Strømpepindeholdere
Hov!
Glemte da vist at sætte dette billede på:
fredag den 30. marts 2012
torsdag den 29. marts 2012
Hvordan en almindelig torsdag forvandlede sig til en smuk svane
I dag havde Jan en aftale med nogen om, at køre dem en tur på snescooter.
Hvad var så mere oplagt end at jeg tog med og at vi kørte en tur ind til hytten?
Der blev drukket kaffe, slikket martssol og nydt udsigt.
I morgen er det fredag og weekenden byder ikke på andet end frihed og afslapning.
Jeg tænker jo straks, hvordan det mon er muligt, at komme ud i hytten igen.
Det ville være total afslapning, at sove derude og nyde den dybe stilhed
og drikke sin formiddagskaffe
velvidende, at du hverken kan ringes op, kontaktes eller på anden måde forstyrres.
Vi må se på vind og vejr og så ellers være parat til at komme afsted, hvis lejligheden byder sig.
Hjemturen var utroligt flot med den lave sol
så selvom dagen har budt på et langt møde, har den nu ikke været at kimse ad.
P.S jeg nyder stadig blomsterne på mit køkkenbord
I dag er mit motto noget i retning af: “ glæder er ikke noget man får, men noget man tager”.
Steens seje udgave af Jan
Steen Olsen, min mors kusines søn, min grandfætter, er bare så dygtig til at photoshoppe.
Han tog et billede af Jan i går, som han har lagt på facebook.
Jeg synes at det er vildt flot og Jan synes også det er godt.
onsdag den 28. marts 2012
Stemnings-rester og lånebuketter
Er du der?
Er du træt af at se langrendsbilleder?
Jeg har stadig en anelse af ACR-stemningen siddende i kroppen.
Jeg skal have tjekket mine billeder fra weekenden og der er stadig en masse, der skal redigeres og sendes videre i systemet.
Hvis jeg altså har flere, der er værd at vise frem for nogen som helst og hvis jeg orker.
Jeg vil dog ikke undlade at vise dig et af mine yndlingsbilleder, som jeg tog i søndags af een af tilskuerne.
En søn, der venter på at far kommer i mål.
Faktisk er det mit gudbarns nevø og mine knæ og mit hjerte bliver bløde og meget eftergivende, når jeg ser ham.
Han er så sød.
Og jeg har stadig den der uendelige uendelighed fra naturen heroppe siddende bag nethinden.
I kroppen og som en længsel under huden.
Stemningen, stilheden og det storslåede.. kan du mon fornemme den?
Jeg skal bare lukke øjnene og så dukker billederne frem sammen med det tyste, blandet med kold, frisk luft og en ro i kroppen, som du ikke kan hente andre steder fra.
Billedet er fra i søndags, hvor det blæste lidt, hvor solen var skjult bag et tykt lag skyer og lyset var hvidt, hvidt, hvidt og ret så diffust.
Om fredagen så verden helt anderledes ud.
Dette billede, som du kan klikke lidt større, er taget fra en fjeldtop og du kan se hele byen, alt inklusive:
Og den overfede stemning, da de sidste løbere var på vej i mål.
Måske er det alderen eller måske er det bare mig, men når så store arrangementer afsluttes og stemningen er som den nu engang er, kan jeg blive helt rørstrømsk og det kan flyde lidt over og ud af øjenkrogen.
Jeg skal sådan lige tage mig sammen og sluge klumpen i halsen.
Så mange frivillige, som har ydet så meget.
Så mange løbere, som har givet sig 100 procent og fået en storslået oplevelse for livet.. uuuuh, som jeg kan blive rørt.
Har du det også sådan?
Dagen i dag bød dog på noget andet også på lidt kaffeslabberas på Taseralik sammen med vores logerende
med min søde lillesøster, Lena, som jeg ikke har set i al for lang tid.. næsten en hel uge, hvilket i min verden svarer til en halv menneskealder og masser af savn
og så selvfølgelig Jan
Sara var på en måde med, for hun arbejde og serverede for os.
Jeg fik 2 teskefulde af denne chokolademousse og jeg lover dig, at den var god.
Lena og Niviaq fik en kanelsnegl og den skulle efter sigende have været helt vild god.
De to små mundfulde af chokolademoussen var nok til mig og stillede den værste lækkersult, så min synd var ikke katastrofal.
Jeg er stadig fokuseret og indstillet på at tabe mig.
Om en uge kan jeg invitere min anden lillesøster med til kaffedrikning og det vil i den grad blive gjort.
Vi skal være tre og vi skal være sammen. Dudi, Lena og jeg.
Vi skal snakke, sludre, hygge, drikke kaffe og være sammen.
Og jeg glæder mig.
I morgen rejser Niviaq videre til GM, men hun lader sin buket stå.
Det har jeg ikke noget imod.
den står så fint på køkkenbordet og varlser påskeferie, sol og forårets snarlige komme.
I morgen, hvis vejret er godt, tror jeg at jeg skal ud og mærke luften og solens stråler.
Må du have en god torsdag.
Hot or cold? Totally hot!
Jeg ville røbe en hemmelighed.
Det lovede jeg faktisk at jeg ville gøre i går, men min tidsplan skred med mange, mange timer og pludselig var lyset væk, dagen borte og en ny næsten påbegyndt.
I dag kunne jeg nå hjem, mens der stadig var lys, at fotografere i og se så lige her, hvad jeg har fået med posten fra Nuuk.
Det helt rigtige mærke og med guldstriben, som kendetegn.
Jeg har endnu ikke taget den i brug, for jeg har det stadig som at have modtaget en alt for fin gave, som jeg ikke har gjort mig fortjent til.
På den anden side: skal jeg afgøre, hvornår jeg gør mig fortjent til noget som helst?
Jeg er utroligt glad for min nye termokande, der kan rumme 3 dl. og i morgen vil jeg fylde den med min daglige te af den grønne slags og glæde mig helt ned i tæerne over den.
Som sagt ved jeg kun, at afsenderen er “fuglemanden” og at vedkommende tilsyneladende bor i Nuuk.
Jeg formoder, at det er en mand (fugle-MAND), men så ved jeg heller ikke mere..og dog: vedkommende har stor fototeknisk viden og også noget bedre til EDB end mig.
Det ved jeg udfra de spørgsmål han/hun stiller og at han kan lave indlejrede aktive link i sine kommentarer, hvilket betyder, at han må vide lidt om html-koder.
Han har også boet her i Sisimut.. tror jeg, eller har/haft familie her.
Jeg behøver vel ikke, at gentage, at jeg er utroligt glad og rørt og at gaven vil blive flashet i tide og utide, brugt, brugt og brugt.
TAK!
tirsdag den 27. marts 2012
TAK!
Om ganske få minutter er det midnat.
Det har været en dag næsten uden ende, men nu sætter jeg hælen i og stopper for i dag.
Inden jeg går i seng, vil jeg lige betro dig en hemmelighed.
Den er kun hemmelig indtil i morgen.
I morgen viser jeg dig den.
Jeg har fået en gave.
En meget fin gave.
Giveren ved jeg ikke, hvem er og jeg er så total ydmyg.Taknemmelig og rørt.
Faktisk føler jeg lidt, at jeg har stjålet.
Taget noget, som ikke er mit. Hvordan i himlens navn har jeg gjort mig fortjent til sådanne gaver?
Jeg har fået en gave, som er så betænksom og jeg har taget den til mig, som et meget stort kompliment.
Hvad skal jeg ellers gøre?
Vedkommende må mene, at jeg har gjort mig fortjent til den på en eller anden mystisk måde.
Der er ingen afsender udover et alias, så mere uselvisk gave kan man da vist ikke modtage.
Den står på mit køkkenbord og blinker frækt, kækt og sødt til mig. Jeg er så glad, så ydmyg og rørt.
På grønlansk ville jeg have sagt: “ utoqqatsinarpallaaqaaq”.
Jeg vil så gerne gøre gengæld, vise at det betyder noget for mig og at jeg sætter meget stor pris på den.
Det føles lidt som at modtage en præmie i en konkurrence, man slet ikke har deltaget i.
“Fuglemand”, hvem du end er, så vil jeg sige dig tak inden dagen er omme og du kan være vis på, at jeg vil sende tanker, – ikke bare een, men rigtig mange, hver gang jeg bruger gaven. Og den vil blive flittigt brugt.
I morgen får alle I andre den også at se..
Mon ikke I vil smile lige så meget, som jeg har smilet over den i dag?
Det tror jeg helt bestemt.
(p.s. “Fuglemand”: Jo, sneen brændte ud på mine billeder, men det var et kompromis jeg blev nødt til at gøre.
Der var hvidt i hvidt/gråt i hvid og hvis motivet ikke skulle blive alt for mørkt måtte jeg vælge.. jeg over-eksponerede med, nogen gange helt op til +1,7.
Jeg har forsøgt, at rette lidt i det efterfølgende, men har også her måttet vælge, hvad jeg ville prioritere og med vilje lod jeg nogen af billederne brænde ud i det lyse..fx.: dette især og dette i efterbehandlingen.
Dette kunne jeg bare ikke gøre anderledes, men synes på en eller anden (amatør-agtig) måde, er blevet OK taget alt i betragtning.
Når jeg blev træt af hvidt i hvidt gik jeg tæt på og forsøgte at få så lidt baggrund med som muligt, men lyset var svært for mig.
Måske skal jeg tilføje, at jeg har brugt mit 16-85 mm alle dage på nær et par enkelte billeder, som blev taget med mit 300 mm.
Jeg er altid åben over for forslag til, hvordan jeg skal gøre næste gang og hvordan jeg kan gøre mine billeder bedre.. jeg er jo bare en glad amatør, som har fået stukket et alt for avanceret kamera i hånden. Jeg øver mig, men mine (frem)-skridt er så små.)
mandag den 26. marts 2012
ACR 2012 dag 3
Ingen ord, kun billeder, for jeg er så træt og klokken er mange.. alt, alt for mange.
Og lidt alligevel:
Man kunne vinde en Canada Goose jakke ved at købe et lod til 100 kr. og gæt, hvem der vandt:
Og hovedpræmien var en snescooter; også ved at købe et lod til 100kr.:
Og lidt stemningsbilleder:
Og resten kan ses i albummet.i albummet (tryk på linket for at komme videre)
I morgen er det almindelig mandag med arbejde, pligter og blandede bolcher.
Kan du have en rigtig god start på din uge og tak for en dejlig weekend.
søndag den 25. marts 2012
ACR 2012 dag 2
Som du sikkert har regnet ud, har jeg været ude hele dagen for at fotografere.
Sammen med Jan.
Det gjorde dagen i dag en smule bedre end dagen i går.
Lyset har været ekstremt hårdt og meget svært at fotografere i.
Himlen har været overskyet, men der har været vildt meget lys alligevel og alle konturer forsvandt og verden var hvid i hvid.
Jeg gjorde mit bedste.
Det gør jeg altid, men i dag var det sværere end andre gange.
Jeg ved ikke, hvordan det ser ud hjemme på din computer, men på min computer er alle billederne i albummet fra i går, ikke synlige.
Træls.
De bliver synlige, når man trykker på et billede, men det ser da godt nok træls ud i indlægget.
Jeg lægger billederne ind i mit picasa-album, hvor det ikke plejer at drille så meget og du kan se dem her, hvis du har lyst.
Du får et glimt af mine oplevelser fra i dag her
Og så kan jeg fortælle, at jeg, når jeg altså ikke fotografere skiløbere, strikker strømper… ikke mange omgange, men nok til at de vokser bare en lillebitte smule.
Andre bliver trætte, når de har været ude en hel dag.
Jeg har det lige omvendt.
Jan og jeg har været ude 7-8 timer i dag og jeg var ude i 11-12 timer i går og jeg har det så godt med det.
Bliver frisk, glad og energi-fyldt. Uuuuh, det er så dejligt!
Meeeeen… mine arme og min ryg kan godt mærke, at jeg ikke kører rundt på snescooter i møg-føre hver dag.
Mine skuldre er smadrede og mine underarme føles som smertende sten.
Det handler vel om vane, træning og muskel-opbygning?
Og så vil jeg da lige tilføje, at min tab-og vind-gruppe, har været til kontrolvejning i dag kl 10, mens jeg var ude i terrænet.
Jeg skal vejes på mandag.. lidt snyd, for det bliver så midt på eftermiddagen, hvor jeg vejer lidt mere end om morgenen.
Den, som har tabt sig mest i min gruppe, har tabt sig over 2 kg.
Jeg vejede mig herhjemme og min vægt siger, at jeg har tabt mig 1½ kg. i denne uge. Ikke så ringe.
Jeg har ikke målt mig, men mon ikke, det også ses på målebåndet?
Siden 28. november har jeg tabt ialt 7,5 kg.
Ikke at det ses så forfærdeligt meget, men lige pludseligt, lige pludseligt! er det synligt for enhver og ikke kun mine bukser og min badevægt. (Nu mangler jeg kun 10 kg. men er glad, hvis jeg kan smide yderligere 5 kg.)
Men om det er synligt for andre end mig, gør mindre, for det gør godt.
Nå, men det var det strikketøj jeg kom fra. Eller sengen?
( I morgen er det 3. og sidste dag i ACR og så vender vi tilbage til hverdagen igen.. altså, hvis du er træt af at se på ski-billeder)
 |
| ACR 2012 / klik på billedet og kom videre til hele albummet |
fredag den 23. marts 2012
ACR 2012 dag 1
jeg har været ude i det fantastiske gode vejr hele dagen og tror igrunden bare, at jeg vil på hovedet i seng lige om lidt, men inden vil jeg da lige vise dig nogle stemningsbilleder fra dagen i dag:
Og vores logerende blev nr 1 i dag:
Og lidt flere.
Du kan se starte diasshowet ved at klikke på et af billederne
Du kan gå ind på ACRs hjemmeside og hente informationer om løbet i dag.
Jeg skal utilgiveligt tidligt op i morgen, for at nå ud til campen, som ligger meget, meget længere ude i år end de foregående år, snescooter-føret er elendigt, så det tager tid, at komme derud og jeg kører i forvejen langsomt, så måske var det en idé at smutte under dynen tidligt?!
Hav en god lørdag
Abonner på:
Opslag (Atom)
