Fra gemmerne
Så har jeg haft gang i min scanner igen. Et billede ad gangen og lige pludseligt og inden jeg ser mig om, har jeg måske alle de billeder, som jeg vil have, digitalt?
Hver jul arrangerer Sisimiut kommune (nu: qeqqata kommunia) noget sammenkomst med kaffe, kage og lidt mundgodt til :”..de ældre og handicappede” i idrætshallen.
Det er fint at kommunen vil gøre noget ekstra for både de ældre og også for de handicappede, men som Simon sagde på et tidspunkt, da han var blevet meget ældre end på billedet:
“hvorfor skal de handicappede være sammen med de gamle? Er de da også handicappede?”
Og så gad han iøvrigt ikke deltage mere.
Jeg siger ikke noget!
Men dette billede fra 1989/1990, hvor min morfar, som var meget tunghør, stiller på sit høreapparat og Simon nysgerrigt ser til.
Jeg havde helt glemt billedet og faktisk også alt om arrangementerne i idrætshallen, men jeg kom sådan til at smile, da jeg genså billedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.