Sjal, som skulle have været gail aka nightsongs

Jeg kan ikke blive mere utilfreds end jeg er lige nu.. måske det går over?

Jeg tror det ikke.

På billedet var sjalet så pænt og jeg slog op 3-5 gange inden jeg fattede og forstod opskriften.. altså første del af den, for da jeg kom til, at skulle/ville afslutte i torsdag og lave de fine spidser, der gjorde, at jeg i første omgang faldt for sjalet, så kunne jeg bare ikke få det til at gå op nogen som helst steder.

Og så S….sjovt er det altså bare ikke at skulle samle 400 masker op som er strikket i hulmønster, vel!!

Nu har jeg improviseret og det er lukket af og det er slet, slet ikke blevet som jeg ville, overhovedet.

Det ligner slet ikke det på billedet og var det en vare, som jeg havde købt, var den blevet retuneret pr. aldeles omgående.

Som om det ikke er nok, at jeg skal undvære de fine spidser på sjalet, så synes jeg heller ikke at mit mønster ligner de fine blade opskriften lagde op til, men snarere ligner noget helt, helt andet og noget som du finder i bukserne på en glad og henrykt mand, som ikke har set sin kone i lang tid.

Nå.. nu ligger det på et par håndklæder, udblokket og udstillet i al sin ynk! Nå!

Skulle du selv få lyst til at strikke et vellykket et af slagsen kan du finde opskriften på Ravelry lige her.

Mit er strikket i “Løves baby og hose garn” (til 15 kr pr nøgle, så det er heldigvis en billig kikser, jeg har fået lavet mig) og jeg har brugt 150 gram præcis.

Mit sjal måler 170 cm i bredden og 85 i højden.

(måske skyldes mit negative og pessimistiske humør også, at det er 9 graders varme udenfor, sneen tør og indimellem regner det. Det er jeg altså ikke vant til januar måned og vil meget gerne være foruden. )

Gæster fra Viborg

Vi har besøg fra Viborg.. eller det er måske for meget sagt, for det er jo ikke os de i virkeligheden besøger, men vel snarere HTX Sisimiut, de besøger.

Men det afholder os da ikke fra at synes, at Snuffis far besøger os.. sådan helt specielt?

Og har Snuffis far en ny Grønlandsfarer med herop, skal vedkommende da naturligvis se en ægte grønlandsk slædehund og smage både det ene og det andet.

Efter at have vist hundene lidt frem, og Aimi,

Jans lille prinsesse-darling-hund led jo noget voldsomt af primadonna-nykker og ville ikke vise sig for andre end Jan (nu er hun jo så også høj-gravid og det endda med en fremmed hund),

 

satte vi Viborg-gæsterne af, overlod dem til sig selv, for at vi kunne prøve mine nye snesko af.

Godt nok silede regnen ned,- ja, hvad gir’ du, Grønland i januar, men jeg havde bestemt, at dagen i dag skulle bruges til at se efter et par ryper.

Der viste sig tre for Jan (han kan det med hunhunde og hønsekræ) og intet for mig.

Til gengæld formåede jeg, at tabe halvdelen af min ene kontaktlinse, mens den anden halvdel føltes som et 7 tommersøm, indtil jeg kom hjem og fik den skyllet ud.

De tre ryper kunne ikke plukkes og skindet gik i tusind stykker bare man så på dem, så det endte desværre med, at jeg blev nødt til at flå skindet af dem, men de smagte nu godt alligevel.

Om det var fordi de var så ny-skudte og faktisk var varme, skal jeg ikke kunne sige, men gætter, at det måske var derfor?

 

Der blev også serveret rensdyrryg, flødekartofler, sukkerærter og sukkerristede rosenkål.

Rosenkålene skulle du prøve en dag: Smelt sukker med en klat smør på en varm pande og når sukkeret er brunt og flydende, hælder du en hel pose frosne rosenkål ud på den stadig varme pande, hold panden varm, varm, varm.

Nu gælder det at få rystet, vendt og drejet rosenkålene rundt i så meget af sukkeret som muligt og først når de er møre og gennemvarme er de klar og smager forrygende til fx. vildt.

Et glas rødvin for at markere, at det ikke er hver dag, at vi får gæster fra det store udland

og så krydser vi fingre for, at vi repræsenterede Sisimiut Grønland på en ordentligt måde?

Vi krydser forøvrigt også fingre for at vejret bliver lidt bedre (også af hensyn til gæsterne) og ikke minder om et typisk dansk vintervejr: gråt, trist og regnfuldt.. og ja, jeg ved jo godt, at der i Danmark i disse dage er typisk grønlandsk vintervejr med meterhøje snedriver, frost og kulde, men vi vil altså gerne bytte og have dét tilbage, som vi er vant til.

P.s rypekløerne får Snuffis far med hjem som souvenir til sine piger. Det smager da lidt af eksotiske lande og vild natur, eller???

Fredagsfotoleg S (ekstra)

Jeg tager chancen og laver to S indlæg.. Håber ikke jeg får ballade? S står for mig også for SØSTRE.

Jeg er storesøster til to dejlige kvinder:

Lena

og Dudi.

Der står ikke Dudi på Dudis dåbsattest.

Der står Christina.

Et fint navn, men hun har altid heddet Dudi.

Det sørgede vores trofaste barnepige  gennem hele vores barndom, Sara, for. Hun kaldte hende Duddermand, da Dudi var helt lille og ny, og ændrede sig hurtigt til Dudi, som hang ved.

(engang ringede jeg op til Dudi på hendes hendes arbejde: “ Det er Dorthe. Kan jeg tale med Dudi?” Jeg blev stillet om og en kvindestemme svarede:” Det er Christina” Og jeg spurgte straks om jeg måtte tale med Dudi.. “ Øøøh” svarede Dudi, “ Det er mig”. På politistationen hed Dudi Christina og det havde jeg altså lige glemt)

Sara, vores barnepige, er et kapitel for sig, men hun har betydet næsten ligeså meget for os alle tre, som vi har gjort og gør for hinanden.

Min ældste lillesøster Lena er 4 år yngre end jeg.

Hun er læreruddannet ligesom mig og vi arbejder på den samme skole.

Dog underviser Lena i de yngste klasser, hvor jeg underviser i specialklasserne.

Hun er tillidsrepræsentant for lærerne og derfor også for mig. Og hun er god til det. Det er godt at vide, at ens tillidsrepræsentant er en grundig, flittig og gennempertentlig person, som skal repræsentere en på arbejdet og jeg må jo sige, at jeg kender hende bedre end de fleste af mine kollegaer og da de sammen med mig, valgte hende til at repræsentere os, valgte de godt og sikkert.

Dudi er 7 år yngre end mig.

Hun er uddannet politibetjent og boede her indtil for ca 3 år siden, hvor hun så rejste til Ålborg, hvor hun nu læser jura.

Hun har to dejlige drenge, som jeg holder utroligt meget af.

Ret sejt, synes jeg, at starte et jurastudium med to små drenge i en alder af over 35 år.

At have søskende/søstre betyder for mig, at der i min underbevidsthed flyder en vished om, at uanset, hvor dum og tosset jeg er, så er der mindst to, der elsker og holder af mig.

De er der for mig, ligesom jeg vil være der for dem. De har været med mig gennem hele mit liv og er mine livsvidner. Det er en rar følelse, at selvom vi ikke altid er enige om tingene og selvom vi nogengange irriteres over hinanden, så ligger accepten og kærligheden altid lige om hjørnet.

Jeg ved, at det ikke er en selvfølge i alle familier, at søskende trives og har det godt med hinanden. Jeg har set og oplevet at søskende kan afbryde kontakten med hinanden, have et ligegyldigt eller hadefuldt forhold til hinanden, så jeg er taknemmelig for mit forhold til mine søstre og ønsker, håber og tror, at vi vil være der for hinanden..altid.

Tak Lena og Dudi for de søstre I er.

(Dudi til venstre, Lena i midten og mig til højre)

Fredagsfotoleg S

Så er det fredag igen, og gudskelov for det.

Det har været en hård uge, så weekenden er tiltrængt og kærkommen.

På denne fredag skal vi have leget lidt med bogstavet S.

Det er jo nærliggende mange ting, der starter med S herhjemme:

Mit ældste barn hedder Simon.

Han er 22 år, er lige blevet færdig med sin automekaniker-uddannelse, men kan desværre pt. ikke finde mekanikerjobs.

Han kører så lidt taxa og heldigvis, havde jeg nær sagt, er han helt ikke helt tilfreds med det. Heldigvis, for det betyder, håber jeg, at han ikke hænger fast i taxa-jobbet, men finder et arbejde, hvor han kan bruge sin uddannelse lidt mere aktivt.

At taxajobbet ikke er nogen dans på roser, ved jeg efterhånden alt om og måske burde han havde haft grunduddannelsen i psykologi for at kunne køre taxa, for det er ikke småting, han kommer ud for, når han fragter folk fra punkt A til punkt B.

Det er heller ikke med ro i sindet, jeg sender ham afsted, når der er lønningsdag, fredag og gang i byen.

Der er fulde, ubehøvlede og til tider aggressive mennesker, han kører med og som om det ikke er nok i sig selv, vil nogen af dem ikke betale.

Der er ikke alarm i taxaen ligesom der heller ikke er overvågningskameraer i dem. Jeg er ikke tryg ved det, men han er jo en voksen mand, så jeg må sætte min lid til, at han kan klare det.

Han er født med rygmarvsbrok, men klarer sig ualmindeligt godt og det er jeg taknemmelig for. Det kunne have været meget, meget værre, men han slap dog nogenlunde billigt..

Jeg kunne også have valgt min yngste datter som tema for fredagens S.

Hun hedder Sara.

 

Da jeg ventede både Sara og hendes storesøster Laura, vidste vi, at vi skulle have døtre.

Jeg fik nemlig foretaget fostervandsprøver begge gange, da der kan være en risiko for at få endnu et barn med rygmarvsbrok.

Det sætter mange tanker i gang, når man på den baggrund får foretaget fostervandsprøve, for er der noget, kan man vælge at få en abort og det endda ret sent.

Det er lidt af et valg, at skulle tage.

Både Jan og jeg havde snakket indgående om, hvad vores valg skulle være hvis der lå et barn derinde med rygmarvsbrok eller et andet handicap, men heldigvis blev vi forskånet for at skulle stå overfor det valg.

Begge piger er sunde og raske.

Men tilbage til Sara.

Hun er født 13 måneder efter sin storesøster og det vil være synd, at sige, at hun var planlagt.

Hendes storesøster havde kolik i flere måneder efter fødslen (altså sin egen), så lysten til at få endnu et spædbarn, lå os ret fjernt på det tidspunkt. 

SAra valgte at komme for sent til sin egen fødsel (jeg gik over tiden med hende) og hun har derfor allerede før sin fødsel nok vidst, hvad hun ville og især ikke ville.

Hun har siden hun var ca 7 år dyrket taekwon-do, og hun er i dag den yngste i Grønland med sort bælte. Det er noget, hun vil. Vil med store bogstaver!

Her under bogstavet S vil jeg da heller ikke undlade at nævne, at jeg er født i Sønderborg på Sønderborg sygehus for snart 44 år siden.

Nu bor jeg i Sisimiut, som ligger lige akkurat nord for polarcirklen.

Jeg boet i både Nuuk og Viborg og mange af mine sommerferier de sidste 15 år har jeg tilbragt meget tid i Hvalpsund, men jeg foretrækker stadig Sisimiut.

Du kan læse mere om byen Sisimiut, hvor jeg bor her. (Sisit betyder rævehuler) og hvis du googler Sisimiut vil der dukke rigtig, rigtig mange hits op. Prøv selv.

Jeg er som sagt utroligt glad for at bo i Sisimiut,

og kan ikke umiddelbart forestille mig, at bo andre steder.

Sisimiut er den sydligste by, hvor du må have grønlandske slædehunde eller måske rettere, den nordligste, hvor du ikke må have andre hunde end den grønlandske slædehund.

Politiet og tolderen må gerne have “arbejds-hund” men disse hunde må under ingen omstændigheder parre sig med slædehundene, og skulle det formastelige ske, skal hvalpene straks aflives.

Dette for at holde slædehunderacen ren og ublandet.

Før Jan og jeg fik Laura og Sara, var vi på slædetur hver weekend. Og jeg mener hver weekend.

Vi overnattede i hytter og nogle gange i telt.

Det var et dejligt og vi nød det. Stort set hver gang, var Simon med.

Nu er slædeturene kun dagsture og jeg er meget sjældent med.

Ikke fordi jeg ikke får tilbuddet, men fordi jeg ikke gider de korte ture.

Jeg nyder de lange ture over flere dage, hvor man kommer ind i den langsomme meditative rytme, hvor slædens medier begynder at lyde som syngende mantraer i sjælen, hvor tankerne kan boble uden anden forstyrrelse end hundenes åndedrag og hvor man ikke kan foretage sig andet end at nyde turen- uanset hvad.

Jeg savner de ture, men er glad for at jeg nåede dem jeg gjorde dengang.

Nu byder livet og tilværelsen på andre ting, og det er skam heller ikke at foragte.. overhovedet. Måske kommer der en ny tid med lange langsomme slædeture, hvor hundene og naturens ensomhed er det eneste selskab man får.. måske?

Om ikke så mange dage har jeg fødselsdag.

Jeg har selv valgt min fødselsdagsgave i år.

Et par snesko, som står nede i stuen og kun venter på at komme i brug.. Ja, jeg har fået lov at åbne og bruge min gave allerede nu.

 

Jeg elsker at sejle og har min egen jolle.

Den hedder Tampax.

Jeg kan ikke forestille mig et liv uden at kunne komme ud og sejle og måske er det een af grundene til, at jeg holder så meget af at bo i Sisimiut?

Det er fantastisk at sejle i vores fjorde og i Davidsstrædet (det lyder mere voldsomt end det er…)

 

Jeg strikker også en hel del, og er rigtigt glad for det.

Jeg er især glad for, at jeg kan hente så god hjælp og så meget inspiration i webstrik, hvis noget går galt eller jeg ikke helt kan finde ud af det.

Ravelry er også et inspirerende sted, men jeg holder så meget af tonen i webstrik og den hurtige respons man kan få derinde.

Jeg har et eller andet med sæber.

Det må ikke være flydende sæbe og allerhelst skal det være de!ny sæbe.

Den er vegetabilsk med en pH værdi på 6,5 og så er der et eller andet med duften.

Den minder mig om et eller andet godt og rent, så jeg har hamstret den, hver gang jeg faldt over den.

Nu er min lykke dog gjort, for man kan nu købe den i vores Brugs nu. Skønt.

Det er de S-er som jeg valgte: Simon, Sara, Sønderborg, Sisimiut, Slædehund, Snesko, Sejle, strik og Sæbe.

Du kan som sædvanligt se, hvad andre har valgt at bruge ugens bogstav på, ved at klikke på billedet med bogstavet S på.

Hjæælp (strik: Gail (aka Nightsong)

Jeg skulle bare råbe på hjælp, blev der sagt, så det gør jeg allerede i dag:

Jeg sidder med et sjal der bare vokser, vokser og vokser.. alene af den grund, at jeg ikke kan finde ud af at gå over i aflukningsfasen.

Det drejer sig om Gail (aka Nightsongs)

Der står, at jeg skal starte på kanten, når jeg har afsluttet et blad, men øh.. så er jeg jo iflg opskriften jo også ved at strikke et nyt.

Hvis du har siddet med opskriften/har strikket sjalet:

Jeg strikker fra p. 23 til p 37 og har gjort det uden problemer.. og kanten viser nogle andre pinde på diagrammet, som jeg ikke kan genkende.. hvornår er det jeg skal starte på kanten.. altså hvilken pind mellem 23 og 37??..

Det ender med at blive et rekord-stort sjal, hvis jeg ikke finder ud af det snart og der er ca en milliard masker, som er kedelige at strikke vrang

Lige om lidt ender jeg i guiness world record bog..hjælp!

I kø

Jeg er her skam endnu.

Jeg er færdig med undervisnings-rapporterne og det var næsten uden overspring.

Nu sidder jeg og strikker på dette (Ravelrylink).

Det skulle bare have været en mindre strikkeprøve, men så tog det overhånd, prøven voksede lige pludseligt mellem pindene,  bliver strikket i noget billig, billig gråt løve babygarn og ender med at blive et helt sjal...altså hvis jeg også kan finde ud af at afslutte. (opskriften er på engelsk og jeg bilder mig ind, at jeg ikke kan finde ud af det)

I virkeligheden skulle jeg strikke et sjal til min mellemste søster og et par blå håndledsvarmere til min søster. Garnet til sjalet er indkøbt og det er i den smukkest blå farve og i blød, blød alpaca.

Garn og perler ligger også parat, så det hele er lige at gå til, når jeg har leget færdig med bladene på det grå sjal. Der mangles ikke projekter, kan du nok høre.

 

P.s Det har regnet både i går og i dag.. global opvarmning hmmff..

Springninger

Kan man springe en oversprings-handling over??

I virkeligheden skal jeg skrive undervisningsrapporter og undervisningsplaner for alle mine elever. Jeg har kun skrevet een, og jeg istedet for at skrive på dem, surfer jeg rundt på nettet, leger med mit kamera, tænker strikketanker og planlægger, hvad jeg kan få tiden til at gå med, hvis ikke det lige var fordi.. næ, nu spriger jeg over overspringshandlingerne og går i gang, gør jeg så!

(jeg har af min far, fået et tusse-gammelt Nikon objektiv fra dengang ruder konge var knægt..Så måtte Sara igen stå for skud.)

Hun er så træt af sine bumser.

Jeg havde også en hel del i den alder og jeg var også træt af mine.

Nu springer jeg bare over og ud i det! NU!

Rype-rettelse

Jeg fik en meget, meget venlig mail i dag af en person, som jeg ikke umiddelbart kendte.

En mand.

Fra Nuuk her i Grønland.

Han skrev til mig, at han læste min blog og at han lige ville rette mig, at en puiaq ikke er kråse på dansk, men en kro.

Han sendte mig nogle fantastiske, flotte billeder af nogle ryper og skrev endvidere til mig, at han syntes, at rypen var en væsentligt flottere fugl end ravnen.

Jan er ganske enig med ham, men jeg er stadig mest til rovfugle og så ravne, selvfølgelig.

Jo, når jeg ser hans rype-billeder, kan jeg godt se, at de da er pæne, de der ryper.

De smager også så godt.

Jeg blev ganske, ganske stolt over, at een og endda en mand, her fra Grønland har læst min blog og endda gidet skrive til mig og rette mine fejl.

Jeg kan jo se på min trafik, at 77% af mine besøg kommer fra Danmark, 11% kommer fra Norge og kun 4 % kommer fra Grønland.

Jeg ved, at min blog ikke fænger mange mænd, da der er for meget strik, håndarbejde og kvindesludder på, så derfor fandt jeg hans telefonnummer på nettet, takkede ham for hans mail og spurgte om jeg måtte lægge hans billeder ud i mit indlæg.

Det var iøvrigt hans kone, der tog telefonen og vi fandt hurtigt ud af, at vi faktisk har mødt hinanden, nemlig da jeg fødte Simon.

Hun var studerende dengang, højgravid og jeg kan godt huske hende.

Verden er lille og uforudsigelig.

Se disse flotte billeder, som jeg har fået tilsendt af Johan Petrussen i Nuuk:

 

Jeg har hængt 3 kro-er (hedder det mon det i flertal?) op.

Dem har jeg fået af Lena og Johannes, som spiste nogle af deres ryper i går aftes.

De to øverste er der noget i, hvorimod den nederste var der stort set ingenting i. Den rype har været sulten, den stakkel.

Pigerne synes iøvrigt, at det er vildt ulækkert, at de hænger der.

At de i det hele taget er ulækre.

Det synes jeg nu ikke.

De dufter af lyng og sommer på en eller anden udefinerlig måde.

 

Tak til Johan Petrussen for rettelsen og ikke mindst for de meget flotte billeder.

Lørdagskylling / lørdagsrype

Jan og Johannes trodsede i dag de kraftige vindstød med snefygning til følge, tog chancen og  drog til fjelds.

De ville se efter ryper og ikke mindst ud i den friske, kolde luft og bevæge sig. De fik lidt af det hele.

De fik 3 ryper hver og det er ikke så ringe taget vejret i betragtning, masser af frisk luft og fik rørt sig lidt.

Vores ryper bliver gemt i fryseren sammen med de andre fra i efteråret.

Lena og Johannes vil grydestege og spise deres i morgen aften.

Jeg skrev tidligere, at jeg ikke kunne se noget flot ved en rype overhovedet.

Det er måske lige lidt overdrevet, for hver del for sig er sådan set fin og fugle-agtig, men sat sammen, synes jeg, at rypen er lidt mærkeligt proportioneret, men det er måske fordi jeg sammenligner alle fugle med ravnen??

Den er måske meget pæn alligevel, selvom den hoved er ganske lille og fødderne er store, med klør og smart indrettet til det kolde klima?

Måske skulle jeg revidere min opfattelse af den lille hønsefugl alligevel, men det behøver jo ikke være lige nu, vel?!

Nå, men rypen er Grønlands eneste hønsefugl.

Den er hvid om vinteren og broget/ brun om sommeren. 

Rypen (på grønlandsk: Aqisseq/ flertal: aqissit og kyllingen: aqissiaq) lever af sortebær, nye skud på grene og anden vegetation og for hver ca. 10. år er der "rypeår", hvor der forekommer træk i stort antal.

Jeg har hørt at det også afhænger af, hvor meget regn, der falder i løbet af sommeren, da det også er afgørende for ungernes overlevelse.

Rypen er ca på størrelse med en due og noget kønnere, for duen er bare adr! (øhh.. )

Kråsen, som jo er en slags for-mave eller hvad man kan kalde den,(på grønlandsk: puiaq) kan pustes op som en ballon, altså, når den er skudt og død, og hænges til at tørre og er efter tørring hældes indholdet af kråsen ud og er velegnet som essens i snaps/brændevin. En rypekråse-snaps kan aldrig blive ens, da det jo i sagens natur afhænger af, hvad rypen har spist/hvad der ligger i kråsen.

Da jeg søgte på nettet fandt jeg dette, som fortæller, at de ryper, der tilsyneladende levede på Færøerne indtil 1902, stammede fra Grønland. Om der lever nogen ryper på Færøerne nu, ved jeg ikke, men måske du ved det?

Nu har jeg ikke læst hele artiklen, men det ligger lige her, så hvis du har lyst, kan du jo læse den.

Ryper har en speciel smag, nogen kan lide smagen og andre kan ikke. Jeg elsker ryper. Grydestegte ryper, mums!

Min lillesøster Lenas er de bedste! Ryper er nu kønnest i min søsters stegegryde.

 

P.S bare lige så du ved det, så er det ikke skum, men frosset sne, der sidder på rypens kind.

Fredags-foto-leg R

Jeg var til RECEPTION i går eftermiddags. Vores kulturhus direktør Juaaka Lyberth,

vender efter 2 år hjem til sin kone og der var direktør-skifte i kulturhuset Taseralik i går eftermiddags.

Juaaka blev en del af familien i den tid han var her og som de fleste sikkert ved, er han ikke musik/sangskriver for ingenting.

Han gav naturligvis, havde jeg nær skrevet, et par numre eller tre til receptionen.

R for reception

Nå, men det var det R vi kom fra og denne gang vil jeg ikke lave et stort nummer ud af bogstav-legen :-), men vil da heller ikke undlade at nævne, at vi stort set ikke køber “udenlandsk” kød. 

Vi spiser året igennem det rensdyr-kød, som Jan formår at fylde fryseren med, og jeg fylder så hul-rummene op med torsk og rødfisk.

Om efteråret tager vi på havfugle-jagt og skal det være fint, køber vi noget “købe-kød” fra butikken.

 

Der bliver plukket sortebær om efteråret og på krydderihylderne har jeg glas stående med grønlandspost som er rigtig godt at krydre rensdyret med, når det skal tilberedes.

Det er forøvrigt også godt at lave snaps af grønlandsposten, men vores snapse står og står og bliver ikke drukket, så snapse-bryggeriet har stået stille i adskillige år. Måske når vi bliver pensionister og får tid til en enkelt kryddersnaps til formiddagskaffen?

R for rensdyr-(jagt) Og jeg tilføjer med bittesmå bogstaver rypejagt

Du kan se alle de mange, mange andre kreative R-er ved at trykke på billedet.

God fornøjelse

Løbske fantasier

Engang i september købte jeg denne opskrift på een af mine yndlingssider på nettet.

Dén, tænkte jeg, skulle nok kunne strikkes af mine mange garnrester.

Og jeg fandt opskriften frem i søndags i mangel på bedre at lave, men pludseligt ville jeg hellere strikke woodland-mønster.  Åh, så vægelsindet, jeg kan være.

Et mønster, som jeg forøvrigt også fandt hos Anne engang for længe, længe siden og som har resulteret i nogle halstørklæder som stadig ofte bruges.

Hvorfor jeg pludseligt ikke kunne få mønsteret til at gå op og med lige sider, er mig lidt en gåde i dag, men en hurtig mail til webstrik og vupti havde Lotte W. sendt mig billede af en strikkeprøve og et diagram.

Jeg troede et eller andet sted at jeg bare liiige kunne omsætte det hele til vesten, men så let skulle det jo heller ikke være, så det endte med, at jeg måtte strikke ud af hovedet, uden opskrift og uden noget, at kunne falde tilbage på.

Jeg skal lige have fundet ud af, hvordan kanten skal være: om den skal have samme fesne, fade og meget lidt kønne farve eller skal jeg mon forsøge at strikke en kontrast-farve omkring for at aflede opmærksomheden?

Jeg hælder lidt til den ene side, men også til den anden side, for strikker jeg en kontrastfarve bliver man bundet til den -også, når der skal tages en bluse/skjorte på indenunder, men på den anden side; den der kiksede laksefarve er bare så kedelig. På billedet ser den faktisk pæn og tilforladelig ud, men tro mig: Den er bare så fad, lad og kedelig i farven!

I bund og grund kan jeg være ligeglad, for jeg kan slet ikke passe den vest, der nok nærmere er en str. small eller lille-medium. Og det er godt nok mange år siden jeg sidst har kunnet krybe i en str. lille-medium.. desværre.

Medium klæder mig absolut bedre end XL.

Garnet er noget dejligt blødt noget af ubestemmelig oprindelse og jeg har en hel del af det, så noget skal det omsættes til og selv om farven ikke liiiige er mig, så skal det ikke bare smides ud, syn’s jeg ikke.

I ren og skær kedsomhed og rastløshed foldede jeg nogle “blomster”, som jeg havde set her.

Jeg har jo næsten en flyttekasse fuld af teposer og så var det jo nærliggende at finde nogle af dem frem, finde en saks, lidt lim og så ellers folde.

Rastløsheden kommer mest af, at min søster Dudi, som bor i Ålborg har købt nogle småting til mig.

Perler og sår’n.

I min fantasi er det blevet til kasser fuld af skatte, som jeg skal sidde og lege med.

Herligheder fra det store udland.

Eksotiske og fantasifulde ting, som dufter af fremmede lande, men Dudi har forsøgt at punktere mine drømme og fantasier:

“ Det er altså bare en lille pose med perler fra panduro” og der er intet magisk ved det. Fald dog lige ned.”

Men, altså i min verden er det en skat, der ikke når frem til mig. En uopnåelig skat.

Postboksen er blevet tjekket så mange gange, at hvis jeg går på posthuset bare een gang til, vil personalet i værste fald mistænke mig for et eller andet kriminelt og i bedste fald opkræve husleje.

Jeg hiver den underligt-farvede vest frem og strikker en kant! Og så mangler jeg jo stadig at strikke den vest som jeg rent faktisk har opskrift til.. altså!

Mandags-tema : Fugle

Tager du back-up af dine billeder?

Husker du at gemme dine billeder et sikkert sted, så du ikke mister dem?

Dét troede jeg, at jeg gjorde, når jeg gemte dem på mine eksterne hard-diske. Jeg havde to indtil i juni-måned. Nu har jeg een og den truer med at gå ned. Vil formatere og slette indhold. Hvis jeg ikke gør et eller andet, mister jeg også de billeder, som er på den og der er mange. Jeg vil tro, at der er omkring 50.000 billeder, gemt gennem mange, mange år.

Jeg havde et næsten-system, som jeg nogengange kunne finde rundt i.

Jeg katalogiserede efter dagens logik, som ikke nødvendigvis var den samme som i går eller i morgen, men jeg gemte dem i mapper og jeg skal komm efter dig.

Jeg troede, at jeg sikrede mig mine mange, mange tusinde billeder, indtil min eksterne hard-disk i juni måned røg på gulvet og gik i stykker.

Harddisken åbnede, altså rent fysisk og væk var 10.000 billeder.

Og det billede som jeg har i tankerne og som jeg ville indsætte, da jeg så mandagstema-overskriften var dette:

En ørn (øverst og en ravn nederst)

Jeg har jo heldigvis lagt nogle af mine mange billeder ud på min blog, og det er ikke altid de bedste, der kommer på, men de billeder, der passer til det, som jeg skriver om.

Jeg har været nødt til at tyv-stjæle fra mig selv.

Du kan se resten af billederne af ørnen og ravnen her. 

(jeg ville gerne have indsat originalbilledet og i bedre opløsning, men nu må du nøjes)

I fredags, da Lena og jeg fik fri fra arbejdet, kørte vi en tur ud mod lufthavnen.

Lige pludseligt og uden varsel kom en lille flok ryper på 5 stk halsende frem bag fjeldet, flaksende og i vild flugt og der gik da ikke andet en en brøkdel af et sekund, før en stor ørn kom sejlende efter dem.

Jeg skal love for at ryperne havde travlt med at komme væk i alle retninger.

Om jeg havde mit kamere med?

Nej!

Om jeg ville have nået at fotografere det flotte og sjældne syn?

Overhovedet ikke.

Min yndlingsfugl er og bliver ravnen.

 

Den er klog og den er flot og den er så meget andet. 

Jeg har sagt det ret så mange gange før, så jeg vil ikke fortælle mere om ravnens fortræffeligheder, men ville ønske, at jeg havde een selv.

En levende een. Bare een!

 

Jan synes at ryper er flotte, at se på. Jeg kan ikke se noget flot ved den overhovedet, men den smager godt. Især, når det er min lillesøster Lena, der har tilberedt den.

Husk det nu: gem dine billeder et sikkert sted, så du ikke ligesom mig, bliver nødt til at genbruge billeder, der er i ekstra lav-opløsning osv.  eller endnu værre mister dem.

(nogen sværger til DVD/CD-er, men dem har jeg oplevet bliver ridset og ikke kan åbnes…)

Ryper og steppebrande

Jan fik, hvad han ønskede sig allermest i julegave af mig, nemlig et par snesko (og en bog og en cd, lovning på en annoraaq og en speciel hue).

Den opmærksomme læser har nok bemærket, at Lenas, min lillesøsters mand, Johannes og Jan tit og enddda meget, meget tit, er ude sammen, og i går var ingen undtagelse, da successen med sneskoene skulle gentages. 

Det er godt, at de har samme interesser og nyder hinandens selskab så meget som de nu gør.

I går blev salon-riflen medbragt og det indbragte et par ryper til hver.

Desværre har rygtet om de mange ryper bredt sig som en steppebrand i byen så alle, der kan krybe og kravle, er i fjeldet for at prøve rype-lykken.

Der er flere mennesker på fjeldet end ryper.

(I dag kravlede jeg fx. sammen med Johannes, hvor rype-høsten var mere beskeden og igen i dag var der mange mennesker. Nu har jeg også ytret ønske om et par snesko til min fødselsdag.. de er bestilt og betalt, så nu kan jeg gå og glæde mig til min fødselsdag.)