredag, hvor solen kortvarigt har været oppe og runde det blå på himlen, skal vi have fundet ud af, hvad bogstavet I kan bruges til.

Der har været mange fine bud lige her.

Det ville være nærliggende for mit vedkommende at skrive INFLUENZA med ekstra store bogstaver, for det er lige, hvad mit liv rummer lige nu.

Ikke bare mit liv, men både Sara og Simon er også slået i gulvet med influenZa.

Irriterende.

Jeg kan iøvrigt heller ikke med mit sygdomsramte hoved greje, hvordan jeg skulle illustrere INFLUENZA?

Men jeg vælger at lade isblomster komme til også. De er altid smukke og unikke.

I for isblomsterkirkenogisblomster 

Og det ville være synd og skam, hvis jeg ikke også lod min ingeniør komme lidt til.

Min Jan er uddannet ingeniør.. maskin-ingeniør.

Han er et utroligt tålmodigt og rummeligt menneske.

I for ingeniør.ingenør

Om efteråret skal rifler skydes ind. De skal justeres og finstilles, så jeg slutter mine I-er med et link til et af mine egne billeder:

Indskydning

Skulle du få lyst til at se, hvad andre har fundet af I-er kan du klikke her for at se deres bud

P.S så har jeg læst det igennem igen og rettet mine stavefejl, tastefejl og dummefejl. Min hjerne er da vist hårdt  angrebet.. mere end den plejer

Nu har jeg rettet igen. Tak Dudi og Jan for fingerpegene.

torsdag den 19. november 2009

Torsdags-status

Energien ligger på under NUL.

Langt under nul.

Sara og jeg sover det meste af dagen og når vi er vågne hoster og sprutter vi, som tørstige søløver.

Vi har ondt, ondt og ondt over det hele, men vist nok mest i hovedet.

Vi dog været så gavmilde, at videregive noget af vores elendighed, til Simon, så nu er vi ikke længere kun en duet af ru pige/kvindestemmer, men har udvidet til en kvartet med en flot, dyb basstemme i vores helt private hoste-pruste-kor.

Vi hænger i sofahjørnerne med mørke rande om øjnene og røde næser og ser mildest talt sølle ud.

Sara ser Animal planet (thank God for at dekoderne kom i orden igen) og jeg strikker rundt og rundt og rundt på det som engang skal ende med at blive et ærme på min cardigan når jeg har bare den mindste smule energi i overskud. Der skal ellers ikke så meget energi til at strikke.

Hvis det ikke var fordi jeg synes, at den ser pæn ud hos Strikkeheksen, så havde jeg vist givet op for meget længe siden.

Når ensformigheden er ved at slå projektet ihjel slår jeg op på  hendes side og hepper på mig selv.. for sådan een vil jeg altså også have og nu mangler jeg kun 1½ ærme og ryggen, men kedeligt er det ihvertfald og når jeg engang er færdig (og jeg skal være færdig før jeg starter på noget nyt!!!) skal jeg lave noget, der går hurtigt og som er lidt mere varieret.. og jeg glæder mig til det!

Lige nu glæder jeg dog mest til at kunne orke lidt mere end at kravle op i sofahjørnet fra min seng og tilbage igen.

P.S Jeg har hørt rygter om, at de ovre på sygehuset nu har taget prøver på nogle af vores lidelsesfæller for at tjekke om det er H1N1. Der er nemlig rigtigt mange i byen, der fejler det samme som os. I går var der efter sigende kun 4 i Saras klasse, der var i skole. Det er jo ikke mange ud af nogen-og-tyve.

P.S. Heller ingen billeder idag, da jeg ikke føler mig fristet til at fotografere snot-klude eller indersinden af min dyne.

Hvordan har du det i dag? Hvad får du tiden til at gå med?

onsdag den 18. november 2009

Kender du typen?

Om det er mørket og manglen på hed sommervarme, der gør, at en del mennesker tilsyneladende ikke kan finde ud af at opføre sig, som de selv vil behandles, kan jeg ikke udtale mig om, men både Jan og jeg har indenfor ganske få dage oplevet, at nogen mennesker tilsyneladende anser os for let bytte for dårlig opførsel, vel at mærke, hvis de ikke skal have noget af os, eller opnå noget.

Tilsyneladende små mennesker i bittesmå sko, der end ikke har god opførsel og pli at byde på.

Vi lukker øjnene, opfører os så ordentligt og tænker vores tanker.

P.S Man kan virkelig komme til at tænke tingene igennem, når man ligger under dynen med feber, smerter i hele kroppen og hovedet føles som var det fyldt op med våde, gamle aviser, halsen gør ondt og tæerne er kolde.

tirsdag den 17. november 2009

Næsten ikke syg

Der er ingen billeder idag.

Ikke et eneste.

Der har været motiver nok, men mine arme føles som udkogt spaghetti. Og så er det altså svært at hive et tonstungt kamera helt op i øjenhøjde.

Det samme gør mine ben forresten også. Altså føles tunge.

Til gengæld føles min hals ikke spor udkogt.

Snarere tværtimod.

Den føles ru og tør som sandpapir korn 150 og det er ikke sandpapir til vådslibning.. eller er det? Mit hoved sidder tungt ovenpå den hals, som ikke har det godt og for det ikke skal være løgn fik jeg hold i højre side af nakken/halsen, da jeg skulle fange min uldsok, der smuttede ind under sengen. Taber-agtigt!

Mine tæer er kolde, mine hænder er kolde, men min pande føles varm indefra.

Sara har det lige sådan.

Et varmt bad for 2. gang i dag har trøstet og givet kortvarig varme.

Måske skal jeg bare smutte over i sofaen og stirre olmt på min hvirvelstrøm, der ikke strikker sig selv?

Måske skal jeg hjælpe den lidt på vej med en pind eller to.

Altså hvis mine arme kan løfte herligheden op?

OM jeg har skænket h1n1 en tanke? Overhovedet ikke! Slet ikke! Det er tirsdags-lede, blandet med den virus, der florerer i byen. Den kan ikke overleve kulden og mørket heroppe. Bestemt ikke. Når jeg har svært ved det, kan den bestemt ikke! Det er hermed bestemt!

I morgen er det bedre. Meget bedre.

Dét skal det være!

Basta!

Hvordan har du det forøvrigt?

lørdag den 14. november 2009

Julegave-ideer?

Så er der lidt luksus til den kræsne, igen.

Strikker du dine strømper eller sokker selv eller kender du een, som gør, er strømpepindeholderen i grønlandsk rensdyrgevir, en absolut must-have-ting. strømpepindeholdere Kender du een, som fortjener en flot kuglepen i håndlavet grønlandsk rensdyrgevir i julegave?

Kik i vores lille bod og se om, der er noget, som kan friste. Klik på billedet eller kom ind ved at trykke HER

Øvelser

Godt at jeg stadig kan lokke noget af familien til at sidde foran mit kamera. jan

Jeg bliver jo nødt til at øve mig, hvis jeg nogensinde skal blive bedre.

Chancerne skal gribes, når de er der, for hvem ved, hvornår de bliver træt af at sidde foran mit kamera?sara

Bedre vil jeg gerne blive og der er lang vej endnu. sara1simon

Lyd og synsindtryk i det kolde mørke

Jeg kan i grunden ikke huske om min (vores) yngste søster var med i vores skråleri, når vi som børn stod og vaskede op, støvsugede eller bare flippede ud til cassettebåndende med Bamses venner?

Lena og jeg gjorde ihvertfald.

Og vi kan garanti og med lukkede øjne og hænderne bundet på ryggen, samtlige tekster til stort set alle Bamses venners sange… og til Olivia Newton Johns og en million andre let-at-synge-med-på-sange.

En af Bamses sange starter med:” Jeg var til en fed koncert…”

og måske kan jeg ikke ligefrem bruge ordet FED i denne sammenhæng men fin og det var lige, hvad den koncert, som  Jan, min mor, far og jeg var i onsdags.

Hanne Qvist på violin, Walter Scivoli og Jim Milne på klaver.

Der var lidt af hvert at lytte til, men jeg kunne være faldet helt hen til Bethovens sonate nr. 12, som W. Scivoli så flot og helt uden noder spillede.

Der var korsang og folkedans indimellem til de tre musikanter, og der var et dejlig sigøjner-præget stykke af V. Monty

Jeg undres jo så endnu engang over, at Taseraliks sal ikke var fyldt helt op til bristepunktet.

Når der en sjælden gang er noget klassisk musik, er jeg den første, der styrter ned og køber en billet for at smage klangen af noget anderledes.

Klassisk er ikke det jeg hører mest af.

Ikke fordi jeg ikke kan lide det.

Dét kan jeg bestemt, men tiden og ånden er vel ikke til at jeg selv smider en cd på afspilleren?

I dag bød Taseralik en dygtig kunster velkommen.

Der er ganske få af hans billeder, som jeg ville have hængende på min stuevæg og det handler vist udelukkende om, at min stue ikke er til den slags, men det er smukke og anderledes billeder, som er fascinerende og tankevækkende, Fian Paul har skudt.

Hans billeder er lavet uden billedebehandling, men stillet op med lys og en tålmodig venten på, at stemningen skal indfinde sig.

Jeg er så glad for vores kulturhus, for det bringer en masse lyd og synsindtryk frem til fjerne afkroge som Sisimiut og til kunst-sultne folk, som mig. kunstTAK!

Fredags-foto-leg H

Næsten sædvane, at jeg kommer for sent til denne leg.

Jeg ville jo gerne, ligesom de andre, gerne være med lige fra begyndelsen, altså allerede om fredagen, men tiden rendte endnu engang fra mig i går, så bedre sent end aldrig (og det er jo kun en leg) springer jeg på i dag.

Jeg har lagt mærke til at sjællændere kalder et sygehus for et hospital, mens man på Jylland kalder det et sygehus.

Ålborg sygehus, Viborg sygehus.. ikke Ålborg hospital eller Viborg hospital.

På Sjælland hedder det et hospital.

Rigs-hospitalet, Frederiksberg hospital osv.

I Sisimiut hedder det altså stadig et sygehus i folkemunde, sygehus selvom sygehuspersonalet i flere år har forsøgt at få os til at kalde det for et sundhedscenter.

I Nuuk, hvor Sana (Sana er en forkortelse af Sanatorium), som det i dagligstale hedder, ligger ligger Dronnings Ingrids Hospital.

Hvordan mon det kan være, at det hedder hospital nogen steder og sygehuse andre steder?

Måske en sjællandsk læser kan svare på det?

H for hospital.

For ikke at skuffe nogen,  har jeg naturligvis også valgt hundeslæde for mit H.

I dag var Jans første tur med hundene.

Sæsonens første tur. hundeslæde1

Det plejer ikke at gå stille af sig.

Hundene skal markere sig, vise hinanden, hvor i hierakiet de befinder sig i forhold til hianden og da de jo står lænket hele sommeren har de sikkert fået oparbejdet nogle irritationer hos hinanden, som de lige skal af med? hundeslæde2hundeslæde3hundeslæde4 hundeslæde5 hundeslæde7

I løbet af sommeren er der også kommet en ny vej med nye gadelygter, som der nu skal zigzagges ud og ind imellem, når Jan og hundene skal ud.

Spørg lige om Jan har kommenteret lygtepælene et par gange i vrede og aggressive vendinger! hundeslæde6

De af jer, som besøger mig på denne adresse med jævne mellemrum, vil vide at Jans hunde ofte må agere model for mit kamera hund og hvis du har lyst til at se nogle hundebilleder kan du kikke her og her og her.

H for hund

Og du ville også vide, at havet spiller en stor rolle, ikke bare for mig, men for alle, som elsker at sejle.

Alle byer på Grønland ligger ud til kysten. sisimiutfraoven

Stort set alle her i Sisimiut har udsigt til havet, bortset fra nogle ganske få uheldige.

H for hav. hav 

Når H er i spil, syn’s jeg at hjertet ikke må glemmes.

Hjertens-glad, hjerte-sorg.

Min mors sortebær-tærte smager ekstra godt i en hjerteform.

H for hjertehjerte

Jeg kunne have valgt hobby for H, for jeg mener at det er meget, meget vigtigt at have en hobby.

At have nogle interesser som man kan fordybe sig i.

Jeg har mange, mange hobbies såsom at sejle, strikke, slibe sten, køre hundeslæde, læse, fotografere, blogge, tegne/male.. nogle dyrker jeg mere intenst end andre, men jeg er overbevist om, at når jeg engang når pensionist-alderen har jeg lagt en god bund, at arbejde videre med mine hobbies på.

Jeg kunne også have valgt at sætte et billede af min far på bloggen.

Han hedder Hardy. Det er et ualmindeligt navn heroppe, og heller ikke helt almindeligt i Danmark.

H for Hardy.

Himmel, hud, hest og havn var også oppe og vende i tankerne og jeg slutter mine H-er af med håndskrift.

 

H for håndskrifthåndskrift

Du kan se, hvad andre har ladet deres H-er stå for her