Flygt!
Så du ikke udsendelsen, kan du læse lidt om den her og her og her og her og her og læse om, hvad andre mener om udsendelsen!
Sidder og er lidt forgræmmet over udseendelsen "Flugten fra Grønland", og tillader mig at brokke mig her, og ikke på brokkebloggen.
Her sidder jeg på min blogadresse dag efter dag, og fortæller om det Grønland, jeg og min familie (og mange, mange andre) lever i, -den virkelighed vi ser og oplever, som er så langt fra de billeder, der blev vist i udsendelsen.
Nej, jeg er i allerhøjeste grad godt klar over, at der er mange mennesker, alt for mange, der lever under de forhold, der blev beskrevet og vist, da jeg jo er underviser i specialklasseafdelingen, hvor nogen af eleverne kommer fra meget dårligt socialt stillede familier.
De børn kan fortælle, gør det ofte, men ikke gerne, om de muligheder eller rettere mangel på samme, de vokser op under, og jeg kan jo konstatere, at mine egne børn lever under meget anderledes vilkår end deres. Mine børn er ikke vidner til vold og slagsmål og de eneste politi-folk, der kommer i vores hjem, er min svorger og min søster, der begge er ansat ved ordensmagten (Ja, nu er min søster så under uddannelse i DK), Mine børn får mad hver dag, har varmt tøj at tage på, og får hjælp til deres lektier, hvis de har brug for det. Det er ikke alle børn forundt.
Jeg tilhører ikke den højtlønnede del af den grønlandske befolkning, men hverken jeg eller min familie mangler noget..
Skal jeg sige gudskelov for det?!
Nej!
Jeg nøjes med at sige tak.
Min sociale arv er en medvirkende årsag til at jeg tog en uddannelse, at jeg lærte at løse mine konflikter på en god måde, at jeg tog ansvar for mig selv og mine handlinger.
Men mange mennesker lever et liv, der er præget af vold, misbrug, alkohol, hash og seksuelle krænkelser, og disse mennesker har hverken overskud eller mange muligheder for selv at bryde de mønstre de er havnet i.
SÅDAN ER DER OGSÅ MANGE, MANGE MENNESKER, DER LEVER I DANMARK, men de danskere, der kommer op til Grønland er mennesker, der har en uddannelse, og som har mulighed for at skabe sig et godt liv, både her og andre steder!
Der kommer ikke mange ufaglærte udlændinge herop, og derfor ser vi stort set kun veluddannede, velfungerende danskere, og måske det er her hr. L.E. Johansens aversion mod "fordansketheden", danskere og Danmark kommer ind i billedet?? Ja, jeg kan kun gætte, formode, gisne og ærges over den misforståede stolthed iblandet en arrogance, der kun kan måle sig med den jeg så hos fru K. Espersen forleden aften i TV-avisen, som den hr. L. E.Johansen udviste. Der er mange ting i fortiden, danskerne ikke ligefrem kan være stolte af, men at det udelukkende er danskernes skyld, at vi i den grad har verdensrekord i incest, selvmord og alkoholindtagelse, kan jeg ikke tro. Vores folkevalgte politikere bør og skal tage et vist ansvar for at det går som det går.. kikke sig selv i øjnene og spørge sig selv om, de nu også forvalter den magt og indflydelse, vi vælgere har tildelt dem, til fordel og gavn for alle i Grønland. Ser hr. Johansen og de andre folkevalgte ikke de børn, der i den grad trænger til hjælp og omsorg fra samfundet. Børn, der fortjener en lige så god start på livet som hans egne og de andre politikeres børn, og som vi som omgivende samfund har et fælles ansvar overfor? Jeg er glad for at nogen tør at løfte sløret for, hvordan livet også leves i Grønland, men jeg, en halvgrønlænder, vil til stadighed skrive om min hverdag, så de der vil, orker og har lyst kan se, at det godt kan lade sig gøre (endda for rigtigt mange) at leve et ganske almindeligt liv, der måske endda til forveksling kunne minde om en ganske almindelig gennemsnitlig anden verdensborgers liv.
Der var ikke sejlvejr,- selvom solen skinnede og alt så indbydende ud på land, var havet af en anden mening. Bølgerne stod hvide og skummende, og var ikke særligt indbydende. Jeg gad ikke gøre rent, eller for den sags skyld lave noget der mindede om fornuftige gøremål, så strikketøjet blev fundet frem (Jeg lavede en mappe med plastiklommer, og lagde mine rundpinde i numerologisk orden og huskede at skrive pindnr. på lommen, så lidt fornuftigt har jeg bedrevet) Af uforklarlige årsager kom jeg i tanke om det megastore hul, de gravede nede foran (mini-)Brugsen i midtbyen i sidste uge, og inden jeg så mig om, havde jeg tænkt på både kinesere, økonomisk verdensherredømme, fine tekopper, Japan, og tankerækkerne sluttede ved shusi! Dét måtte jeg lave idag!! Ud og investere i en frisk lakspå brættet (2½ kg til 81kr) 
og hjem og rulle nogle shusi a'la Sisimiut/dortheivalo
, og da jeg jo havde nogle torskefilletter (nogle af dem jeg fangede i sidste uge), måtte jeg jo invitere nogen til at komme og spise al den mad.. heldigvis sagde min far, mor, Lena og Johannes "ja tak" og de dukker op kl 18. De har rodfrugter på tilbud i Pisiffik: Fyld posen for 30 kr. så der blev også skåret rodfrugter som skal bages i oven og spises med tzatziki. 
Nu sner det helt vildt. Store tunge snefnug som lægger sig over alt, og Jan jubler; Nu kan han snart komme ud og køre hundeslæde, han behøver ikke give hundene vand (de spiser sne) og ordet ski er allerede blevet nævnt et par gange. så hurtigt vejret kan vende! En dejlig søndag og gid det var søndag hver anden dag! (I morgen er det hverdag igen allerede fra kl. nulshitøv og jeg skal igen være på min pind kl 07, men vi løfter hovedet og håber igen på det bedste, så skal det nok gå) 
Der var godt nok gang i bølgerne, men vi fik to alke (=kortnæbede lomvier). De skal lige have selskab af nogle flere inden jeg lægger dem i gryden til et festmåltid. Efter sejlturen, hvor vi fik både kolde kinder, hænder og fødder, kørte vi ud og fotograferede mit sorte krakasjal, der er strikket i kauni. 
Det er knapt så blødt og lækkert, som originalgarnet, men det er jo et dejligt mønster i al sin enkelhed. 
Jeg synes at jeg ligner een af de ravne, jeg er så fascineret af med det sorte sjal bredt ud som vinger, - som om jeg skal til at lette... 
Tilgengæld så de (rigtige) ravne, der sad nede ved hundene i dag ikke ud som om de havde lyst til at lette. De havde vist mere lyst til at spise hundenes levninger. De var vist plagsomme. Månen er så flot i disse dage, når den kommer frem bag fjeldet. I stik modsat retning synker solen i havet efterfulgt af de smukkeste farver. Så det er svært at bestemme sig for om man vil se sol (nedgangen) eller måne (op/fremgangen) 
Det var flot og stjerneklart, da jeg slæbte mig søvnigt og selvmedlidende gennem byen kl. 06.40, og månen var så flot og rund, med smukke skyer draperet rundt om sit skaldede hoved som et fint blonde-slør, men da klokken blev 08.15 forsvandt det hele bag tunge sneskyer. Jeg følte mig som en taber; de sidste par morgener har det bare været smukt og klart, og den dag, jeg så planlægger stjernekikning for mine elever (og mig selv), forsvinder det hele...hmmm. 
Jeg er endnu ikke blevet fyret fra mit arbejde , selvom jeg klokker lidt rundt i det og hverken kan finde hoved eller hale på mig selv. Det er dog knap så slemt i dag som det var i går eller i forgårs, så måske bliver det rimeligt inden de forhåbentligt snart finder en permanent viceinspektør?! Som ikke bliver mig, 
Jeg kørte pigerne til taekwon-do og hentede dem igen. De skal jo til Grønlandsmesterskab d 07.11.07 i Nuuk, så der skal finpudses og justeres, genopfriskes og læres nyt inden der skal kæmpes om medaljerne. Det er utroligt, at de kan blive ved med at holde tempoet med deres sport. De træner mandag, onsdag, torsdag, lørdag og søndag og der er ikke mange dage i de år, hvor de har gået til det, hvor de har forsømt. Dét er altså stærkt! Det er ikke fra mig, de har deres viljestyrke fra, for min består mest af blød vingummi og udkogt spaghetti. I dag tog jeg mig dog alligevel sammen og gjorde den sorte kraka færdig. Jeg har strikket den i kauni og lige nu ligger den og tørrer med en masse knappenåle. I får naturligvis et billede af det færdige resultat, når det er tørt. Hvad næste projekt bliver, ved jeg endnu ikke men der skal nok være noget. Og så var vi lige heldige igen i aften: Der vankede mad hos min mor: lammeragout. Det smagte fantastisk, og til dessert fik vi pandekager som Laura, Sara og min far havde bagt. MUMS! 
Der er et fantastisk vejr derude med en million stjerner på himlen og en måne, der er lidt genert og gemmer noget af sit runde hoved bag det sorte forhæng. Det må være sjovt, at kende navnene på nogle af stjernebillederne. 
og den var vi naturligvis med på. Og hun havde lavet frikadeller som kunne mætte en hel bygd, der ikke har fået sejlet forsyninger ud i flere måneder,- og der var grønlandske kartofler til. 
Efter at have ordnet torskene og inden jeg lavede 
De er søde og dufter som hundehvalpe skal, nemlig af hundehvalpe. Mums.
Den ene af hundene ("Sky") kunne ikke lide min blits og gryntede/snerrede af mig/fotografiapparaet, så jeg pakkede det hurtigt væk, og sagde pænt undskyld.
Jeg har trævlet mit næsten færdige sorte krakasjal op igen. Der var for mange fejl i (sådan går det når man strikker sort i mørke) Ren straffe-strikning! Så kan jeg lære det!!
I går aftes fik vi udpeget en masse stjernebilleder med en imponerende laserpegepind, der kunne lede tankerne hen mod Star Wars og lign., og det er altid, altid fascinerende, når det er en entusiastisk fortæller, der viser en sin interesse for dig, og jeg bilder mig ind at jeg nu kan udpege nogle enkelte stjerner, næsten uden hjælp.. Kurset er afsluttet i dag, og mine ambitioner om at kunne slå Starlab op og pakke det sammen igen, er fuldt ud indfriet og lidt mere til. Det har været et spændende og givtigt kursus, som jeg varmt kan anbefale. I eftermiddags fik vi set solen gennem solkikkerten og det var bestemt også en oplevelse, og I der, kender mig, ved at jeg forsøgte at tage nogle billeder af det, men det er jo sådan med billeder, at de ikke gengiver alt, men I skal da have mit forsøg at se. 
Hertil aften stod den på afskedsmiddag med 3 retter mad, og jeg kan lige så godt bryde fuldstændig sammen og tilstå, at jeg har fået kage og franskbrød hver dag, mens jeg har været her, og jeg skal tilbage på hesten, når jeg kommer hjem. Jeg glæder mig til at komme hjem og se pigerne og Jan. Det føles som om, jeg har været i Ilulissat i en evighed,fordi jeg har oplevet så mange ting, både på kurset og udenfor kurset. Fra i morgen er det slut med at sengen reder sig selv, at jeg ikke skal tage stilling til, hvad jeg skal spise til aftensmad, at maden laver sig selv og at opvasken forsvinder ud i det blå.
De mange, mange forskellige farver af ishvid og isblå, der spiller i lyset og vandet, den isende kulde, der stråler ud fra dem er ganske forskellig fra den kulde, man oplever inde, langt inde i landet fx , ja alene bare de ufattelige størrelser, at de er i bevægelse, er en fascinerende, imponerende og næsten utænkelig tanke. 
Gid Laura og Sara havde været med og oplevet det. Efter sejlturen, der varede i knap 3 timer, tog jeg tilbage til hotellet for at komme med bussen ind til byen, og skulle hurtigt tilbage. Desværre kørte bussen inde fra byen lige for næsen af mig, men heldet var med mig, og én fra Sisimiut, som er bosat her i Ilulissat, tog mig op i sin bil. Vi kørte ud om lufthaven hjem, og nede på den tynde is løb en lille brun ræv.
De intense oplevelser havde åbenbart slidt på sjælens energi, så jeg faldt i en dødlignende søvn, da jeg kom ind på mit hotel-værelse.
I aften skal vi gennem kikkert se på stjerner og det bliver spændende. Jeg ville ønske at Laura og Sara kunne se dem også. Der er igen nye billeder i mit album. Måske ligner de hinanden lidt (for) meget, men det er fascinerende, som udsigten skifter sammen med lyset. Se dem, hvis du har lyst.
Smukt og ikke mærkeligt at turisterne betaler i dyre domme for at opleve det. Jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg skal ud og sejle (selvbetalt) til isfjorden. Vi skal ikke på kursus af hensyn til kursuslederne, der af hensyn til arbejdstidsaftaler og andet ikke må undervise i morgen. De har af holdt det samme kursus for et andet hold lige før os. Det passer mig meget godt, at vi så får mulighed for at komme lidt ud på havet og snuse til havluften heroppe og se isfjeldene. Dem har vi jo ikke så forfærdeligt mange af i Sisimiut. Jeg har store forventninger, og håber at de bliver indfriet. Gid Jan, Laura og Sara var med til at opleve sammen med mig.
I dag startede så den seriøse del af mit ophold i Ilulissat så. Jeg er her jo for at lære noget, ikke at forglemme! Vi har lært at slå planetariet, som er oppusteligt, op og pakke det sammen igen. Det er i princippet et kæmpestort kuppeltelt uden fast bund, og med lange indgange til en blæser, der ”puster den op, og en indgang, hvor man kravler/går foroverbøjet ind, og hvor noget af luften, der bliver blæst ind også kan komme ud. Man stiller så en ”projekter” med en drejelig skive, op i midten af teltet, hvorpå man kan sætte nogle cylindre på, der viser de forskellige stjernehimler (sydlige, nordlige, klassiske osv osv.) 
Der er selvfølgeligt mørkt inde i teltet, så jeg har været lidt groggy af at være i mørke om dagen, så da kurset var ovre for i dag kl ca. 15.30 kørte jeg med hotellets bus ind til bymidten, da jeg skulle betale for min sejltur ind til isfjorden på søndag. Det bliver spændende og jeg håber, at vejret bliver godt. Jeg dryssede lidt rundt i byen og osede i forretninger, for at se om der ikke var noget jeg kunne spilde mine (få) penge på. Der var fristelser nok, da kunstnerne her i Ilulissat er hamrende dygtige og meget alsidige, i modsætning til nogle kunstnere/husflidskunstnere på kysten, der kører i det samme og det samme.. efter min mening. Men desværre koster kvalitet jo som bekendt og da det jeg så var af meget høj kvalitet, var prisen derefter. Men jeg fandt da en sjov lille forretning, der ikke var stilet til den massive turisme, der i øvrigt præger Ilulissats forretningsliv meget. Jeg fandt aldrig ud af, hvad forretningen hedder, men købte to bittesmå dåser på størrelse med en 2-krone og fyldt med fast parfume; Det skulle være naturligt, så jeg gætter på, at olien er af kokos, men det er ikke til at sige. Jeg købte en med lavendelduft og en med opiumduft, og så begyndte jeg at traske hjemad. 
Der er ikke koldt i dag, men der er overskyet, og det blæste. Jeg kan ikke rigtig finde ud af verdens-hjørnerne her i byen, men hvis jeg skal være logisk, og det skal jeg jo, ved jeg jo at havet vender mod vest og solen står op i øst, så vinden måtte komme fra ca. sydøst?? I morgen lørdag, skal vi lave et undervisningsforløb og gøre brug af miniplanetariet. GYS GYS, og jeg ved akkurat kun lige, hvad solen, månen og nord-stjernen er, og ofte kan jeg ikke engang finde nordstjernen. Hmm, til grin kan man jo altid blive, så bliver man da noget, og jeg vil sikkert blive husket for min store uvidenhed og det er jo bedre end at blive glemt… (lænestolene uden for restauranten er dejlige at sidde i og ser ud flotte og smarte ud, men jeg har tænkt på om revnen midt i er til folk med hale, folk der har meget luft i maven eller om stolen mon oprindeligt er designet til aber?? Måske skal jeg bare nyde at sidde i den uden at tænke for meget medmindre, den netop er designet for at man skal begynde at tænke??)
Simon stod parat og tog imod mig i Kangerlussuaq, og der var ingen diskussion om jeg ville eller ikke ville med over og se hans arbejdsplads, hans bil, som han er ved at istandsætte, og hans værelse, hvor han har pakket alle sine ejendele ned i kasse, idet han skal flytte til Nuuk i morgen, da han skal på skoleophold på Jern-og Metalskolen indtil jul. Det var dejligt at se ham og han så godt ud.. Det glædede jo hans mor. Det er koldt her i Ilulissat og der er forbavsende meget sne. 
Jeg mødte adskillige snescooter-kørere på vejen. Jeg klagede over vinterens bratte ankomst til Sisimiut, men heroppe, står det ”værre” til. 
I dag er det ankomst dag, så vi havde hele dagen til at føjte rundt i bymidten og kikke i alle deres forretninger. Jeg købte 8 æsker De!ny håndsæbe. Det kan man ikke købe i Sisimiut og jeg er glad for netop denne sæbe, da man også kan bruge den i saltvand. Se! Se det er jo smart, hvis man ligger i telt, og langt fra ferskvand, og så er der altså et eller andet nostalgisk med den sæbe.. helt hvad det er?? Kan jeg ikke sige?? Kender I den?? Den er i en æske med to stk. sæbe, æsken er grøn og hvid og selve sæben er grøn. Jeg har et eller andet med håndsæber. I morgen starter kurset kl. 08.15. og iflg. Programmet er vi på indtil kl. 15.30. Jeg håber naturligvis at jeg kan nå det hele: både at få noget input fagligt, og komme ud og gå lidt. På søndag har vi fri, og dem af os, der havde lyst til at deltage i sejltur til isfjorden for 400,- dkk. Kunne melde os til et eller andet bureau, og det overvejer jeg ganske alvorligt, selvom det umiddelbart lyder lidt pebret, men det er måske fordi jeg er vant til at sejle selv? Det har været en dejlig dag, selvom det er lidt tomt uden pigerne, men de har været i cirkus Arena, der er i Sisimiut disse dage, så de har moret sig. Her på hotellet er det de mest bedårende tekstilbilleder af Rita Mortensen. Billderne i mit album yder slet ikke virkeligheden retfærdighed. Der er flere smukke kunstværker rundt omkring, som jeg de kommende dage vil lægge ind med flere billeder af det jeg ser gennem kameralinsen (mit evige halssmykke;-) ) Jeg har hentet en termokande med kogende vand og laver så te af mine medbragte (grønne) tebreve, vil strikke, mens jeg skæver til fjernesynet og glæde mig til at læse i min krimi:”Elskede Poona” af Karin Fossum, når jeg går i seng. ( Det er lidt dyrt at købe internettid: 50 kr. for ½ time, så det skal bare gå stærkt, men mails og lign. kan tjekkes på en fri computer i pejse"stuen") I øvrigt sælger de på hotellet en del af Kristian Flys kunst. Det er hamrende flot.. 
