Ingen nye planer, men om at fortsætte i samme spor

Måske alle i byen, men rigtig mange i byen, ligger underdrejet med ondt i halsen, forkølelse og hvad der dertil hører.

Jeg ligger ikke, men står standhaftigt på mine ben, mens jeg stædigt ignorerer, at der er noget i kroppen, som ikke bør være der og jeg ved, at det går over lige om lidt og hvis jeg er stædig nok, går det over uden at jeg næsten har opdaget det.

I går lavede jeg fløde-parfait/is, som skal garneres rigeligt med hjemmelavet sortebær-sirup og om et øjeblik, når jeg har hentet æg i butikken og fået hentet det cremefraiche, som min søster har indkøbt, så skal der laves noget forret af lokale stenbidderrogn.

Årets sidste måltid skal indtages med familien hos mine forældre, som lægger hus til.

Mine søstre og jeg, har inviteret vores forældre til deres eget hjem og jeg håber at maden bliver god.

 

Jeg glæder mig til at give slip på dette år, som ikke helt gik efter mine planer, men som jeg dog ikke vil klage over.

 

Jan og jeg havde nogle fantastisk dejlige, lange gå-ture i fjeldet, både omkring vores hytte og omkring byen og de løftede så rigeligt året op over det gennemsnitlige og gav minder, som jeg husker på med både taknemmelighed og glæde.

Et af de mål, som jeg satte mig sidste år, om at skulle begynde at løbe, er skudt i gang, men dog ikke i det omfang, som jeg havde håbet på; et bækken, som pludseligt teede sig, som var jeg højgravid, løsnede sig og besværliggjorde rigtig mange ting i løbet af sommeren, men jeg kom i gang med korte løbeture og har fået mod på det.

 

2014 var præget af manglende sundhed, men jeg glæder mig over, at det dog kun var hen i småtings-afdelingen og at det var infektions-tilstande, som jeg hurtigt kom over.. men der var mange af dem.

 

Jeg har ingen nytårsfortsæt, men jeg ved, at jeg vil gøre mere af det, som jeg allerede er startet på. Allerede gør.

 

 

Når nye og ubrugte arbejdsdage starter, skal vi have fat i et tømrer-firma, som skal renovere og pynte i vores hjem. 

Det glæder mig meget til.

 

Der bliver sat et nyt køkken ind og badeværelset bliver forhåbentligt, så selv jeg bliver tilfreds. Ny tagbeklædning skal sørge for, at taget holder tæt, –selv i massivt regnvejr.

 

I det nye år skal vi også ud og rejse, men inden da, vil jeg tage nogle flere ture rundt i ski-løjpen sammen med Jan og komme med ud på hundeslæden. Jan og jeg elsker at være ude og især sammen.

Som du kan høre, har jeg planer for året, som starter, men det er ikke nye tiltag, men blot mere af det, som allerede er.

 

Jeg glæder mig til at sige farvel til dette år og hilse det nye velkommen og få endnu flere gode, dejlige og minderige dage.

Har du planer for det nye år? Nye planer eller planer om at fortsætte noget, som du allerede er startet på?

 

Pas godt på jer selv derude og kom godt ind i det nye år

Bagefter med ingenting

Julen kom og julen gik sin vante gang.

Jeg gjorde hverken til eller fra.

Jeg bagte ingen julesmåkager.. ej heller i år og hjemmet blev akkurat gjort rent, så vi kunne holde ud at være her.

Vi holder altid jul, både den 24. og 25. december, hos mine forældre og min mor laver i så rigelige mængder, at det ville være en skam hvis jeg også lavede noget herhjemme, som endte med at være til pynt.

 

Dagene op til jul bød på sne i mængder, der sjældent er set mage til.

Der var sne overalt, frostgrader og julevejr, som i min barndom, men i morges vågnede vi så op til regn og rusk og dét er bestemt ikke noget, som vi er vant til og sneen er sunket, er våd, tung og træls.

Jeg får besøg fra Nuuk i dag, så jeg er noget spændt på, om der lander og letter fly.

Jeg får ikke strikket så meget som en pind, men får til gengæld læst nogle få linier i min e bivliotektsbøger og mit kamera er pakket så langt væk, at jeg end ikke kan huske, hvordan man tænder det.

Jeg fik dog taget et billede til min mor den første søndag i advent, som hun fik i den pakkekalender, som vi gav hende og min far og det blev hun glad for.

 

Vi gjorde alt for at det skulle ligne det billede, som blev taget af alle hendes børnebørn tilbage i 2006( tror jeg nok det var):

I det nye år har jeg udfordret en bekendt, så vi kan komme i gang igen med at fotodokumentere vores hverdag for jeg savner det og kan ikke få brudt den onde cirkel, det er blevet ikke at gøre det.

 

Det bliver dog ikke lige nu jeg får brudt den cirkel, for nu må der ryddes lidt våd, tung sne

Så kravlede hun lidt ud af hiet for at se efter varm mad..

Det der med at strikke… altså lige for tiden… Det er vist ikke lige mig.

Ikke lige for tiden.

En mindre strikke-krise, men jeg ved jo at det kun er kortvarigt og snart er overstået igen.

 

Jeg har skam to projekter liggende, men de ligger lige så stille og kommer ingen vegne.

Jeg vil ikke kalde det en stor krise, men en lille pause.

Jeg har flettet de mindste julestjerne istedet

lavet juledekorationer.

Stearinlysene er juletræslys og har en brændtid på 3 timer.

De er ikke særligt store og så kan du jo næsten regne ud, hvor små julestjerner i lanternerne er.

De blev lavet med nål og pincet og masser af tålmodighed og de er ret søde, hvis jeg selv må sige det.

Jeg får ikke lavet så forfærdeligt meget. Faktisk alt for lidt af det hele og især af at holde hjemmet pænt og rent.

 

Det er svært at tiden til at slå til, synes jeg. Eller.. der er jo stadig 24 timer i døgnet, men det føles absolut som om der er blevet skåret kraftigt ned på time-antallet.

 

Der er mørkt, der er koldt og december måned er fyldt til bristepunktet med aktiviteter og gøremål,-især på arbejdet.

Og så er det at jeg undrer mig helt ind til knoglemarven:

Hvorfor er det lige at december skal fyldes med pligt-hygge på skoler, institutioner, alderdomshjem, foreninger og fandenoghans berømtepumpestok?

Hvorfor fordeles aktiviteterne ikke lidt ud over året, så sådan nogle som mig, måske kunne deltage lidt mere aktivt , hvor det i forvejen er svært nok at hænge sammen.

Altså så speciel er jeg jo heller ikke, at jeg er den eneste i hele denne verden, som mest af alt har lyst til at bygge en hule under spisebordet, hvor jeg kan pakke mig ind i soveposer og vattæpper og sove mig igennem vinteren og først vågne op, når der er lyst og lidt varmere.

På denne tid af året er jeg ikke altid helt, hvad jeg forstår ved at være mig selv.

Jeg er lidt en anden, synes jeg selv.

Zombieudgaven af mig selv..

 

Energiniveauet er lavt og lysten til at være aktiv er minimal.

Jeg tager vitaminer og har min lysterapilampe tændt hver dag og jeg tør slet ikke tænke på, hvordan aktivitetsniveauet ville have set ud, uden lampen og vitaminerne.. måske det ville være det samme, men jeg tør ikke tage chancen og lade nogen af delene stå.

Jeg holder ud og glæder mig til at lyset vender strålerne den anden vej igen og bliver længere, så jeg kan komme ud og gå i frisk luft og hente energi.

 

I forgårs gik der dog et eller andet i mig og jeg sad hele aftenen og syede perle-halskæder. Det bliver nok ikke lige mig, som kommer til at gå med dem, men de var sjove at lave.

Den her skal min veninde have i morgen, så hun kan være festlig til julefrokosten

Jeg synes jo, at ting tager sig bedst ud, når de præsenteres på rigtige mennesker og ikke bare på en gine og heldigvis gad Sara godt sidde halskæde/perlekrave-model for mig.

 

Nå!

Sådan som tiden render og især, når man bliver ældre, er vinteren jo allerede snart ovre og lyset snart tilbage, så måske skulle jeg stoppe mit piveri og samle de få smuler af mig selv sammen og kravle under spisebordet igen..så går tiden lidt hurtigere

Mere Laura

Farfar spurgte også efter andre numre, hvor Laura synger. Farfar; du kan høre Laura synge sammen med Rolf, hvis du følger dette link eller dette link, hvor hun selv har skrevet og komponeret sangen eller dette her og jeg har også lagt dette ud på youtube, hvor hun synger sammen med sin klassekammerat til Åben Scene på Taseralik og jeg kan vel også gen- vise et rigtig, rigtig gammelt klip (3-4 år), hvor hun er ung og knap så scenevant, men lyder dejlig.. Se det gamle klip her

Vi går i disse dage og venter på et elektronisk klaver, som Laura har købt fra Tyskland og som vi har spædet lidt til med (hvad hedder det??) og som så udgør hendes julegave i år og jeg glæder mig til hun igen sidder og spiller på sit værelse og tonerne fylder huset

Laura-skatten

Og så er hun endda min

Laura Lennert Jensen- Ingerlaliinnaleqaagut from Anne Lebreton on Vimeo.

Tudevorne gamle kone

I morgen kommer Simon.

Han kommer for at fejre 1. søndag i advent, når nu han ikke kan fejre jul og nytår sammen med os.

Lidt har også ret.

Jeg har forsøgt at planlægge og gøre lidt klar, så jeg har mest mulig tid i overskud.

Der er mange ting, som lige skal gøres klar til den første søndag i advent, men hvad vi ikke når i dag (weekenden) må jeg indhente senere, for jeg nægter at stresse.

 

Det er lidt ærgerligt at Simon ikke var her i går, for i går blev der filmet her i byen.

Der blev filmet til den traditionsrige julehilsen til/fra Grønland.

Jeg vil ikke røbe for meget, men med min fremskredne alder og hang til snottårer ved store begivenheder, kan jeg da uden at rødme fortælle, at jeg blev rørt om hjertet i går, da Drs drone filmede her i byen.

Det var stort og bevægende, ihvertfald for mig, at så mange af byens borgere mødte op og deltog i den meget specielle hilsen, som bliver sendt d. 21. december.

Vil du ikke gøre mig den tjeneste at tænde for dit fjernsyn på den kanal og se, hvad vi, herfra byen sendte som hilsen til alle jer fra alle os?

Jeg skal ihvertfald se det og hvis jeg har mulighed for det vil jeg endda indspille det og gense det, hvis jeg på noget tidspunkt skulle komme i tvivl om, at vi her i byen er gode til at stille op til fælles begivenheder og arrangementer..

Simon vil ihvertfald på det kraftigste blive opfordret til at se, hvad han lige akkurat gik glip af at deltage i, når det bliver vist på både dansk og grønlandsk tv d. 21. december.

Program-oversigten på Dr1 rækker desværre ikke helt frem til den dato, men jeg ved, at den bliver vist heroppe kl 20.

 

Simon slipper dog ikke helt for at blive fotograferet, når han kommer, men det bliver ikke af Dr. Det er bare mig, som gerne vil have et fætter/kusine billede, så jeg hev kameraet op af tasken i går og tjekkede om det stadig fungerede.

Kunne mit kamera tale, ville det nok have udtrykt forundring og lettere forbavselse over at blive brugt med kun 5 dages mellemrum.

Jeg har næsten glemt, hvordan man stiller lys og lysstyrke, så jeg måtte prøve mig lidt frem og Sara stillede sig heldigvis foran kameraet (mod betaling=en pose bland selv slik, når hun en dag får lyst til det) og kunne så prøve lidt af og uanset kvaliteten på billederne, kan jeg konstatere, at jeg har en køn datter.

..og så er vi en lille smule tilbage i det der med den fremskredne alder og hangen til at flæbe over alt og ingenting; bare synet af mine børn, kan få mit hjerte til at slå lidt hårdere og tanken om, at der kan ske dem noget, kan aktivere mine tårerkanaler.

I morgen kommer Simon og vi skal fejre første søndag i advent med stjerne i vinduet og se kommunens juletræ blive tændt og så kan det være lige meget om han blev filmet af DRs drone eller ej, for han kan, ligesom dig og mig, bare tænde for sit fjernsyn d. 21. december og se, hvad der næsten fik mig til at tude snot af bevægelse.

At genfinde sin gamle ven (mit kamera)

I fredags havde jeg mit kamera med til Åben Scene på Taseralik.

Det er godt nok lang tid siden, at jeg har haft det oppe af tasken og det kan ses på kvaliteten af billederne.

Det  burde jeg gøre noget ved!

Nå, men så kan jeg offentliggøre billederne for at dokumentere at det dog er blevet brugt:

 

Men jeg har faktisk også foreviget mine to nevøer i sidste uge.

De har udviklet sig helt utroligt på meget kort tid og er blevet unge mænd og så er det utroligt dejligt at de lige smutter forbi når de har lyst og tid. 

Det er dejligt at have dem tæt på

At have provokerende mange ting at kunne give sig til

Må jeg lige indskyde en lille sætning?

Altså jeg bliver så provokeret, når jeg hører folk sige, at der ikke er noget at foretage sig her i byen og at de mangler noget at give sig til, –for altså jeg står i et voldsomt dilemme:

Om mandagen kan jeg ikke gå til noget som helst, selv om jeg utroligt gerne ville gå til fx. yoga eller skindsyning, men der skal jeg selv være tov-holder for en flok kvinder, der gerne vil strikke men om tirsdagen kunne jeg gå til husflid, hvor der arbejdes med rensdyrtakker, ben eller andet materiale, eller til stenslibning eller til yoga eller endnu bedre til spinding af fx. moskusuld (jeg har en stor pose med grønlandsk lammeuld, som jeg mangler at spinde), men om tirsdagen har jeg 3 ud af 4 tirsdage en meget lang arbejdsdag, hvor jeg ydermere har både gård og gangvagter, men jeg kunne så glæde mig over at der om onsdagen er dette meget interessante tilbud: “ Kommunikation og samtalemodeller.Hvad foregår der imellem mennesker som taler sammen? Hvilke mekanismer er i spil når samtalen går godt? Hvad er vi bevidste om, og hvad oplever vores modpart? Vi gennemgår en række psykologiske teorier og undersøgelser om det som foregår mellem os når vi kommunikerer med hinanden,”, som virkeligt lyder meget, meget interessant, men der er jo også lige både kor-sang, SSP-styrketræning eller tøjfremstilling, så det handler kun om at vælge.

Øv at skulle fravælge noget.

Øv.

Om torsdagen kunne jeg booke min fritid op med den yoga, som jeg ikke kunne vælge om mandagen eller jeg kunne vælge at få noget mere at vide om universet ved at tilmelde mig dette hold:”Astronomi / Universet.Hvad er Betelgeuze? Og hvor er den? Er der noget galt med nordstjernen? Vi studerer stjernehimmelen med teleskop – og går milliarder af år tilbage i tiden” for det gad jeg da rigtig godt at blive klogere på, men jeg kunne også vælge noget mere håndgribeligt og gå til keramik, som jeg er ethundreprocent sikker på ville være lige mig.

Om fredagen har jeg såmænd ellers tilmeldt mig et cross-fit hold, men holdet er allerede overbooket, så jeg står på en ikke-eksisterende venteliste og håber, at der kan findes en løsning, så de af os, som også gerne vil får muligheden.

 

Hvis det der arbejde ikke åd så store lunser af min fritid, ville jeg låne mange, mange flere bøger på biblioteket, som jeg skulle læse.

Der er så ufatteligt mange gode bøger, som hober sig op og kun venter på at blive læst og det er ganske gratis at låne bøger på vores bibliotek og jeg ikke bare kan, men skal heldigvis aflevere bøgerne tilbage, så de ikke skal stå hjemme hos mig selv og samle støv og fylde plads op.

Og når jeg tænker efter, så burde jeg nok allerede nu begynde at skemalægge min daglige læsning nøje, så jeg kunne nå at komme ud mellem 11.30 og kl. 14.00, mens der er dagslys og gå mig en lang tur i mine smukke nær-omgivelser og jeg ville smøre mine ski om vinteren, så de stod parat, så jeg kunne gå mig en tur i vores gode og preparede langrendsløjper, men hvis vejret var dårligt, ville jeg tage en tur op i idrætshallens motions-rum og gå mig en hyggelig tur på løbebåndet eller endnu bedre løbe mig et par kilometre for derefter at give mig selv en time i deres sauna efter at jeg havde tør-børstet huden grundigt og puttet hårbalsam i håret og bagefter smøre mig ind i lækker body-olie. Uuhmm, hvor lyder det faktisk lækkert.

Jeg ville helt klart også kaste mig over alle de spændende strikkeopskrifter, som findes både på nettet og i forskellige, smukke og meget inspirerende strikkebøger, som markedet lige for øjeblikket bugner af, men jeg ville altså også forsøge at finde lidt tid til at bruge den sten-slibemaskine, som jeg faktisk har og så er der faktisk også Åben Scene hver den 3. fredag i måneden og skulle jeg stadig mangle noget at rive i, ville jeg med glæde være Natteravn og frivillig i en forening, som gør livet for byens børn lidt nemmere og lidt sjovere.

Hvis jeg kunne få det passet ind med tiden, ville jeg også meget oftere invitere mine søstre på kaffe og kage på Sømandshjemmet eller café, gå ture hånd i hånd med min mand og afslutte gåturen med en spændende og anderledes kop, varm kaffe i kulturhuset Taseralik

Og hvis jeg bare havde lidt tid til overs ville jeg fordybe mig lidt i mit kamera, tage mange flere billeder, som jeg ville gøre noget ud af og nusse lidt om,- faktisk ville jeg elske at have mere tid til at gå op i fotografering, men døgnet har kun 24 timer og der er så utroligt mange tilbud og muligheder for at udfylde sin fritid at det er til at blive helt rundforvirret over, så det provokerer mig altså meget, når folk begynder at klage over at der ikke er noget at give sig til eller at de ikke kan få tiden til at gå.

HA!

Og så har jeg ikke engang nævnt, at jeg også godt kunne tænke mig at være med i en læsestudie-gruppe, genopfriske mit 1.hjælps kursus, komme meget mere ud og sejle, lære at hækle, komme mere med ud og køre hundeslæde, invitere venner til spisning eller…

Du kan se aftenskoleprogrammet her og hente PDFen ned ved at klikke på aftenskole-linket.

Det er onsdag aften og jeg vælger at tage med min mand ud på en langrendstur i løjpen, som ligger lige nedenfor vores hus/i vores baghave, men næste onsdag tager jeg med mine kollegaer til styrketræning.

De selvsamme to kollegaer, som jeg forøvrigt har en lørdag middags aftale med om at gå i motionsrummet i idrætshallen.

Og når jeg så har været ude i det dejlige aften-vejr, vil jeg sætte mig ned og strikket et par omgange på mit strikketøj, men så er dagen altså også både brugt og udfyldt.

… Og nej, jeg vælger ikke at gå til det hele.

Faktisk passer jeg lige for øjeblikket på ikke at tilmelde mig ret meget, for jeg har en aftale med mig selv om, at jeg flere gange om ugen skal ud og gå, – helst i dagslys og at der skal være øjeblikke i løbet af min dag, hvor jeg har mulighed for bare a sidde og lade stilheden og roen, dominere og fylde,- og jeg skal ikke glemme at jeg har et hjem og en familie, som også skal passes.

Håber, at du har ligeså mange tilbud, der hvor du bor og at du benytter dig af dem, som du har lyst til.

To halse, en kat og en flok vinterbadere

Så fik Sara taget et lidt bedre billede af min “hals”.

Jeg har strikket i Karisma og jeg har brugt 152 gram i alt.

Som de fleste af jer ved, havde jeg mange problemer med at læse opskriften fra Drops, men da jeg valgte kun at lave een vending, lykkedes det mig at nå frem til dette resultat.

Jeg lavede vendingen når jeg nåede til halsens 17 masker, strikkede tilbage og strikkede så de sidste 17 masker med.

Jeg syntes selv at jeg var smart, da jeg valgte at lave en finere kant i bunden/forneden, men den er meget uelastisk, så det smarte er ikke så særligt smart alligevel, selvom det færdige arbejde, ser mere færdigt ud.

 

Du må ikke lade dig snyde af, at det ser ud til at der er en dobbelt kant.. den lægger bare foldet sammen.

Opskriften finder du her

 

Inden jeg strikkede denne hals, strikkede jeg faktisk en anden een. Jeg valgte at stoppe inden der kom en rigtig hals på, så det er faktisk en kort poncho.

Udover at jeg også stoppede tidligt, valgte jeg også at gøre begyndelsen kortere.

Den er også strikket i Karisma (endda i samme farve, som den anden) og der har jeg brugt 147 gram garn.

Opskriften finder du også hos Drops her (og der var absolut  ingen problemer med at strikke efter opskriften)

 

 

I dag var jeg da jeg var ude og gå til lufthavnen, så jeg en lille flok kvinder, som var på vej ned mod Sandstranden.

Jeg vidste, at de skulle i vandet, så jeg skyndte mig efter dem for at opleve nogle rigtige vinterbadere, for det er, hvad de er.

De smed de meste af deres tøj med et smil og løb så ud i det iskolde hav, var i til halsen og skyndte sig så op igen.

De påstod hårdnakket, at det var forfriskende og dejligt og efter deres humør og smil at dømme, var det godt.

Jeg har googlet lidt for at finde ud af, hvad vinterbadning går ud på og hvilke helbredsmæssige fordele der er ved at kaste sig ud i det kolde hav og den skulle være god nok: Det skulle være ganske forfriskende, opløftende og dejligt, men derfra til at jeg gør det, er der vist lang vej endnu.

Alle billeder er taget med mit mobil-kamera og de samtykkede i, at jeg gerne måtte offentligøre deres mod, sejhed og deres tur i det kolde hav.

Indtil videre holder jeg mig til mine gåture ud til lufthavnen og tilbage igen..

 

I aften da Sara havde fotograferet mig, kom katten ind og ville se, hvad vi lavede og så kunne vi lige tage nogle billeder af den også

Jan har sat mine lamper op, så jeg håber at kunne tage nogle nye billeder af Daniel og Silas i morgen aften.

Iler med at vise resultatet

 

Skynder mig at smide disse to mobilfotos ud til alle jer som gad at hjælpemidler.. Tusind tak

Hvad gør jeg galt??

Ved du hvad?

Mens jeg sidder og strikker lige så stille på en sweater til min veninde, har jeg også (forsøgt) at strikke denne hals/krave fra Drops, men jeg kan da med lukkede øjne se, at jeg gør et eller andet helt galt.

Jeg har forlænget det midterste stykke, så der er 37 masker (stykket mellem halsen og mønsteret).

Jeg strikker de første 20 masker (mønsteret), vender og strikker tilbage, strikker mønstereret (de første 20 masker) og de næste 37 masker (ialt 57 masker) vender og strikker tilbage og strikker så hele stykket (20+37+17=74 masker ialt)

Jeg kan da ikke forestille mig at det færdige stykke strik skal ligne en vissen klokkeblomst… eller..

Nu sidder jeg og tænker på om jeg mon skal strikke frem til  2 mrk. –altså lige inden halsens 17 masker, vende og strikke tilbage og strikke halsen med??

Kan du overhovedet forstå, hvad jeg mener??

Du får lige et par mobilfotos så du kan se min frustration og har du en ide til hvad jeg gør galt, må du gerne skrive en kommentar til mig

 

Lige nu er jeg tæt på at smide strikketøj, strikkepind, opskrift og hele molivitten i en metalspand og brænde det af, mens jeg danser indianerdans omkring bålet, mens jeg skriger mine frustrationer ud (det er anden gang jeg er kommet så langt)

 

Nå, men det går da heldigvis forholdsvis gnidningsfrit med det andet strik jeg strikker på, til gengæld har jeg ligget foran w.c.et hele nattet og kastet op og har brugt dagen på at forsøge at komme en rekord-stor hovedpine til livs med pamoler, væske og den søvn, som jeg ikke fik i nat.

Ellers går det vist meget fint….