Klimaforvirring
I går frøs det 21 grader.
Hverdags-glimt fra Sisimiut i Grønland
I går frøs det 21 grader.
Indsendt af Dortheivalo kl. 16.58.00 1 kommentarer:
Hvad Søren??
Er jeg her endnu?
Jep!
I efteråret fik jeg et nyt kamera.
Det første jeg havde, var fra 2008 og det var begyndt at drille lidt. Det kunne skam stadig bruges, men der var så meget bøvl med det og det gav så mange frustrationer, at jeg bare ikke orkede det mere.’'
Der er nogen ting, som jeg er hurtig til at tage stilling til og der går ikke mange brøkdele af sekunder, inden jeg har investeret i nyt, men at skulle tage stilling til at købe et nyt kamera, tog rigtig lang tid.
Så ville skæbnen at min gode, gamle bærbare computer begyndte at drille. Øv.
Den gik ned, gik i stå eller orkede bare ikke altid lige at samarbejde med mig. Ydermere røg skærmen delvist af sit hængsel og den kunne ikke længere tituleres med titlen:” bærbar”, men måtte nedgraderes til at være en stationær computer.
Den var træt og jeg måtte indse, at 10 år for en bærbar computer, måske også var en høj alder.
Så måtte jeg til det igen.
Mange, lange overvejelser, frem og tilbage og jeg kom mere og mere i tvivl.
Nu er det jo ikke sådan at mine lommer bugner af pengesedler og jeg er ret gammeldags indrettet, hvad økonomi angår og vil helst ikke blande banken ind i så forholdsvis små investeringer, som en computer jo må være i deres verden, så jeg googlede, søgte, spurgte og kom så bare endnu mere i tvivl.
Underlig tankegang i grunden, for det tog mig rundt regnet under en halv time, at købe og skrive under på skødet, da vi i sin tid, købte huset og det tog mig under et minut at beslutte mig og overføre pengene, da jeg købte min forrige jolle Tampax.
Det er jo ganske andre, store beløb der tales om, men det skyldes jo nok min uvidenhed omkring computere og kameraer, som jo bare skal fungere fra når jeg tænder, til når jeg slukker, så..
Men altså.. igår modtog jeg så min nye computer og måske det kan sætte skub i min hendøende blog, som jo også har nået den høje alder af snart 10 år?!
Om du er gået glip af noget, mens jeg har holdt en ufrivillig pause??
-jeg har strikket en del og jeg har ikke fået det fotograferet altsammen og det meste er afleveret til, dem, som der skulle have det
-begge mine piger blogger og har stor succes med det. (mere om det senere)
-Jeg har taget 10 kg. på over et år, hvilket piner mig en del, men til gengæld har jeg fået nogenlunde styr på min D vitaminer og mit blodtryk.. og ikke mindst har jeg ikke den der invaliderende hovedpine mere, men bare ganske almindelig hovedpine, som sikkert skyldes spændinger og dårlige sovestillinger.
Du får ingen billeder lige nu. Mit billedbehandlingsprogram er endnu ikke installeret på min nye computer, men Laura arbejder på sagen og jeg håber og tror på at det lykkedes.
Indsendt af Dortheivalo kl. 11.14.00 5 kommentarer:
Velkommen og TAK fordi du kikkede forbi!Denne blog vil indholde lidt om
alt hvad der rører sig i mit liv: hverdagsbeskrivelser, og stemningsbilleder fra mit meget almindelige, -men
gode liv. Den vil hovedsageligt fungere som en dagb(l)og, en scrapb(l)og og som erindrings/-mindeb(l)og. Det er altid hyggeligt at få en hilsen, så hvis du har lyst, må du
gerne sende mig en. Har du også ris eller (især) ros, så er du også velkommen
til at sende mig et par ord på denne mailadresse: dortheivaloljensen @ gmail.com