Politiker-allergi og børnesang

Jo, vi er endnu engang i mediernes søgelys. Vi sulter vores hunde, sulter vores børn og minsandten om ikke også vores pensionister må gå for lud og koldt vand. Så koldt, at de fleste store, grønlandske kulturpersonligheder flygter herfra. Vi gør os kendt verden over for ,at misrøgte vores børn på alle mulige og umulige måder. Vi misbruger dem seksuelt, sender dem sultne i skole, hvor nogle håbløse, uduelige vikarer, der er hentet direkte fra gaden, skal undervise dem, for derefter at sende dem sultne i seng igen om aftenen. Det er den rene ynk! I sorte øjeblikke, tænker jeg på, om der mon er brug for mig og min arbejdskraft i Danmark, men der er andre kriser end vores rundt om i verden, og folk bliver fyret for et godt ord, de steder jeg kunne tænke mig at flygte hen, så udsigterne ser ikke for spændende ud, hvis jeg skulle flygte sammen med de andre til varmere, sydligere himmelstrøg. Og jo! I kraft af mit arbejde på skolen både ser og hører jeg også om sultne børn, der hutler sig gennem barndommen, og deres tilværelse. Hvor de vokser op sammen med håbløsheden, mismodet og udsigten til at overtage arven af et elendigt liv efter de voksne. Jo, dét ser jeg dagligt, men jeg ser også glade, mætte børn, der leger fredeligt med både deres onkler og bedstefædre uden at frygte for seksuelle overgreb. Jeg ser også børn, der bliver passet og plejet efter alle kunstens regler, og som får al den kærlighed, opbakning og respekt et barn bør og skal have, for at vokse op og blive en kærlig voksen med overskud og håb for fremtiden. Jeg ser også masser af hunde..grønlandske slædehunde, der bliver passet som de skal, og som får så meget foder, at de levner til de evigt sultne ravne. Jeg ser glade og positive pensionister, der har overskud, overblik og mod på at tage de kampe op, som kræves for at deres og ligestilledes vilkår bedres. Ja, dem ser jeg også. Ikke, at jeg helst ser i deres retning, og derfor ikke beretter om dem, som er dårligere stillet, her på bloggen. Jeg lukker bestemt ikke øjnene! Og jeg tier bestemt heller ikke. Jeg ved, at der er rigtigt mange fra Danmark, der læser med her, og jeg vil meget gerne være med til at vise, at der ikke kun er ynk og elendighed i Grønland. At vi stadig er i overtal, os, som klarer livet på godt og ondt, som alle andre steder i de velstillede lande. At vi er nogen, der tager os en uddannelse, som arbejder trofast og stabilt, ikke har alkoholproblemer, ikke misbruger vores børn seksuelt, og som "tvinger" vores børn til at spise frugt og grønt hverdag til både det lyse og mørke kød, at vi er nogen, der smører madpakker hver evige eneste dag, ser X-faktor klumpet sammen i sofaen, mens vi lader hyggen brede sig sammen med varmen fra radiatoren, som er købt og især betalt og at jeg har overskud og energi til bagefter at sætte mig ned og berette (mest for min egen skyldt, måske) om vores ganske almindelige hverdag heroppe langt mod nord. Til aften kunne jeg fx. berette om Laura, der mæt og glad var nede og øve sig på den sang, som hun skal synge i morgen aften. Jep, for hun skal være korpige sammen med en anden jævnaldrende pige og i aften da hun for første gang skulle stå med en mikrofon og synge gik den bare lige ind, og efter tre gentagelser kunne vi sætte os ud i bilen igen og køre hjem. Nu falder roen atter over os alle, James Bond ødelægger nogle biler, kysser nogle frække, letpåklædte og adrætte damenr og slår nogle skurke ihjel på fjernsynet og Sara, som også er mæt og glad, har omsider fået sparet så mange penge sammen, og da Nintendoen kom på tilbud i dag, slog hun til. Ulykkeligvis for hende, har de ingen spil i byen at sætte i maskinen. Hun er ikke slået ud over det, hvilket er helt ufatteligt for mig. Nu vil jeg smide mig over i mit sofahjørne og strikke lidt, og forhåbentligt kan jeg afslutte langtidsprojektet af en sjælevarmer i morgen. Forhåbentligt! Jo, Det er godt, RIGTIGT GODT!, at der bliver peget i retning af især børn, der misrøgtes, som sulter og som må lide under perverse pædofilers ødelæggende lyster, og det er ganske i orden med mig, at der bliver sat fokus på misrøgtede slædehunde, politikernes ødslen med samfundets i forvejen manglende økonomi til at dække egne behov. (Især de skal i disse dage være glad for at de ikke får løn som forskyldt, for så ville der godt nok være nogle flere, der gik sultne i seng) Og det glæder mig meget, hvis fokus bliver fastholdt på især børns tarvlige vilkår lige indtil forholdene for disse børn er bedret og vi kan være os selv bekendt overfor dem. (Og undskyld den lange halvpolitiske smøre i starten..det klemte sidebenene og så røg det altså uforvarende ud) Jeg forsøger at rette op på det ved at vise disse billeder fra øvelokalet til aften (de andre musiker har givet lov til at jeg lægger billederne ud her. TAK! Og der er lidt flere billeder her..Mine andre albums er stadig at finde her)