Dagens farve

Prøv lige at se nogle farver:

Billedet er taget med min mobil

Selvynk

Man skulle vel nærmest tro, at jeg havde lavet denne blog om til en brokkeblog?
Det var såmænd ikke meningen, men lige nu fylder min håndskade næsten det hele.
Jeg forsøger virkeligt ellers at flytte fokus, men helt ærligt, så er det ret svært, når smerterne hele tiden gør opmærksom på det.


Den 30.december huggede jeg min urte-kniv så hårdt ind i min hånd og nej! Selvfølgelig var det ikke med vilje!

Jeg tog på sygehuset med det samme og blev syet.

Blodet flød i rigelige mængder og det var faktisk lidt svært at vurdere, hvor meget jeg havde fået skåret over og fordi det var så hævet, var det svært at bøje og strække.
Jeg fik pencilen for en sikkerheds skyld og der har ikke været synlig betændelse.

8 dage efter fik jeg taget stingene, men hævelsen er der stadig og det gør så forbandet ondt. Faktisk helt urimeligt ondt og de pamoler og ibumetiner, som jeg må tage, tager kun lige akkurat toppen af smerterne.

Jeg bliver vist nødt til at gå til læge igen, for selvom jeg kan bukke og strække min pegefinger, gør det så ondt i bløddelen under pegeringeren og i den nederste del af pegefingeren (ind mod hånden) at jeg stort set ikke kan bruge venstre hånd.

Bare den mindste fnuglette berøring sender voldsomme elektrisk-lignende smerter, som får tårerne frem. Hånden føles kold, sovende og stikkende, men samtidig gør det voldsomt ondt.

Jeg er uendeligt træt af det og især af smerterne.
Da jeg fik taget stingene, snakkede jeg med en læge, som sagde at det så ud til at jeg havde skåret en masse nerver over og at der nok kom til at gå rigtig, rigtig mange måneder inden det var i orden, men at det ikke så ud til at jeg havde skåret sener over.

Jeg har pakket min hånd ind i et elastik-bind for at skåne den for alt for mange bevægelser, men mest for at ikke at komme til at røre ved den.
(Jeg kan ikke binde mine egne snørebånd, vride en karklud eller skære maden ud selv, så det skal altså bare gå i orden igen.
Selvom hånden gør vanvittigt ondt, vil jeg forsøge at gøre tingene selv, leve som jeg plejer og forsøge ikke at lade mig begrænse)

At jeg så samtidig får den ene smertefulde blist i munden efter den anden og gerne flere ad gangen, er vel nærmest en natur-lov, når kroppen er stresset, jeg har fået pencilin og tager så smertestillende flere gange om dagen.. (og jeg bruger kun tandpasta uden skum-middel)
Det er altså bare ikke en optimal start år 2020 har fået, men jeg håber og satser på, at jeg så har taget min andel for i år og at det kun kan blive bedre fra nu af)
Sidder der et klogt hoved derude, som kan fortælle mig om det går over af sig selv eller om jeg kan gøre noget for at det går hurtigere.


Vejret har været stormende og koldt siden nytåret.

Det har sneet og sneen har lagt sig i hårde fygninger og bulldozerne har haft travlt med at rydde vejene.
Simon skulle være rejst hjem tirsdag d. 08. januar, men pga vejret blev hans fly aflyst og aflyst.

Det gjorde ikke mig noget.
Snarere tværtimod.
Han kom hjem i fredags og som han selv sagde, så var det godt at have sine vante ting omkring sig, men at det det havde været dejligt at være herude.

Det har været så hyggeligt at have alle tre børn hjemme i julen.
Gid øjeblikket ville stå stille og vare ved. Jeg stor-nyder det.

De to yngste er her såmænd endnu og jeg nyder det i stor stil.
Og har nytte og glæde af dem, mens jeg er skadet.

Sara rejser tilbage til Århus d. 23. Hun har faktisk først fået rigtig juleferie d.03.januar, hvor hun afleverede en eksamen over nettet.
Hele julen var hun flittig og disciplineret, hvor hun læste hver dag.
Laura rejser til Nuuk herfra. Hun skal være udvekslingsstudent i Nuuk og jeg synes det hele er lidt spændende.


Jan og Sara har gået rundt indendøre, som løver i bur og ventet på at vejret skulle falde så meget til ro, at de kunne komme ud og køre hundeslæde.

Jeg tog med dem i går ved middagstid, da de skulle ud og fodre både vores hunde og de hunde, som Jan passer.

Nøøøj, hvor var det koldt, men også hyggeligt.

I dag artede vejret sig og Jan og Sara kom ud på en længe ventet kort slædetur, hvor der intet føre var og sneen var dyb nogen steder, hårdt andre steder og visse steder var der vådt (søen).