Nordlys-levninger

Du skal ikke komme og sige, at jeg ikke forsøgte! For det gjorde jeg virkelig. Jeg stod derude i kulde og mørket, med kun det klareste grønne nordlys over mig og ufatteligt mange stjerner. Hvis jeg havde været enhver anden, havde det sikkert været idyl, fryd og gammen, men jeg (for jeg er jo den, jeg er) endte med at få det ene hysteriske anfald efter det andet, for kameraet ville ikke som jeg ville. Det ville faktisk ikke noget som helst. Jeg prøvede med hurtigt lukketid, laaaaangsom lukketid, med mellem-lukketid, jeg prøvede med det gode og jeg prøvede med det onde. Der er ikke så meget at rafle om og slet ingen vej udenom: Jan må altså til at tage sig samme og få læst den manual så han kan forklare mig det! Hmmm..da jeg steg ud af bilen, brugte jeg min intuition og skød lidt efter de sørgelige rester af det storartede nordlys..så derfor Klaus, må du nøjes med rester. Nordlys-rester. Levningerne. Ja, I andre må da også gerne se med, men jeg har lovet Klaus nogle billeder af nordlys. Der er stadig et par måneder at øve sig i, så måske...???? Vidste du forresten godt, at hvis man fløjter i nordlys, kan det hugge hovedet af dig? Og at nordlys i virkeligheden er ånder, der spiller fodbold med hvalroskranier/hoveder.

(I morgen vil jeg styre mit temperament lidt bedre! Jeg vil virkelig gøre mig umage! Jeg vil være blid og sød, og være cool fra inderst til yderst. Jeg vil tænke grundigt før jeg taler, være overbærende og rummelig. Jeg vil ikke hidse mig op over ting, som ikke virker og vil nonchelant trække på skulderen og smile sukkersødt, men først i morgen!)