Farvel og tak!

Jeg skrev et indlæg, som jeg nu har slettet. Jan mente ikke, at det var stue-rent nok. Et indlæg, om at jeg sidder med en lidt fad/flad og tom fornemmelse over at jeg fra i morgen ikke længere skal være fungerende viceinspektør. Ikke så meget over at jeg ikke længere skal arbejde ekstra, men måden hvorpå jeg fik besked på, at jeg min indsats ikke længere (heldigvis) er nødvendig. Jeg har fået min løn og lidt ekstra oveni for den ekstra indsats jeg har ydet. Jeg har gjort mit bedste og da ingen er forpligtet over deres evner og kvalifikationer, kan jeg ikke forvente mere. Jeg havde måske forventet et TAK, men det kan jeg så til gengæld sige: Tak, for den ekstra fritid jeg får. Jeg vil ødsle med den, frådse med den, og glæde mig over, at jeg nu får den i overflod, og jeg glæder mig til at bruge af den!

Mary

Pludselig i går aftes ca. 19.15 kom jeg i tanke om, at Mary Arctica var nede ved vores kaj. Jeg havde i tankerne planlagt, at jeg ville fotografere hende heroppe og for en sikkerheds skyld tjekke at Liselotte ikke var med ;-) Men jeg havde glemt at vi var gået på sommertid og i det hele taget havde jeg glemt..Jeg drønede ud mod syd for at se, om jeg kunne få øje på hende, og langt, laangt, laaaangt derude i horisonten kunne man ane hende som en lille prik. Liselotte, jeg håber ikke du vader hvileløst rundt her i byen og kikker efter mig (fnis, fnis)

Dejlig weekend

At nogen ting/ oplevelser er værd at vente på, ved vi alle! Jeg nød i den grad at være væk fra de vante omgivelser og sidde ude, hvor alt er stille og stort. Jan havde Johannes med på slæden og Jesper forbarmede sig over mig, og tog mig med på sin snescooter, så vi ikke skulle klumpe og mase os sammen ;tre mand på en slæde og med kun 8 hunde. Vi fik sendt Jan og Johannes afsted lige over middag, og vores "patient" blev efterladt hjemme på hundepladsen. Hans stolthed, forfængelighed og mandighed blev i den grad såret over at blive efterladt, at selv om jeg gav ham foder, ænsede han det ikke og overlod det hele til sine ærkefjender: ravnene. Da Jesper sidst på eftermiddagen kom forbi og hentede mig, havde jeg fået bagt rugbrød som lykkedes, og kunne tage det med i rygsækken. Vi var knapt nok kommet ind til hytten, da Johannes kom ned med to ny-fangede harer, og han gentog successen igen i dag med en enkelt hare. Dét er typisk, at når man ikke må skyde og fange rensdyr, står de klods op og ned af een, og man kan kun nøjes med at skyde dem med kameraet. Bliv stående indtil efteråret, min ven, så skal du bare se løjer! Der var et lille minus ved dagen i dag (udover, at jeg skulle tilbage til civilisationen) havde jeg også den mest forbaskede hovedpine, som gjorde, at jeg bare skulle blinke med øjnene, så var/er jeg ved at brække mig af smerte-øv..Kan jeg mon bede om en erstatnings-weekend-dag for dagen i dag?? TAK for dagen i går (især til Jesper) og Jan og Johannes. Jeg fik ikke taget så mange billeder, men dem jeg fik taget, kan I se lige her.

Blandede bolcher

Nogen dage skulle simpelthen bare kunne krølles sammen og smides i papirkurven uden at man nogensinde igen behøvede at værdige dem så meget som et suk! De dage, hvor tankerne bliver negative og sorte og hvor tolerancen for andre mennesker knap kan ligge under indædt neglebidders lillefingernegl, hvor rummelighed er et fremmedord og storsind er noget man har glemt, hvad betyder. Behøver jeg at skrive, at de sidste to dage ikke har været specielt sjove for mig?? Heldigvis har jeg et hjem, hvor der også er plads til den slags dage og hvor familien bærer over og igennem med én, så man igen kan åbne de hårdt sammenknebne øjne, slappe kæbemusklerne af og løsne det hårde greb om selvdisciplinen. At mit arbejde ikke ligefrem er velgørenhedsarbejde- ihvert fald ikke velgørende for mig i disse dage, kan jeg vist godt skrive uden at fornærme nogen?! Heldigvis er det weekend, og Jan har inviteret mig på slædetur. Jeg krydser fingre, tæer og næsehår for, at det lykkedes denne gang, for jeg trænger til stilhed, fred og ro, lade blikket hvile på naturens storhed og på lade tanker, følelser og oplevelser bundfælde langsomt, langsomt, langsomt! Aftenen blev tilbragt med x-faktor og Lena og Johannes. pigerne og Jan, så jeg kunne være mig selv, fri og uhæmmet i slidte, ucharmerende og grimme joggingbukser, med strikkepinden i hånden og fødderne på sofabordet. En stor bunke solsikkeboller blev indtaget (dejen blev ganske enkelt medbragt og bollerne bagt i Lenas ovn) og skyllet ned med yogi-the To ravne sad på kirkespiret og klukkede opmuntrende om kamp, et isfjeld lå og vuggede trøstende og solen gik ned, stor, rød og medfølende. Hvad klager jeg over???

Blogging with a purpose

Jeg er blevet nomineret af Mariann, og jeg er naturligvis stolt og smigret over prisen. Om jeg har et formål med min blog, kan diskuteres..mit formål er ikke klart defineret, men jeg hygger mig med den og især er det altid hyggeligt, når I har lagt en besked eller kommentar, så jeg vil ved denne lejlighed sige jer tak for alle kommentarerne.

• Nominerede blogge skal nominere 5 personer, som ikke har modtaget prisen.
• De nominerede blogge skal have et formål.
• I indlægget om prisen skal der laves et link tilbage til denne blog.
• De nominerede blogge skal lægge award-logoet på deres blog.

Det bliver svært at finde 5 bloggere, der ikke allerede er blevet nomineret, for der er godt nok mange, der har fortjent den! Jeg skynder mig at nominere Liselotte, som jeg må have en daglig dosis af hver dag..gerne flere gange om dagen, hendes evigt spændende billeder og tonen på bloggen, Anne, som heller ikke kan undværes een eneste dag, Michael, fordi det osede af kærlighed til Maniitsoq ud gennem hans blog ( han er godt nok flyttet nu, men alligevel..), Flemmings blog, fordi han viser et godt billede af Grønland (det trænger vi til ovenpå al den negative omtale) og Mette, fordi jeg uden nogensinde at have mødt hende, tror (med god grund)at hun er et godt og omsorgsfuldt menneske.

I dag var dagen, hvor farmor fik svar på sine prøver. Det var desværre ikke svar som vi havde håbet på.Vi kørte en tur ud til lufthavnen og kikkede på fjeldene, havet, hinanden og ingenting. Det er meget svært at være så langt væk, når nogen i familien er sygdomsramte. Hvor ville vi gerne kunne holde hånd, dele jeres tanker, bekymringer, være sammen med jer og bære byrderne med jer..Men det eneste vi kunne var lade blikket hvile på hele 4 (fire) store ørne, der sad på havisen og lod sig beundre af ravnene og af os, mens vi hver tænkte hver vores tanker.De sad langt væk, så billederne er lidt utydelige, men se dem, det skulle I altså! (De sad for langt væk fra hinanden til at jeg kunne få et samlet billede af dem) Jan og jeg tog hinanden i hånden og tog på Café Taseralik, og drak en kop kaffe ( og jeg købte en flaske grøn is-te, udelukkende pga den specielle flaske) og så må vi lade dagene komme én ad gangen.

123

Jeg har slettet min 123 hjemmeside. Jeg gad den ikke mere, dels fordi jeg ikke selv kan bestemme designet og fordi jeg syntes den var lidt tung at danse med.. Jeg kedede mig med den. Den havde haft ialt 60.000 besøgende i de knap to år vi havde haft den og vi siger "Tak for besøgene". Indtil videre må I nøjes med denne blog.

Ørne-visit

Ørnen var her igen.. eller jeg burde måske sige, at jeg så den igen, for den har hele tiden været omkring byen. Jeg tror, at det er edderfuglene, der lokker den. Den tager sig nogle dyk efter dem, når de ligger der i vandet og det er "sjovt" at se dem dykke under vandet, når ørnen dykker ned efter dem. Jeg har endnu ikke set den fange noget, men hvor kunne det være fedt, at se det ske. Jeg forsøgte at fange et godt billede af ørnen, men det er ikke sådan lige til med mit kamera (måske, hvis jeg havde haft et spejlrefleks-kamera??) Hmm.. men den reddede da min dag. Det har været hårdt at komme tilbage på skolen og jeg var færdig, selvom jeg gik meget tidligt hjem. Ondt i maven, ondt i hovedet og ondt af mig selv!

Rengørings-vejr

Simon rejste tilbage til Kangerlussuaq i går og da vejret ikke var til noget som helst andet end at gøre rent, og rydde op, gjorde vi det. Det var ikke sjovt, mens det stod på, men nu i dag, hvor vi har gjort øverste etage og mellem-etagen færdig, er det dejligt, og luften virker renere og der er mere af den..bilder jeg mig ind. Jeg har smidt brugsanvisninger og garantibeviser ud på maskiner, som vi ikke engang ejer mere, og mine lønsedler fra 1990 og frem til i dag, er ligeledes makuleret og smidt ud sammen med meget, meget andet, som ikke længere er aktuelt Der er kørt gammelt tøj fra dengang kassebukser og platouhæle var moderne, op til Røde kors. De få gange vi har taget denne tur, har jeg lovet mig selv højt og højtideligt, at det skal ske meget ofte, ja, engang hvert halve år, er faktisk ikke ofte nok, men tiden går, og pludselig er tiden gået fra mig uden jeg har opdaget det. Planen er, at hele huset skal have den omgang, og at vi inden dette år er omme, skal have malet nedenunder og gjort det i stand og fået det til at se nogenlunde ordentligt ud. Jan og jeg har set os selv og hinanden i øjnene påske efter påske og sagt: " i år, i år.." I år må vi hægte os på den lumske tid, og prøve at nå det, for når det er gjort, er det en dejlig følelse...Tror jeg. Mine hænder er så ru og flossede, at jeg ikke engang kan strikke. De skal smøres ind i fed creme, inden jeg går i seng, så de ikke river alt, hvad jeg rører ved i stykker. I morgen skal vi tilbage til arbejdet og jeg kan mærke på mig selv, at jeg slet, slet ikke er færdig med at holde ferie og slappe af (eller færdig med at muge ud herhjemme). Jeg sidder med en stor øv-følelse inden i mig og ville ønske at påsken (-ferien) varede lige til jul. (Denne bil kunne ikke komme op ad den glatte bakke ude ved lufthavnen.. sådan har det også føltes for mig, mens jeg gik og gjorde rent,- men jeg kom op!! Håber de også gjorde det)

Dudi

For 35 år siden kom min lillesøster Dudi til verden. Dudi, som i virkeligheden hedder Christina. Jeg kunne skrive side op og side ned om hende, men jeg nøjes med at skrive tillykke og ville ønske at jeg kunne give dig et kram og ønske dig tillykke. Jeg håber, at du bliver fejret og at du får en god dag. (He he, selv dengang kunne du åbne munden og sige din mening..godt! Og bliv ved med det)

Slud og nedtur

I onsdags havde min blog 1 års fødselsdag, og det havde jeg fuldstændigt glemt. Tiden går hurtigt, men det er hyggeligt at kunne bladre tilbage i tiden og se, hvad den har bragt med sig af store og små oplevelser. her til formiddag kan jeg fx. fortælle at det sjask-regner udenfor. Det er så trist udenfor, at vi har besluttet, at vi vil forsøge at få gjort lidt rent herhjemme. Der trænger i dén grad til at blive gjort rent, at både de socialemyndigheder og sundhedsmyndighederne uden at blinke ville lukke og slukke, samt beordre stedet nedbrændt af hensyn de omkring liggende beboede huse, smittefaren og af æstetiske hensyn. Vi får travlt! Turen ned til bageren var et nedslående syn: Sneskulptur-festival-deltagerne stod i regnen og så lidt modløse ud, hestene stod og kikkede på og så helt ærligt heller ikke særligt jublende ud..alt er sjap og slud, vådt og koldt.

Gråt i gråt

(Rugbrødet var faktisk spiseligt, selvom det manglende den sidste hævning; det var måske lidt kompakt, men kunne have været meget værre) Vejret idag var gråt i gråt, landskabet var helt uden kontur, vejret, mildt og underligt stille. Kystskibet har ligget ved vores kaj hele dagen og ligger der endnu. Det kan være at det venter på, at jeg går ombord og sejler med ud i verden.Mine baby-huer, som er bestilt af en medkursist, er færdige (2 (med hvid stribe)og 3 trådet moskus med babylanolingarn og silke(med røde striber)) og er klar til afsendelse. Håber, hun bliver tilfreds.

Fiasko

Undskyld, undskyld undskyld, Farmor... men jeg overså at brødet skulle hæve igen i formen, og som farfar så morsomt (ha ha ha ha) sagde, kunne "brødene" måske bruges som håndvægte..Jeg prøver igen næste weekend. Men jeg huskede dog at tage noget surdej fra og lægge det i køleskabet, så det hele er ikke helt ødelagt (endnu, suk)

Forårstegn

Jeg gik en tur på mine flade konvulutter i går. Helt ned omkring havnen, hvor jeg sad på et..ja, hvad det helt præcis kan betegnes som, ved jeg ikke, men det stikker op af sneen og er lavet af træ, og er godt at sidde og vende sine tanker på. En tankevender?? Og da jeg havde en hel del tanker, der skulle vendes, sad jeg der længe, mens solen varmede kinderne og blikket kunne hvile på jollerne, bådene og isen, mågerne, der kæmpede om noget ubestemmeligt. At solen havde fået mere magt kunne jeg også konstatere, for det dryppede fra de små grene, der stak op af den dybe sne. Der er håb forude!

Præstationsangst

Se farmor! Jeg har kastet mig ud i det, og hvis du ikke hører mere, er det fordi, der ikke kom rugbrød ud af det. I morgen....

Frække søstre

Nu ser jeg dem bare overalt..helt præcis, hvad de hedder, ved jeg ikke,men Jan siger: "Vindkryds"! Og så må det være rigtigt. Jeg er klar over deres funktion, og mener at jeg også burde udstyres med et sådant visse dage! Disse to befandt sig på det gamle værft, som nu bl.a er innovationscenter, og som noget nyt også huser en sex-shop øverst under loftet. Drevet af lige dele nysgerrighed, trods, vantro og beundring for den modige ejer (i sådan en lille by), kørte Lena, min søster og jeg ned og skulle kikke, men vi kunne godt have sparet os for der var næsten intet tilbage. Alt det uartige og frække var forlængst revet ned af hylderne og solgt. Jeg ved ikke, hvordan Lena havde det, men jeg følte mig bestemt modig, frisindet og en lille smule snydt. Det er første gang jeg har været inde i en sådan forretning og jeg havde forventet noget ganske andet, og helt bestemt også, at jeg var gået derfra med blussende kinder, nedslåede øjne og med min indre teenagers flove, skamfyldte og pinligt berørte smag i munden over at have opsøgt noget uartigt..tsk tsk, men jeg gik derfra ikke ret meget klogere og en smule skuffet. Om det er symbolsk at jeg fotograferede trappen ned, vil jeg lade være op til dig at tolke ;-)