Hund og kat
Vi tog ud i snestormen, for uanset vind og vejr, skal vores hunde jo passes.
Den grønlandske slædehund er vel nok een af de mest hårdføre og robuste hunde, man kan tænke sig. De står udenfor året rundt og de skal naturligvis tilses mindst gang om dagen.
Vi har fået en tæve med hvalp og en 3 måneders hvalp, så vi er ekstra opmærksomme på hundene for tiden.
Hvalpe dør desværre ret ofte af parvovirus og heroppe er der desværre ikke ret meget at gøre, hvis de først er smittede.
Selvom vi ikke lige har hvalpe eller nye hunde, så er Jan nede hos hundene mindst een gang om dagen og desuden kan han se hundene næsten dagen lang fra sit arbejde, ligesom mine forældre kan se direkte ned til dem.
I dag kom der nogle ret så kraftige vindstød fra stormen som føg en masse sne med sig i sine pust.
Nu har stormen heldigvis lagt sig igen og det klarer stille op.
Vi tog op til min søster efter at have kigget til hundene.
Min svoger og min yngste nevø er hjemme. De kom fra Danmark i torsdag efter at have været forsinket / strandet i Kangerlussuaq i 1 1/2 døgn.
De blev testet negative for corona inden de rejste hjem fra Danmark, men de skal stadig blive i hjemmet og undgå at komme for tæt på andre mennesker de næste 14 dage.
Der bliver holdt afstand, der bliver vasket hænder og der bliver sprittet.
Det føles indimellem lidt mærkeligt, for der er ingen smittede heroppe, men godt at man passer så godt på og
Som det eneste sted i verden, har vi haft smittede, som alle er blevet helbredt igen. Og ja der var kun 11 mennesker, men vi er så også under 60.000 i Grønland.
De smittede boede alle i Nuuk og man al trafik har været lukket og vi har været stort set isolerede.
Vi ser og hører i medierne, hvor slemt det er rundt om ude i det store verden og det er forfærdeligt og det er skræmmende.
Vi beder jo selvfølgeligt alle til, at der ikke kommer virus herop, men det er nok mere end almindeligt optimistisk at tro at vi kan holde virussen stangen.
Gid der kommer en vaccine, så vi kan få vaccineret alle de sårbare og udsatte inden coronaen når rigtigt herop og nu hvor mange lande igen er begyndt at åbne op for det almindelige hverdags-liv, transport og rejser, er risikoen jo for at det når herop jo meget sandsynligt.
Det er meget, meget besværligt at komme rundt i vores land og det foregår hovedsageligt med fly.
Der er ingen veje mellem byerne, så hvis vejret er dårligt og flyet ikke kan lette, så er der ikke andet at gøre end at vente.
Vi er vist verdensmestre i at vente heroppe på at komme nogen steder hen.
Vi har et meget pragmatisk forhold til det at rejse.. eller rettere at blive forsinkede i vores rejseri.
Der er 1 respirator her i byen, så vi skal ikke være alt for mange, der får brug for sådan en på en gang, så jeg håber og beder til at det ikke kommer til at ske at vi får brug for at tage den i brug.
Vores kat kan sætte sig, når vi beder om det, giver pote, kan dreje rundt og rejse sig på bagbenene.
Alt det kan min søsters kat også og derudover kan den lægge sig,- nej, den smider sig fladt ned, når de sig "læg dig".
Den hedder Ziggy.
Der er ret seriøse vedtægter for katte heroppe. Ziggy er steriliseret, hvorimod vores kat får p-piller.
Vores kat kommer aldrig nogensinde ud og der er absolut ingen chance for at hun kan blive gravid, da hun aldrig har mødt en anden kat og højst sandsynligt aldrig kommer til det.
Når vi åbner døren, bliver hun rædselslagen og styrter indenfor.
Ziggy har en lang snor, som hun bliver bundet til, når hun kommer lidt ud.
I dag var hun dog ikke ude.
Det stormede jo og det er vist ikke noget for en lille kat.
Håber at du får en rigtig god uge