Sume i Sisimiut

På siden: “ Den store danske” står der om rockgruppen SUME:

“Sume, grønlandsk rockgruppe, dannet 1972 i Sorø, centreret omkring Malik Høegh (f. 1952), sang, guitar, komponist og tekstforfatter, og Per Berthelsen, guitar, sang og komponist.

På gruppens debut-lp Sumut (1973) kom det nye Grønland til orde.

Sume var inspireret af amerikansk rock, men sang på grønlandsk.

Tonen var indigneret og danskerkritisk, og Sume lagde grunden til grønlandsk rock.

I 1977 opløstes Sume, og musikerne flyttede tilbage til Grønland, hvor flere siden har markeret sig i kulturlivet;

Per Berthelsen har gjort politisk karriere i partiet Demokraatit (Demokraterne).

Sume spiller stadig ved særlige lejligheder, normalt mindst én gang om året, og samler stadig et stort publikum.

I 1988 blev opsamlings-cd'en SUME 1973-76 udgivet og i 1994 samledes Sume og indspillede en ny cd, Persersume, der udkom som pladeselskabet ULOs udgivelse nr. 100.”

Som der står at læse mellem linierne, er det ikke vårunge drenge, vi var oppe og høre spille i idrætshallen i går aftens, men jeg skal da lige love for, at de forstod at trykke den af. 

Der var ikke meget gammel-mands-miner over mændene, som blæste taget halvt af idræthallen. Det er ikke uden grund, at de er populære og at deres musik har overlevet flere årtier og vil overleve til langt ind i fremtiden.

Døgnfluerne overlever ikke mange minutter, når først de voksne drenge griber mikrofonen og lader deres melodiøse sange tordne ud gennem højtalerne.

Koncerten var en musik-fest af de helt store,- og unge, som gamle kan teksterne udenad og hvis ikke, kan de/vi ihvertfald melodierne.

Det er langtidsholdbar musik, som er dybt konserveret i den grønlandske musik-sjæl og som lægger en god og fast bund for musikken i dag.

De er klassiske, og er for grønlandsk musik, som Gasolin er for dansk musik.

Både Malik Høegh,

Emil Larsen,

Per Berthelsen og Hjalmar Dahl var med og derudover var der andre dygtige musikere,

som bestemt fyldte deres rolle ud.. men det er nu de fire, som jeg personligt forbinder med gruppen SUME.

Fotografering i mørke og i vanilierøgtåger, som kun bliver brudt af et flimrende og epileptik-fremkaldende pornolys er ikke just optimale betingelser for at få gode billeder i kassen, så du må nøjes med disse og forestille dig lyden og den total fede steming, der herskede.

Forøvrigt kan det heller ikke anbefales at fotografere med med en solid "halv-brandert” på.. :-)

Du får lidt flere uskarpe, slørede, kornede og lettere rystede “fulde-mands”-billeder

Og du kan se resten her eller ved at klikke på billedet nedenfor af Titken Jacobsen, der et øjeblik smider guitaren og fotograferer publikum

Sneflokke kommer…

Endelige sner det!

 

Dejlige piger

Mine dejlige piger!!!

 

Næsten ikke til at stå for!

Fredags-foto-leg W

Uuuh, som jeg synes, at bogstavet W er svært.

Jeg tænkte først på wienerbrød, men at stå oppe ved bageren og fotografere wienerbrød, ville nok få de fleste andre kunder i forretningen til at tænke mærkelige tanker om mig:

“ hvorfor står hun og fotografere montren med kager og brød? Er hun mon sulten? Er hun mon på slankekur? ” så jeg lod være.

Det er noget lettere med whisky.

Jan har gennem mange, mange år købt whisky (og cognac), hver gang vi fløj til og fra Danmark i den toldfrie.

Det skal ikke være en hvilken som helst whisky (eller cognac) man byder Jan og han har helt klart sine favoritter.

Jeg har efterhånden forstået, at det er en helt videnskab, hvorfor netop den ene eller den anden whisky (eller cognac) er god eller dårlig.

Det svarer vel et eller andet sted til garn?

Der er en forbandet forskel på Brugsens billige acrylgarn og så noget fint kvalitetsgarn, som er spundet med kærlighed og omtanke.

Han har sine whisky-er helt for sig selv både de gode og de dårlige, for jeg drikker hverken cognac eller whisky og jeg har mine garner for mig selv og han skal naturligvis have lov til at være kræsen, for så har jeg også lov…

 

Normalt bruger jeg ikke sminke til hverdag.

Jeg kan finde på at bruge mascara, hvis jeg har et par minutter ekstra om morgenen, hvilket er yderst sjældent, men så er det også det. Mascara og ikke andet.

I morges fandt jeg en læbestift i min taske og inden jeg havde set mig om, havde jeg smurt læberne ind i den fineste røde farve.

Og det var altså en stay-forever-læbestift, som jeg ikke bare lige kan tørre af med lidt papir. Den holder, hvad den lover og bliver siddende selvom jeg både spiser, drikker og bider mig i læben. 

Jeg skal love for, at jeg fik opmærksomhed på arbejdet. Og jeg som troede at det næsten ikke kunne ses.

Der blev sagt både WOW og flot, så mine kinder var næsten lige så røde som læberne, så mangler du en WOW-effekt en kedelig og grå dag, så smør lidt læbestift på.

Så mine W er i dag WHISKY og WOW

Du kan som sædvanlig se flere bud på, hvad andre har valgt til deres bogstav leg lige her

Fredags-frokost

Om fredagen har jeg fri kl 12.00, kan du nok huske.

Lena, min lillesøster har også fri kl 12 om fredagen.

Jeg elsker det!

Det åbner for så mange muligheder, såsom at spise frokost på Misigisaq

og det er lige akkurat, hvad Lena og jeg har gjort sammen et par gange eller tre de sidste par måneder.

Man får en stor tallerken med enten ris eller nudler, men man kan sagtent få både og.. Der er tre forskellige slags kød at vælge imellem og de varierer i spicy-styrke.

Derudover er der så suppen.

SUPPEN!

 

Deres frokostsuppe er bare SÅ god og jeg vil tro, at jeg kunne leve af den.

Den er lavet på rensdyr-småkød, soya, hvidløg og i dag var der tilsat hvidkål og så er den altid krydret rundhåndet med stødt sort peber.

I dag var vores mor med og det var rigtigt hyggeligt.

Om det var fordi vi skulle spise frokost “ude”, at min mor havde taget sine fine hverdagskamikker på, 

ved jeg ikke, men da vi havde spist frokost og Lena skulle tanke bilen, sludrede vi med den flok fangere og fiskere, der altid sidder på bænken foran pølsevognen på havnen, får sig en lille tår til tørsten, holder øje med vind og vejr og slår en sludder af med hinanden.

(Misigisaq ligger mellem pølsevognen og tanken)

De er nogle hyggelige fyre.. de der fangere og fiskere og de kan en masse sjove, skæve og uartige historier.

De bad faktisk om at blive fotograferet i dag, da jeg hev kameraet op af tasken for at forevige min mors kamikker.

Det er ikke hver dag folk ligefrem beder om at blive fotograferet, så jeg sigtede og skød øjeblikkeligt med mit kamera :-)

I dag var deres snak sober og stueren og snakken gik mest på fodtøj.

Tandtale

Laura begyndte at tale før hun blev et år.

Hun talte lange indviklede sætninger helt uden talefejl eller noget.

Hun remsede rim og remser op og huskede lange sange, som hun gladeligt sang for os, mens vi måbende lyttede til hende.

Hun havde en teori om, at når man fik tænder, lærte man at tale.

Det passe (-r) -de meget godt på hende.

Jeg huskede hendes teorier, da min bagerste kindtand begyndte at gøre opmærksom på sig selv. Jeg havde ikke specielt lyst til at tale. Heller ikke skrive.. her!

Tandkødet omkring tanden kaldte på min opmærksomhed, dunkende, blødte og var hævet i den grad, så da jeg i går kom forbi tandklinikken, samlede jeg al mod sammen og gik ind for at bestille en tid.. bare bestille tid.

Ikke andet, men jeg blev fluks sat i tandplejerskens stol og hun undersøgte min ømme tand og rensede mit tandkød til den store guldmedalje.

I dag skulle jeg så ind til tandlægen, for en fyldning i tanden trængte til reperation, da den ikke længere udfyldte sin plads i tilværelsen, så at sige.

Jeg er ikke specielt glad for at gå til tandlæge og det er bestemt ikke fordi jeg har haft dårlige oplevelser i tandlægestolen eller har dårlige minder om tandlæger.

Følelsen af at overgive dig til et andet menneskes viden og kunne udi tænder, samtidig med at du ligger i stolen med en klud om halsen, munden fyldt op med metalinstrumenter og uden at kunne sige til og fra, mens du langsomt kvæles i dit eget spyt, forventningen eller snarere angsten for smerterne, der lige om lidt kommer, når det hvinende, skrigende bor

pløjer sig igennem din emalje og i værste fald kan resultere i, at du rejser dig fra stolen en tand eller to mindre..

Jeg sveder moderat, rytmen i hjertet går fra langsom til ekstrem hurtig og hænderne bliver svedige. 

Nej, jeg har ikke tandlægeskræk.. jeg kan bare ikke lide at gå til tandlæge, men nu er tanden ordnet, tandkødet ser nogenlunde fint ud igen og nu kan jeg tygge mig vej videre gennem livet og håbe, at det var sidste gang jeg var til tandlæge.

Iøvrigt:

Man kan altså ikke være bekendt at ryge lige inden man går ind til tandlægen.. Selv for en rygende tandlæge kan det ikke være en rar lugt.. sådan lige op i næsen?!  Vedkommende har ikke engang slukket for cigaretten…

Godt, jeg ikke er tandlæge!

Der er for øvrigt ret hyggeligt i tandklinikkens venterum med levende lys,

informerende plakater og hyggelige uroer..

Nu er aftenen reddet og jeg kan gå i klub med et smerteløst smil.

Jeg glæder mig til at se de andre fra klubben.. eller rettere se, hvad de har at vise i dag.

Forventninger

Jan har købt billetter!

Fernisering ved et tilfælde

Faktisk havde jeg glemt, at der var fernisering i dag på Taseralik, men da Jan og jeg alligevel var derovre for, at få en kop kaffe, kunne jeg ligeså godt blive og høre lidt om Jane Rushtons malerier.

Hendes malerier hænger i Taseralik indtil d.14. marts.

Jan brød sig ikke om dem, hvorimod jeg synes, at de vandt ved nærmere betragtning.

Jane fortalte, at hendes billeder ikke afspejler det hun ser, men oftere de indtryk hun har fået ved den visuelle oplevelse.

Hun har været ved Ilulissat isfjord (og Kapisillit), hvor hun har set isbjerge og har gået i den  grønlandske natur, som ligeledes har givet nogle indtryk.

Du kan se hendes hjemmeside her, hvor du også kan se nogle af hendes værker.

Det er dog ikke det samme som, at se dem i virkeligheden, da malerierne nærmest skriger efter at blive rørt ved… rolig, jeg gjordet det ikke.

Mens jeg gik og kikkede på Jane Rushtons malerier kom jeg til at tænke på en anden kunstner, som jeg i november var ovre og se på Taseralik; Fiann Paul, og jeg kikkede derfor ind på hans hjemmeside i dag.

Jeg synes for et stykke tid siden, at mange af hans billeder var fantastiske og det synes jeg i og for sig stadig, men i dag sad jeg tilbage med en mærkelig smag i munden af, at de fotograferede blev ret så urealistisk fremstillede og at iscenesættelsen af billederne nærmede sig det smagløse.

Gode billeder og godt håndværk, bevares, men så alligevel lidt for meget over kanten, hvis du forstår, hvad jeg mener??

Jeg er dog stadig noget forelsket i det her billede,

men måske min dårlige smag i munden skyldes min entre på hans hjemmeside??

Nok om ham og tilbage til Jane Rushtons malerier!

De er ikke larmende og iøjefaldende, men alligevel dragende på mig og mit blik faldt stille til ro ved dette maleri:

Godt, at smag og behag er forskellige og godt.

Fredags-foto-leg V

I dag står den på V i bogstavlegen og min første tanke var venskab.

Jeg tænker tit, at det er så dejligt, at mine søstre og jeg er venner udover at vi altså også er søstre.

Heldigvis er mine døtre også rigtigt gode venner (og også tit uvenner) og jeg håber, at de altid må have det venskab mellem sig langt ind i voksenalderen og alderdommen.

Jeg tænkte også på vitaminer.

Jeg har siden efteråret taget D-vitamin og nu supplerer jeg så også med silica i håb om, at håret vokser hurtigere.. det er et spinkelt håb, men alt hvad der kan gøres for at håret vokser hurtigt ud igen, skal bruges. Hvis du kender et trick til at få håret til at gro med lynets hast så send mig lige en mail..

Men mine V billeder idag, skal vise nogle vinterbilleder, som jeg tog med mit lille Nikon coolpix i eftermiddags, da jeg var ude og gå.

Der var stort set ingen frost og vinden føltes varm mod huden.

Der er næsten ingen sne heroppe og det som er, er frosset til is, er hårdt og glat.

Det er der jo ikke meget genkendeligt VINTERVEJR over.

 

Og en VARDE som står oppe foran een af kommunens bygninger (biblioteket, teknisk forvaltning og skattekontoret) skal også med under bogstavet V.

Varde hedder på grønlandsk: inussuk

 

Ligesom VAND heller ikke kan undværes her

Du kan som sædvanlig se mange flere bidrag ved at klikke på billedet nedenfor

Fødselsdag for 44. gang

Så er Mabel tilbage, men et år ældre end sidst.

Jeg blev slået kortvarigt i gulvet, var nede til tælling over min forfærdelige frisure, men jeg rejste mig, inden jeg blev talt helt ud.

Det er jo bare hår og det gror ud igen!

Det kommmer til at tage rigtig, rigtig lang tid, og selvom det føles som et overgreb og det stadig er lidt traumatisk, at se sig selv i spejlet, så er det jo som sagt bare hår.

Det er bare hår og det gror ud igen. JEG sagde og hør nu efter: Det er bare hår og det gror ud igen! Gid jeg kunne få det til at gro hurtigere.. bare lidt!

Jeg havde fødselsdag i går og min familie kom med så fine gaver.

Jans gave, et par snesko, har jeg jo taget i brug, men jeg fik også en aimpoint.. på selve dagen.

Til dig, som ikke ved, hvad aimpoint er, står der på denne hjemmeside:

“Aimpoint er et elektrisk optisk rødpunktssigte, der giver mulighed for at skytten kan finde sigtet hurtigt, da der ikke skal bruges tid på at finde sigt hen over både forreste og bagerste sigtemiddel”

Jan har allerede monteret den på min salonriffel Magnum, men vi har endnu ikke skudt den ind.

Jeg glæder mig endnu mere, hvis man da kan det, til at få jollen i vandet til foråret/forsommeren og til gøre livet endnu mere usikkert for sælerne derude. Til endelig at have en retfærdig chance for at skyde en sæl eller 5 til gryden og hundene.

Af min mor fik jeg en flot og farverig buket blomster og buketten står nu på spisebordet og gør hverdagen smukkere.

Farverne er lige mig og buketten er bare så flot!

Simon kom også med en kæmpe, kæmpestor buket duftende blomster, og jeg ville ønske, at jeg kunne have den buket for evigt med farver og duft. Jeg er vildt glad for buketten, men jeg ved jo også hvor meget han selv trænger og hvor meget  han skal køre for at tjene lidt, så helt forlegen blev jeg da jeg modtog buketten.

I virkeligheden bliver jeg jo glad bare for opmærksomheden og bliver derfor rørt helt ind i hjertetrådene, når jeg får gaver… altså!

Men se lige nogle blomster.. De er lige til at blive forelskede i

  

Min far kom ikke med blomster, men havde bestilt en bog til mig.. dvs. det er jo faktisk 3-i-1 bog og jeg har allerede bladret ivrigt i den.

Den/de er rost til skyerne og det forstår man, når man ligesom mig, ikke gider lange indviklede og snedigt tekniske forklaringer.

Jeg har vist meget at lære og da sproget er let og overkommeligt at forstå, skulle der vist være en chance, selv for mig.

En dejlig brugbar gave (og så er billedet af fotobogen uskarp.. hæhæ.. den er da tiltrængt, den bog!)

Laura og Sara havde købt en elegant og fin fyrfadslysestage til mig, mine dejlige og søde piger.

De ved jo, hvor meget jeg holder af levende lys, og det vidste min veninde også.

Hun vidste også, at jeg har en svaghed for faste sæber, så hun kom endda med hele to af slagsen- både af stearinlysene og sæberne.

Både min yngste lillesøster og min ældste lillesøster havde flottet sig vildt og voldsomt.

Dudi, som nok kan finde på noget at bruge sin anstrengte økonomi på (fattig studerende med to skolesøgende drenge..og hundedyre studiebøger..tsk, tsk. Jeg bliver helt flov) sendte mig en bog og jeg kan ikke komme hurtigt nok igang med den, og som om det ikke var nok, havde hun sendt mig perler, som jeg kan lege med.

 

Uuumh, hvor jeg glæder mig og der skal bare leges. Guf!

Lena havde købt denne fine, fine gren til mig og jeg har besluttet, at den skal stå inde i soveværelset og sende hyggelig og betryggende lys til mig om natten. (hun havde også købt en bogstavskrabe-fidus og en mini-gajol spiritus, så jeg kunne udvikle ludomani og alkoholisme, fnise fnise.. jeg fik over et par timer drukket min minibittelille flaske og  jeg vandt en 50 på skrabefidusen, så jeg kan købe en ny….. så ved du hvem der har skylden, hvis jeg om et par år trænger til afvænning og behandling ) 

Fra Danmark fik jeg en drømmebog.. en bog, der fodrer mine drømme og som jeg kan sidde og savle lystigt over, når hverdagen bliver grå og trist.

 

En bog om dejlige Norge fra dejlige min svigermor og dejlige svigerfar.

De ved nok, at jeg udover at have forelsket mig i deres ældstfødte også har forelsket mig i Norge.

Min venindes datter på 10 år, kommer hos os hver onsdag.

Det er hyggeligt og indimellem tager hun sit strikketøj med.

Det hedder sig, at vi skal passe hende om onsdagen, men hun indgår bare i familien og omtales med et smil fra Sara og Laura, som onsdags-lillesøster. 

Hun kom også med en buket blomster, så jeg har blomster på alle mine (3) borde og det er luksus ud over alle grænser. ( Hun fik ikke kage, så det må hun have til gode)

Dejlige gaver fra ende til anden toppet med håndskrevne fødselsdagskort.

Jeg fik lavet et par lagkager og lidt aftensmad og min kære familie og min veninde (og hendes mand) sørgede for, at jeg fik en dejlig fødselsdag, selvom det hverken var hel eller halvrund fødselsdag.

Jeg elsker at få gaver.

Det overraskende og uforudsigelige, men så alligevel bliver jeg så forlegen og føler slet ikke jeg har fortjent så fine og flotte gaver. Sådan lidt ambivalent.. kender du det?

Jeg håber, at jeg fik sagt rigtigt tak til dem alle og fik fortalt, hvor glad jeg er for gaverne og ikke mindst fordi de er her og giver ikke bare min fødselsdag, men også mine hverdage, de gode og de dårlige, mening og fylde.

TAK skal I have.