Afmærkninger og afrejser

 Jeg skal lige love for at der bliver pisset territoier af for øjeblikket.

Vi bliver overfløjet i tide og utide.

Vi får besøg af fine mennesker, som kommer og viser os støtte og påbakning.

De vil være venner og viser venskab. 

Der skal åbenbart ikke være tvivl om, hvem vi skal læne sig op ad.

I nøden kender man sine venner.. men måske man skulle have vist venskab i bedre tid, så vi ikke havde gået rundt i det tidlige forår og været så utrygge? 

Siden januar har jeg været ekstra opmærksom, været ekstra på internettet og læst om udviklingen med ham fra overthere.

Hans udtalelser om os og vores land, har  gjort at jeg har været  opmærksom på alt muligt og umuligt.

Jeg har sænket skuldrene en anelse og tænker at noget godt er der da kommet ud af det.

Vores land er kommet på verdenskortet og vores historie i forhold til både Danmark og os selv er kommet i fokus og alt andet lige kan vi takke den gale mand for.

I forgårs mens jeg sad og syslede med min rok kunne jeg pludseligt høre et fly, som hvislede over huset. 

Jeg styrtede ud på altanen tidsnok til at se to F16 fly ledsaget af et Challengerfly og en fransk Airbus 330 airtanker flyve over os.

Det føltes ikke som om de fløj, men som noget overnaturligt der manifesterede sig i et nanosekund for derefter at forsvinde ud af øjesyn. 

De to F16 fly vendte om ude i horisonten og tog en rundtur over vores hoveder for helt at forsvinde.

Jeg kunne se, at andre, ligesom mig, stoppede op og forsøgte at fange de to fly med kameraet.

Måske er det ikke noget stort for dig, men for mig er det første gang, jeg har set sådanne fly over vores by.

Det satte en masse tanker i gang. 

Macron fra Frankring har været her og trykket kammeratligt hånd med dem som blev valgt ind og smilet venskabeligt til resten.

Han var her sammen med Mette fra Danmark og de stod side om side og viste ansigt.

Nu har jeg selv sat mig ind i et fly. Et ganske almindeligt airgreenland dash8 fly og efterfølgende Greenblandairs airbus 330 og er blevet fløjet til Danmark.

Nøglen til huset blev afleveret, så andre kan få glæde, nogle af mine blomster, dem som gerne skal have vand noget oftere og som har godt af selskab, er sat i pleje hos min mor, hundene tilses af nogle gode mennesker. 

Simon stod i lufthavnen i Nuuk og vi kunne nå at sige hej og farvel, få og modtage et kram og så var det ombord på den røde luftbus.

Turen gik uden noget nævneværdige oplevelser og jeg havde glæde af min lydbog i ørerne.

Baggagen var længe om at komme på baggagebåndet og mens vi stod og ventede på vores kufferter, ringede de fra biludlejningen at hvis vi ville have fat i vores bil, måtte vi altså komme og hente den nu da klokken var over midnat.

Jan efterlod mig foran baggagebåndet, mens han styrtede over for at hente bilen. 

Laura er i Danmark. De landede døgnet før os fordi de skal spille på Roskilde festival i morgen mandag kl 23.45 sammen med Andachan og for ikke at slæbe rundt på sin kuffert, kom Laura ud til os i lufthavnen for at smide den i vores lejebil og vil så hægte sig på os efter mandag nat.

Jeg glæder mig til, at vi kan være sammen, hygge, slappe af, opleve og holde lidt sommerferie sammen. Det er mange år siden, vi har holdt sommerferie sammen i Danmark. Jeg gad godt at Simon og Sara også var her, men glæder mig over det jeg har/ får.. glæder mig meget, men Laura hjalp Jan med at finde bilen og efterfølgende at finde mig, efter at jeg havde fået fat i vores baggage, købt nogle colaer og lidt snoller i 7eleven.

Vi mødtes i kiss n'fly og der blev kysset hej og farvel inden vi drog afsted mod vest.

En masse forsinkelser og mange timer senere, satte vi os ind i en bil kl 01. og åd os gennem den ene kilometer efter den anden inden vi kunne liste ind i farfars hus kl 05.20.

Han var vågen og kunne byde velkommen.

Vi tumlede i seng kl 06.30 og sov næsten til kl 12.

Selvom vi fik noget søvn har Jan og jeg gået rundt som glade, men søvnige zombier.

Jeg fik plukket lidt blomster i haven og vi har været på kirkegården og lægge dem på farmors grav.

Farfar har spillet lidt på sin guitar og sunget om engle i bare tæer 

og serveret sin gode og berømte hjemmelavet koldskål.

Jeg skal til tandlæge i morgen formiddag, hvor jeg skal have en krone på en af mine gamle tænder, som truer med at give op og flække på tværs.

Der skal spises jordbær og der skal slappes af og laves ingenting og jeg glæder mig.

Under underlig (s) NEGL

 Det er nok mest af alt et symptom på at jeg har for lidt at gå op i eller har for meget tid eller en kombination af begge dele, plus at jeg tænker for meget over de forkerte ting.

Når jeg lægger i min seng og der popper alt muligt op på min mobil, kan jeg ikke lade være med at scolle videre og videre og ender helt ude i nogle mærkelige sider.

Mit yngste barn, Sara er virkeligt godt til at passe på sine negle og neglebånd.

De får olie og creme og neglene bliver passet og plejet, malet og lakeret efter alle kunstens regler og hun kan fremvise en hånd så fin, så fin.

Bløde, fine hænder med velmanicurerede negle.

Jeg derimod har alle dage haft neglebånd, som lignede en skrækkampagne og jeg kan ikke holde ud, når der er den mindste længde på neglen, så de bliver klippet helt ned.

Hændernes hud er blevet tynd og min hud har altid været meget tør. Jeg forsøger at creme indimellem, men der går ikke mange dage før de igen er tørre, runkne og rynkede at se på.

Selvfølgelig kan man se, at jeg ikke er 25 år mere og det gør det heller ikke bedre, at knoer og led er groet store og skæve.

Indimellem gør de til og med ondt i leddene. Sådan er det jo.

De sidste mange par år, er neglene også begyndt at rille og bule underligt.

Når jeg så ligger der i min seng og scoller meningsløst rundt på nettet er jeg indimellem stødt på påstande om, at det skyldes alt muligt med vitaminmangel, sygdomme og hvad ved jeg.

Nu skyder jeg min ferie i gang i morgen og jeg burde lige finde en fil, en håndcreme, som jeg har så mange af, som jeg burde bruge oftere og en skarp saks til at trimme de der neglebånd.

Er det græseoverskridende at vise de grimme negle frem? Sikkert.

Ved du noget om, hvordan man undgår både de lodrette og vandrette riller og buler? Eller er det bare endnu et tegn på alder? 

Måske skulle jeg i virkeligheden fylde min tid ud med noget andet og mere konstruktivt, slukke min mobil og finde noget mere meningsfyldt at tænke på .. når jeg har smurt mine hænder, altså.

Opvisning af faldskærmsudspring og SAR

I forgår om aften mens vi sad i stuen, kunne vi pludselig høre en høj, dyb rumlende lyd. 

Det lød som en kæmpestor helikopter, der var ved at lande på vores hustag.

Det viste sig at det også var en helikopter, men den var ikke ved at lande på vores tag. 

Den fløj rundt om byen meget lavt og jeg kunne se, at Jan og jeg ikke var den eneste, der var gået udenfor for at se, hvor lyden kom fra.

Den fløj meget lavt hen over husene og vi kikkede efter den, mens den forsvandt sydover.

Vi kunne så senere på Arktisk kommandos side på Facebook læse, at der ville være opvisning med faldskærmsudspring og SAR (Search And Rescue) ude ved vores lufthavn.

Jeg sad i møde, men heldigvis sluttede mødet tidligere, så jeg kunne køre ud sammen med Jan og min yngste søster og se det hele.

Vi har har set det i tv og vi har læst om SAR operationer, men jeg har (heldigvis) aldrig hverken set eller oplevet det i virkeligheden, så det var en stor oplevelse at se det.

Jeg havde mit kamera med på arbejde i går, så det blev hevet frem igen da helikopter, faldskærme og redningsopvisningen gik i gang.

Her til formiddag kom endnu et militær fly.

Det er ikke første gang et Herkules fly lander på vores landingsbane, men det er hver gang meget spændende at se så stort et fly lande på vores forholdsvis korte bane. 

Flyet er enormt og vi er jo ikke vant til at se mange flytyper heroppe på vores landingsbane så mit kamera blev hevet op af tasken igen, da jeg tilfældigvis var ude og havde mulighed for at køre ud til lufthavnen.

Der var andre som også havde formiddagspause og brugte deres pause til at se på flyver.

Hvis du kikker godt efter, kan du se en lille prik til højre for fjeldet. Det er flyet der flyver østover. 

Jeg ved ikke om det er det som sker, men det ser ud til at der bliver pisset territorier af for øjeblikket og selvom jeg gerne vil have været foruden nødvendigheden i at gøre det, er jeg glad for at man ude fra vores omverden viser, at vi har venner, som værner om os og vores frihed til at bestemme selv.

Pjækkeeftermiddag

Jan har afsluttet sine sidste eksamener og har på en eller anden vis en form for tidlig sommerferie. 

Det har han så ikke helt, for han har stadig en masse små opgaver, administrative opgaver og løbende ting, som skal løses. 

Det giver en frihed for ham, så han selv kan planlægge sin dag og hvad han har lyst til, hvornår.

Jeg har stadig undervisning og hvad der ellers hører til at være lærer, men i går kunne jeg gå allerede kl 13.  

Det føltes lidt underligt og jeg så mig tilbage på skolen da jeg forlod den og forventede næsten at nogen råbte efter mig, at jeg havde ting, som stadig skulle udføres, at jeg stadig havde elever eller forsømte et møde. 

Jeg følte jeg pjækkede og jeg tjekkede min kalender mange gange for at være sikker, men det var skam god nok. Jeg kunne gå tidligt i går og det gjorde jeg så.

Der var godt vejr. 

Overskyet, men stille. 

Luften var tyk af fugt og vejrmeldingen lovede os også regn sidst på eftermiddagen. 

Vi tog vores flydedragt på, -det er en tyk, stiv kedeldragt, der lover at holde os flydende i vandoverfladen og som skal forhindre os i at synke ned på havets bund, i tilfælde af at vi skulle falde over bord og sejlede ud uden nogen konkrete planer  andre end at vi ville nyde friheden, havluften, hinandens selskab og den kande te, som vi havde medbragt.

Da vi kom ud for fjordmundingen kunne vi se hvaler. 

Nogen af hvalerne var pukkelhvaler. De lå i havoverfladen og prustede, blæste luft op og lavede store lyde. 

Jeg er ikke specielt tryg ved at komme tæt på de kæmpestore dyr. Når de enorme dyr forsvinder ned i havet, ved man aldrig hvor de dukker op igen og jeg i mine fantasier forestiller jeg mig, at de som det meste sandsynlige vil komme op under vores båd og kæntre os og i værste fald give os et dask med sine store luffer eller hale for helt at tilintetgøre os.

Jeg har aldrig hverken hørt eller set om nogen, som har haft kedelige oplevelser med hvaler, kun om een som kom sejlende og sejlede ind i en sovende hval og som fik sig en brat opvågning og måske et blåt mærke. 

Bådejeren fik ihverfald en slem overraskelse og en lære for livet om, at holde øje med sovende hvaler, da de kan ligge overalt og blunde næsten uden at man kan se dem.

Vi så store flokke af sæler, som svømmede sammen. På grønlandsk kalder man dem amisut: sæl-stime.

Jeg tænkte på Max, min yngste datters kærestes drone og hvor fed et filmklip han kunne have lavet, hvis han havde kunne flyve lavt hen over sælerne, som lå der i vandet med hovederne stikkende op. 

De lå helt stille og lignede nogen, som holdt et vigtigt møde .. lige indtil de hørte os komme tøffende.

Hvalerne kunne også have været sjove at se ovenfra og set, hvad de havde gang i. 

Da vi havde set os færdige på både hvaler og sæler, sejlede vi videre.

Der var kommet dønnniger på havet og overfladen var begyndt at kruse. 

Vi sejlede i læ og smed en fiskesnøre i vandet i håb om en tors eller i bedste fald en rødfisk.

Rødfisk lever på meget dybt vand, så snøren blev sænket helt ned, men der var intet at komme efter.

Til gengæld kunne vi betragte fjeld, som så sjovt ud. 

Vi kender en som har læst geologi og han ville med glæde have fortalt om fjeldets tilblivelse, komme med fakta om stenarter og tilføje bonusinformationer, som jeg sikkert ville have glemt igen, fordi jeg bare syntes at fjeldet er flot.

Vi så også Asungasungaat fra bagsiden og kunne se, at der er kommet en formation mere. 

Eller rettere er fjeldet nok eroderet og det tilbageblevne er blevet et søjle.

Så var dagen nærmest gået.. ihvertfald eftermiddagen og vi var mætte af havluft, oplevelser og sejlede hjem.

Jeg elsker, når der opstår uventede muligheder og at jeg har Jan at dele dem med. 

Jeg elsker at bo, hvor jeg gør, hvor vi kan gøre så mange ting uden at skulle køre langt, betale dyrt eller arrangere for meget i forvejen.

Bofællesskab

 En lille fugl har valgt at bygge rede under vores repos.

Vi har en lang trappe op til vores hoveddør og foran hoveddøren er en repos. 

Under repossen er der et kryds.. selvfølgelig. 

For den skal kunne holde og ikke give efter når vi står derude og skal ind, eller ud.

Bagerst og aller inderst i hjørnet har en lille gråsisken valgt at bygge sin rede.

Det er ikke første gang det sker, så jeg tænker lidt at det måske er en unge som selv er vokset op under vores repos og er fundet hjem til sin barndomsrede?

Eller måske er det en gråsisken der har hørt om de gode forhold, hvor der på den anden side af huset er fri adgang til fuglefrø og hvor jeg har hængt lidt moskusuld op på tørresnoren.

Moskusulden er rester eller affald om du vil fra det uld, som jeg er igang med at rense, så jeg kan spinde.

Der er langt op til reposen og der er forholdsvis roligt, hvis man ikke lige skal tænke på at vi jo går ind og ud, når vi forlader huset og vender tilbage.

Jeg syntes det er så hyggeligt og sødt at det lille gråsiskenpar har valgt at ville bo i fællesskab med os og jeg håber, at vi når at hilse på ungerne inden vi rejser på sommerferie. 

UPDATE:

Reden er blæst ned. Øv.

Målsætninger

 Jeg har strikket et sjal.

Det er bestemt ikke, fordi jeg har brug for flere, men jeg stillede mine elever en opgave.

Jeg afsatte noget tid i en time (personlig udviklingstime) til at de skulle tænke over noget de gerne ville opnå inden for 5 uger.

Det kunne være alt mellem himmel og jord:

-Huske at sige godnat til deres mor

-Hjælpe med at tage opvasken hver dag

-Spare sammen til et eller andet

-ikke komme for sent i skole

-gå i seng på et bestemt tidspunkt hver aften 

Eller hvad som helst.

Det kunne være en lille ting eller det kunne være en stor ting; de skulle selv vælge.

Derefter skulle de skrive det ned på deres iPad. Alle elever på hele skolen har en iPad, så de skulle bare tænde og skrive det ind.

Derefter skulle de skrive hvorfor de havde valgt denne ting at ville nå indenfor de 5 uger.

Så skulle de skrive hvordan de ville nå deres mål.. hvilke hjælpemidler, huske-ting eller metoder de ville bruge for at nå deres mål.

Vi satte allesammen vores alarm på iPaden til at ringe præcis 5 uger efter den time og vi satte den allesammen til et bestemt klokkeslet

Nu er de 5 uger gået.

IPadsene ringede allesammen kl 13 den forudbestemte dag og eleverne skulle åbne deres dokument og læse, hvad de havde skrevet som deres mål.

De fik nogle øjeblikke til lige at samle deres tanker og reflektere og så gik opgaven ud på, at de skulle skrive hvorfor det lykkedes og hvordan og hvad de havde gjort for at få det til at lykkedes. 

De skulle også, hvis det ikke var lykkedes, skrive hvorfor det ikke var lykkedes og hvad de kunne have gjort for at det lykkedes.

Øvelsen gik ikke ud på at alting skulle lykkedes, men at øve sig i at sætte mål og planlægge hvordan man nåede sine mål.

Nogle af elevernes mål, viste sig at være ligegyldige for dem og derfor havde de ikke for alvor engageret sig i det, at det ikke var helhjertede ønsker om at opnå og nå frem til målet og det var  jo også en øjenåbner for dem.

Andre igen havde ikke præcist nok, gjort sig tanker om, hvad der skulle til for at nå målet. De havde planlagt pokalen/ sejren, men ikke gjort sig tanker om kampen og hvad der skulle til for at opnå sejr.

Øvelsen gik også ud på at de skulle reflektere lidt over, hvorfor de havde sat sig lige netop det mål og hvorfor det var vigtigt for dem i det givne tidspunkt.

Da vi nedfældede vores mål, ville de også gerne have at jeg deltog. 

Selvfølgelig. 

Det plejer jeg jo, så jeg skrev at jeg gerne ville strikke dette sjal i noget mohair, som jeg havde liggende.

Jeg skrev under begrundelsen for at ville strikke netop dette sjal, at jeg ville udfordre min hjerne og bruge garn, som jeg allerede havde liggende.

Det er let nok, at strikke noget, som man allerede kan… eller det er det for det meste, men nogen gange vil jeg gerne bruge hovedet lidt.

Jan løser krydsord og sudokuer, men det har aldrig rigtigt fanget mig.

Vi læser begge en del.. eller det vil sige at jeg nu om dage mest lytter til lydbøger, mens jeg enten spinder, strikker eller laver andre ting. 

Vi lytter begge til podcast af næsten enhver tænkelig art, som vi bagefter snakker med hinanden om til inspiration og for at vende tingene lidt.

Jeg forsøger at bruge og motionere hjernen i håb om, at det kan forebygge demens bare en lille smule og jeg forsøger at bruge det garn, som jeg allerede har. Jeg forsøger, og det går altså ikke så godt altid, ikke at købe nyt garn.

Jeg fik købt opskriften og kastede mig ud i det. 

Det gik rigtigt fint. 

Opskriften er så let forståelig, at jeg knap fik motioneret hjernen, men så løb jeg tør for garn og blev nødt til at bestille fra Danmark.

Det tager en halv verdensomrejse at få ting tilsendt, så jeg strikkede en vest/ slipover mens jeg ventede. 

Jeg kender heldigvis en som venter sig og som skal føde til oktober. 

Jeg tænkte at slipoveren er perfekt til en voksende mave og senere, hvis hun skal amme, må den også være anvendelig og nem at bruge.

Sjalet er forlængst færdig, jeg nåede mit mål og har lovet mine elever at tage det med på arbejde og vise dem det og du må da også gerne se, både vest og sjal.

Maxs film

 Mit yngste barn, Sara har en kæreste, som hun har været sammen med i over 6 år.

Deres forhold overlevede at hun læste til psykolog i Danmark, mens han boede heroppe og læste til lærer.

Forholdet overlevede distancen og coronatiden og nu ikke bare overlever forholdet, men lever i bedste velgående i Ilulissat, hvor hendes kæreste kommer fra og hvor hele hans familie stammer fra.

Han er mega dygtig til tekniske ting og mangen en gang har vi ringet for at få hjælp til dette og hint.

Udover sin lærergerning i Ilulissat bi-jobber han engang i mellem, hvor han er med på sejlture for turister.

Udover at være god til tekniske ting, er han ret god til at flyve/filme med drone og jeg har tidligere lagt et lille klip ud med hans film. 

Du kan gense den her: https://www.youtube.com/watch?v=OEABmamW238

Til sin fødselsdag i maj, ønskede han sig kun penge da han blev spurgt. Han var ved at spare sammen til sin egen drone og det lykkedes ham at skrabe penge nok sammen og nu har han klippet flere af sine filmoptagelser sammen.

Vi bliver opfordret til at se dem på vores tv-skærm for bedre billede og det må jeg give ham ret i, at det er meget bedre i 4K.

Du kan også få fornøjelsen af hans optagelser ved at klikke på linket: 

https://www.youtube.com/@maxsandgreen4673

Jeg abonnerer selvfølgeligt på hans youtube-kanal så jeg kan få alt det nye med med det samme.

Jeg har også lagt hans link ind i venstre side af min blog, hvor du også kan finde andre link

At glæde sig

 Vi skal til Danmark til sommer.

Vi skal besøge farfar.

Det er 2 år siden jeg sidst var ude og rejse og jeg glæder mig rigtig meget.

Jeg har været ude og køre hundeslæde, på snescooter og jeg har været i hytten, så jeg har været en anelse udenfor byen og udenfor mine sædvanlige cirkler, men jeg har ikke oplevet noget udenfor byen, udenfor det sædvanlige.

Jeg har været til festival her i byen og jeg har haft Laura på besøg, jeg har haft Cebastian på besøg og min barndomsveninde var i byen og kom også forbi. 

Jeg dvæler med de mindste oplevelser og forsøger at puste dem op til lidt mere og det virker skam også og jeg glæder mig over at være priviligeret.

Jeg glæder mig dog helt vildt til at komme lidt udenfor byen, se noget andet, se nogle andre og oplevet noget uventet.

Jeg kan mærke, at jeg trænger.

Heroppe har vi nærmest fri adgang til friske fisk, skaldyr, stenbidderrogn og vildtkød og det værdsætter jeg i det daglige, men jeg glæder mig usigeligt til friske grøntsager, der ikke er fløjet over Atlanten, nye jordbær, sprøde agurker, der er til at betale, nyopgravede kartofler og nye, søde vandmeloner. 

Jeg glæder mig til frisklagte æg til min morgenmad i selskab med farfar og jeg glæder mig til at sidde på terassen og drikke kaffe.

Mon farfars træ med moreller, når vi nok ikke at nyde godt af i år, for vi rejser tidligt tilbage igen.

Vi skal kun være væk i små tre uger, så vores tid i ferielandet bliver begrænset, men jeg vil forsøge at nyde hvert et øjeblik mens jeg er hjemmefra.

Apropos nye kartofler.

Jeg købte en pose kartofler engang i det tidlige forår, men af uvisse årsager fik dem ikke rigtig brugt og de lå i grøntsagsskuffen og spirede.

Det syntes jeg var en fin ting og lagde dem ned i en papkasse og dækkede dem lidt til. 

De spirede videre og for 14 dage siden kunne jeg endelig købe jord i butikken. 

Jeg har en stor sort balje, so jeg gennem de sidste par år, har forsøgt at lægge kartofler i, men jeg har gjort det forkert, ved jeg nu. De er kommet ud for tidligt og har ikke nået at spire og komme ordentligt til live,  og jeg har lagt alt for mange alt for tæt, så denne gang supplerede jeg med endnu en balje, som Jan borede huller i bunden i og jeg har fyldt dem begge med jord.

De har fået lov at stå indendøre, men vejret stadig var ustabilt og for koldt og mens mine købe-kartofler har stået indendøre og puttet i den nye muld, har de spiret og er brudt op gennem overfladen og jeg tror sørme at det denne gang vil lykkedes.

Nu er begge baljer kommet udenfor. Jeg tror det ser ud som det skal, men hvad ved jeg i grunden om det? Jeg satser.

Faktisk satser jeg så meget, at jeg også har sået et brev med majroer.

Jeg kan godt lide syltede majroer til en god, gammeldags steg, så jeg har studeret bagsiden af brevet med majroefrøene og vistnok gjort som de anbefaler. Nu er der bare at vente og vente. 

Mens jeg venter vil jeg indimellem give det hele lidt vand fra vandslangen og håbe at der til efteråret kan graves lidt op af den indkøbte muld.

Mine rabarber, som jeg engang for mange mange år siden fik af en gammel ven, passer sig selv.

Sidste år valgte jeg med bævende hjerte at grave dem op sortere lidt i knoldene og rode lidt op i den jorden som var blevet hård og kedelig. 

Der var ikke meget at komme efter sidste år, men i år ser det ud til at min lille indsats vil lønne sig.

Jeg har ikke den store erfaring med havearbejde. Hvor skulle jeg også have fået den erfaring fra? Nu prøver jeg at indhente lidt erfaring med bajlekartofler og majroespiring.

Farfar har også lagt kartofler og han har større erfaring udi den slags og jeg glæder mig til nye kartofler med et drys groft salt.