Maliina Aningaarlu/ Solen og månen

I disse dage, hvor månen er fuld og solen er over horisonten, er det nærliggende, at komme i tanke om det grønlandske sagn om solen og månen.. Maliina Aningaarlu. I bogen:" Myter og sagn fra Grønland" (ISBN 87-7801-375-5) af Knud Rasmussen og udvalgt af Jørn Riel, står der således:

"Man fortæller, at månen boede i hus sammen med sin yngste søster Solen. De holdt meget af hinanden, og månen, som til sidst fattede elskov til sin søster, begyndte at ligge hos hende om natten. Men solen vidste ikke hvem det var, fordi han altid kom om natten, når der var mørkt i huset. Men en nat, da han lå hos hende, smurte hun sod på hans arm for at mærke ham, og således genkendte hun sin elsker. Solen betoges af skam herover og gjorde straks klar til at flygte, idet hun tændte ild i en tørv, der var dyppet i tran, og løb ud af huset. Så snart hun kom udenfor, løftede hun faklen over sit hoved og hævede sig op i luften. Men folk som så det, råbte: "Månens søster flyver, månens søster flyver!" Da månen hørte dette, tænde han også ild i en optændingstørv, løb ud, hævede sig i luften og satte efter sin søster. Men søsteren fløj hurtigere, og månens tørv gik ud. Solen kom helt op til himlen, men månen standsede midt ude i rummet, fordi hans tørv slukkedes. Således blev månen og solen til. Solen varmere, fordi hendes fakkel brænder endnu, og månen er kold, fordi hans gik ud. Men endnu den dag i dag forfølger månen solen oppe på himlen". I grunden grufuldt og forfærdeligt!!! Du kan også læse myten her