Torsdag-eftermiddags-glimt

Min mors blomster blomstrer.

Hun har amaryllis

og så har hun amaryllis.

Jeg havde engang een, men den døde mellem mine meget-lidt-grønne-fingre og så er det  jo godt, at jeg kan fotografere min mors og glæde mig over dem på den måde.

Hun har også kaktus,

som er lige ved og næsten ved at blomstre.

Okay.. den hvide er smug-blomstret, men der er flere knopper, -så flere er på vej.

Hun har ikke bare den hvide, men også en rød, som lige om lidt folder kronblade ud til glæde for både min mor og mit Nikon.

 

Og så har hun sådan een, som hun købte for en sølle 20-er eller lignende, som blomstrer hele tiden og altid.

Farfar var med ovre hos mine forældre i dag.

Ganske kort.

Jeg glæder mig over den lange fælles histore, som vores “gamle” har.

Fælles venner, fælles fortid.. jeg føler mig tryg og veltilpas og skal ikke forstille mig.. ikke engang da min mor skældte mig ud i dag, da jeg ridsede deres fine bord… tihi jeg kan ikke engang huske, hvornår min mor sidst har haft den tone på overfor mig.. jeg blev helt nostalgisk, (undskyld mor)

Min mor og Jans far har været kollegaer og har fælles venner, så de var bestemt ikke ukendte for hinanden, da Jan og jeg begyndte at slå vores folder sammen.

 

 

Min far mener, at det er hans fugle, men jeg ved, at de er mine.

De kommer ovre hos mig, spiser, skider og larmer hos mig, så det må være mine!!!

Bestemt!

Min far påstår, at fuglene sover hos ham og de derfor er hans.

Synes du ikke, at de ligner nogen, der tilhører mig ?

Bare lidt.

 

Give-away

I dag var dagen, hvor jeg skulle trække lod om min give-away.

Jeg lavede give-awayen kun for at sige tak til dig.

Ikke for at få flere læsere eller flere kommentarer, men fordi jeg er så glad for at jeg kan dele mine små hverdags-glimt med dig og at du gider at komme forbi i ny og næ.

Det glæder mig, skal du lige vide.

 

De, som kender mig, vil nok sige: “Typisk Dorthe”.

I var 40 der havde lagt en kommentar ind på min “give-away” og der var kun 10 gevinster. Jeg har lagt 5 ekstra gevinster ved.

En t-shirt 3 halskæder med grønlandske sten og et par rensdyrgevir-ørestikkere. (billedet er taget med blitz, sååååå)

Jeg skrev en seddel med alle jeres navne på og lagde dem i en sort æske.

Bagefter skrev jeg en seddel med gevinsterne på og lagde dem på bordet.

Sara trak jeres navne op og lagde dem ved en gevinst.

Hverken hun eller jeg kunne se, hvem der blev trukket og da alle gevinst-sedlerne var dækket med et lod, åbnede vi loddet og satte tape på, så der ikke sketer forbytninger.

Det blev til flg.:

Susling skal have en t-shirt med en trykt tupilak-maske på (Skal det være M, L ell. XL)

Sonja L skal også have en t-shirt med en tupilak-maske på (Skal det være M, L ell. XL)

Tina skal have den hvide sten med kvartsstriberne i

Barfuss skal have et bogmærke

Merethe skal også have et bogmærke

Maiken skal skal have et bogmærke

Ruta Ett skal have calcedon-stenen fra Nordgrønland

Evy skal have unakitten fra bunden af fjorden

Pia skal have et par ørestikkere lavet af rensdyrgevir

Christina fra New Zealand skal også have et par øreringe lavet af rensdyr-gevir, som min far har lavet

Bente skal have et bogmærke

Dorte skal have de tolv dækkeservietter

Nina fra Vallensbæk skal have et bogmærke

Lea skal have den mørke unakit, som jeg har samlet op inde i bunden af fjorden og slebet og boret hul i

Og

Lisbeth skal have den hvide, grønlandske sten (hvor der er lidt “sølv” i) med hul til lædersnøre

Jeg håber, at I bliver glade for jeres små gevinster (og jeg bliver nødt til at bede om, at få jeres adresser, så jeg kan sende dem til jer.

Send jeres adresse på dortheivalo@greennet.gl og så skynder jeg mig at poste.

Og alle jer andre, som også deltog: TUSIND TUSIND TAK for alle jeres søde, fine og dejlige kommentarer.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sende jer hver og een en gave som tak.

Smukt forfald

MIn mor kom med en buket blomster til mig i går.

De lyser op på spisebordet og minder os om, at påsken ligger lige om hjørnet.

Inden vi ser os om har vi også forår.

De andre blomster står også stadig på bordet.

De ældes, men i et smukt, stille og farvestrålende forfald.

Det er der også nogen mennesker, der gør.

Faktisk de fleste.

Jeg har endnu ikke mødt et ældre menneske, som ikke var spændende at se på.

Hvis du spørger mig, er det altså noget mere spændende at kigge på et menneske, der har levet og hvor det kan ses.

Med smilerynker og grinestreger end et helt glat, makeup-fyldt, billedeligt, perfekt ansigt.

Udenlands-besøg

Jan var ude og køre hundeslæde med sin far i dag.

Han kom i går.

Han skal være her i præcis 14 dage og jeg krydser fingre for, at vejret bliver godt, stabilt og til at være ude i, mens han er her

Han når at opleve ACR og det er vist ikke så ringe endda

Bad hair day

Vi kan alle have en dårlig-hår-dag.

Disse fugle kunne trænge til lidt pleje..

Måske skulle jeg snart bestille tid til frisør til mig selv, apropos.

Camomille nord for polarcirklen

Mit camomille-sjal er færdigt.

Jeg har kun taget et par hurtige billeder for som Sara siger:” Kan du ikke vente til du har strikket håndledsvarmerne færdige”

Jo, det kunne jeg godt, men det bliver først om et par dage, at jeg er færdig med Ginger, som de jo hedder.

Du får dog et lille smugkig af det kæmpekæmpekæmpe store sjal som mit camomille blev til.

Jeg har strikket i billigt strømpegarn og der er brugt 200 gram i alt + ca 25 gram til blonden ( i en anden nuance)

Garnet er købt i Brugsen for 20 kr og da jeg nåede til blondekanten var der ikke mere, så jeg måtte bruge en lidt anden farve til blonden og kvasterne.

Det blev helt enormt efter vask i går og det nåede lige akkurat at blive tørt, før Sara hapsede det.

Det klæder hende enormt, så glæden ved at give, var det større.

Og så vil jeg da også lige vise dig de par øreringe, som jeg har belønnet mig selv med.. jeg synes, at jeg fortjente dem efter min Ballerina  

 

De er bittesmå og købt lige her. Nem og hurtig levering.

Stadig venner

De er derude endnu, de små hvidsiskner.

Hanne Falkensbergs ballerina i Sisimiut

Jeg truede med flere billeder og de kommer nu.

Jeg lokkede Jan til at fotografere mig ude ved lufthavnsvejen, så baggrunden er lidt pænere end sidst og her kommer de så.

I torsdags, da jeg hæftede den sidste ende på Ballerinaen, smed jeg den i vaskemaskinen og vaskede den på håndvaske-programmet.

Den fik et par hurtige sving-ommere i min far og mors tørretumbler og nu sidder den bare som den skal.

Jeg er ret så stolt over mig selv.

Ikke så meget, at jeg har kunnet strikke ret på ret på ret, men mere fordi jeg ikke gav op, trævlede op og gik ind i kampen igen med åben pande og overmenneskelig tålmodighed, da jeg besluttede mig for at trævle den næsten færdige ballerina op i februar, da jeg opdagede 3 fejl.

Jeg har strikket på den et par timer hver aften (sådan ca) i 79 dage.

Jeg har så også strikket den to gange og denne gang er den færdig helt uden fejl og lige som der står i opskriften.

Hanne Falkenberg kan bare et eller andet med strik-design.

Jeg behøver vel ikke at fortælle, at jeg er vild med hende.

Hendes opskrifter er let-forståelige og garnerne er i overlækker kvalitet.

Hvis sandheden skal frem, kunne jeg godt finde på, at strikke jakken een gang til på et senere tidspunkt i en anden garnkvalitet og i kun to farver, som jeg selv har valgt.

Ikke at jeg på nogen som helst måde er utilfreds med farverne i min Ballerina, men det kunne være sjovt, at strikke den i mere dæmpede farver også.

Lige nu vil jeg dog være færdig med camomille-sjalet, som viser sig, skal tilhøre Sara, når det bliver færdigt, siger hun.

Det sker så sjældent, – faktisk aldrig, at nogen af mine piger, vil have noget strik, så jeg strikker turbo, for at færdiggøre det. Håndledsvarmerne Ginger, står også på ønskelisten, så der er noget at gå i gang med..

Hundeslædevæddeløb/Avannaata qimussersua

I dag var der GM i hundeslædevæddeløb.

Det hedder det rent faktisk ikke.

Det hedder Avannaata qimussersua.

Som jeg har fortalt et par gange, så er bygden Itilleq, som ligger lige om Sisimiuts sydlige hjørne, det sydligste, hvor du har grønlandske slædehunde.

Og det passer heller ikke helt.

Det er mere korrekt at sige, at indtil Itilleq må du have andre hunde end den grønlandske slædehund.

Det er kun politiet og tolderen, der må have hunde af andre racer end den grønlandske slædehund nord for polarcirklen i Grønland og de må under ingen omstændigheder, altså hundene, indlede eller fuldbyrde romantiske forholde til den grønlandske slædehund.

Her accepteres ikke blandede ægteskaber.. og slet ikke eventuelle resultater af mødet mellem de forskellige kulturer. Stadigvæk hunde vi taler om.

Men i dag skulle der dystes i hundeslædevæddeløb (..den grønlandske slædehund.)

 

Desværre kunne næsten halvdelen af de tilmeldte slædekuske ikke deltage, da de slet ikke kunne komme hertil.

Isen driller og satte en solid stopper for deltagelsen.

De 13 (?) slæder, der kunne stille op var klar i dag kl 12 på vandsøen og jeg vil gætte at godt og vel 1000 mennesker tog ud i det gode vejr og så væddeløbet.

Der kan som sådan heller ikke tales ret meget om startskud, for det var flag, der markerede, hvor lang tid, der var tilbage inden starten gik.

Først et rødt flag

Så et gult

Og så det grønne flag, som markerede at væddeløbet var igang.

Turen var på godt 40 km og det er ikke ad lige landevej.

Der var nogle solide stigninger på ruten, som ville tage pusten af de fleste, men under 2 timer efter startskuddet, kom den første i mål.

Resultatlisten kom til at se sådan her ud:

Placering	Navn	By	Tid
1	Jørgen Kristensen	Ilulissat	1.46.29
2	Hanseeraq Olsen	Sisimiut	1.48.44
3	Kim Hansen	Ilulissat	1.48.48
4	John Eliassen	Ilulissat	1.49.14
5	Ville Siegstad	Ilulissat	1.51.45
6	Kristian Lundblad	Sisimiut	1.53.51
7	Søren Davidsen	Sisimiut	1.53.52
8	Marius Inûsugtok	Sisimiut	1.54.45
9	Niels Davidsen	Ilulissat	1.55.19
10	Knud Mølgaard	Sisimiut	1.55.46
11	Algot Nielsen	Qeqertaq	1.57.14
Udgået	Karl Jensen	Saqqaq
Udgået	Ole Zeeb	Saqqaq

     

Tilskuerne fik de knap to timer til at gå med at hygge sig,

lave snemænd,

fotografere hinanden

og lade solen varme de vinterkolde kinder.

Under løbet blev vi orienteret om placeringer og hvor langt slæderne var kommet via en megafon. De forskellige hjælpere til arrangementet havde VHF-radioer med, så inden den første slæde overhovedet dukkede op på sporet, blev der heppet.

Der blev vanen tro fyret raketter af som ikke hver gang nåede ret højt op og som man ikke kunne se i det klare, stærke solskin, men lyden, lugten og røgen var der, så vi allesammen vidste, at der var fest, hvis vi ikke havde opdaget det

Det må have været ualmindeligt varmt i disse isbjørneskinds-bukser og måske var det varmen, der fik det til at klø?

Der er fest i idrætshallen for alle deltagerne, hjælperne og de som har lyst her til aften og jeg håber, at de får en god fest.