Efterårsblade

Efterårsblade.

Du kan stoppe spiralen og se billederne ved at trykke på billedet, der flimrer forbi Og lyden kommer af sig selv, hvis du trykker på det blå link (photopeach) nederst i højre hjørne..

 

 

Kender du Eva Cassidys version af “autum leaves”?

“The falling leaves drift by my window
The falling leaves of red and gold
I see your lips, the summer kisses
The sunburned hands I used to hold
Since you went away the days grow long
And soon I'll hear old winter's song
But I miss you most of all, my darling
When autumn leaves start to fall
(Instrumental for 1 minute)
Since you went away the days grow long
And soon I'll hear old winter's song
But I miss you most of all, my darling
When autumn leaves start to fall
I miss you most of all, my darling
When autumn leaves start to fall”

 

Jeg elsker den sang og især Eva Cassidys version.

 

Lidt trist.

Kærligheden, der gik sin vej, men for mig efterår altså også kærlighed til de farver, som er dybe, rustne, røde, orange, brune, varme.

 

Jeg elsker efterårets farver.

 

 

Jeg elsker også Skype idag, for jeg elsker, at høre min helt egen Laura synge og det gad hun lige gøre for mig over Skype.

Det havde ikke været muligt uden Skype.

 

Hun sang: “hero” for mig og Sara lyttede med.

Undskyld Laura, at jeg lagde det forkert link ud.. det er så dyrt med Youtube heroppe, så jeg tjekkede ikke engang, men syntes, at jeg havde set de billeder før (hvad jeg jo også har, da du jo også synger Foo Figthers “My hero”)

 

Laura er min helt.

Hun er dygtig, rummelig, fornuftig og bare så dejlig.

Du må altså ikke sige det til nogen, men jeg fik en tåre eller to i hver øjen-krog, da hun sad der foran skærmen og spillede for mig og sang med sin dejligt, bløde stemme.

Hvis du spørger mig, synger hun sangen bedre end originalen.

Ikke et ord om, at det er fordi jeg er hendes mor, vel?!

Hvad du gerne må fortælle hende er, at jeg altså knus-elsker hende.

Hverken mere eller mindre.

Både om efteråret, om foråret, om sommeren og om vinteren.

Altid!

Og især, når hun synger for mig over Skype, fordi jeg savner hendes stemme midt i alle efterårets smukke farver.

(P.S og jeg elsker Sara lige så højt.

Hun var med mig ude og fotografere alle bladene og syn’s at jeg er god til det.

Hun er selv så dygtig med sit kamera og alligevel gider hun vente tålmodigt på, at jeg får fotograferet alle de mange forskellige blade.

Det er vist ikke alle teen-agere man kan få til det.

TAK Sara.)

Efterårsblade Vis diasshow Hent alt

 

Gad du ikke se spiralen, kan du se billederne ved at trykke på “ vis diasshow” eller “hent alt”

Må du få en god fredag aften.

Hue-marathon

Jeg har strikket to huer mere.

De er dejlige at strikke, men jeg har endnu ikke kunnet finde det helt rigtige garn til min mor. Det kommer. Lige om lidt.

For min mor skal også have en hue.

Den sidste er i natur og brun og straks adopteret af Jan

Jeg strikker kanten.. øh.. med en kant. Det er altså lidt pænere, hvis du spørger mig.

Det syn’s jeg også!

Mit gå i seng billede

På vej i seng.. alt for sent, men heldigvis, for dette er mine godnatbilleder ud af hoveddøren

Lyset skifter hele tiden, hvert sekund.. lyset blafrer hen over himlen og lige pludseligt kan  det være væk. Jeg nåede da lige at smække kameraet op på mit stativ, men indstillingerne kunne have været bedre.. det var fantastisk flot og måske aner du en rød nuance i det grønne?? Nøøøj, hvor var det flot

Torsk til afsendelse

Jeg har lovet Faster K. en bunke torskefiletter i sommer og farfar skulle også have en pæn stak, sagde jeg til ham og skulle han få lyst til at lave noget sjovt med torsken, har jeg en opskrift, som er så nem og alligevel flot, at han (og Faster K.) burde prøve.

Det lyder da utraditionelt med torsk med flødeskum.

 

Opskriften er lige her

 

I dag så vejret nogenlunde ud og Jan og jeg sejlede ud med håb og forventninger om, at fange de lovede torsk.. og vi fik ca 75 torsk i varieret størrelse. 

 

De små og kedelige, fik hundene, men de lidt større og pænere fik jeg filetteret og pakket ned i små portions-poser. 

Der kom 15,7 kg ren fiskekød ud af turen i dag og lige om lidt sender jeg det i retning af farfar og Faster K. og håber, at der kan blive en fiskefrikadelle eller to ud af torskene.

 

Jan var så  heldig også at fange en pæn helleflynder.

Ikke stor, men flot og på ca 5 kg.

Den skal på stegepanden een af dagene.

Noget af den ihvertfald.

 

Og så lovede jeg forresten også Henning, at jeg ville vise ham, hvordan jeg trækker skindet af torskene.

 

Der er sikkert mange måder, at gøre det på, men denne er, for mig, den bedste, når jeg står med to store kurve fyldt med torsk, som skal ordnes, inden fingerene fryser helt af.

Det er den, som jeg er vant til og dermed også den, som jeg er hurtigst til.

 

 

Lige når torsken bliver fanget derude på havet, skærer jeg halsen over og knækker nakken.. det, for at blodet ikke skal pumpe videre rundt  og farve kødet alt for lyserødt (torskekød skal være hvidt!) og nakken knækker jeg, for at hovedet senere lettere kan rykkes af og forøvrigt så er torsken helt død og ligger ikke og lider.

Når jeg kommer i land og skal til at ordne fisken, åbner jeg bugen og kan næsten i et snuptag hive alle indvoldene ud ved at tage fat i det. Det hænger jo ikke lægere fast í noget.

Jeg tager fat om “skuldrene” og hænger fisken (det er ikke kun torsk, der kan “pelses” på denne måde) op på et stort søm og trækker skindet af og så er det jo en let sag, at skære kødet af, når man følger benene.

Jeg hænger altid en ren, ny pose op over sømmet, så skuret, som sømmet er sømmet fast i ikke bliver beskidt.

Det af fisken, som jeg skal bruge kommer slet ikke i berøring med hverken skur eller søm, men i tilfælde af, at det skulle ske, så rører den så ved en pose og ikke skuret.

Jeg skyller fiskekødet hurtigt under den kolde hane, inden jeg pakker den i poser og hurtigt ned i fryseren og så har jeg, – eller i dette tilfælde Faster K. og farfar et par torsk at smide på panden, eller til fiskefars eller..

Sara og jeg har lavet en torskehåndterings-instruktions-video:

 

Rulletekster:

Sara Spielberg Jensen: Kamera

Dortheivalo Kidman Jensen: torske-affrakker

Torsk: torsk

Mandag før middag

Med morgenhår, søvn i øjnene og total håndholdt blev jeg nødt til at forevige den flotte solopgang i morges.

Klik på billedet, hvis du vil se det større:

Og lidt af formiddagen blev også fotograferet, da mine elever og jeg gik turen rundt om Spejdersøen i gymnastiktimen og de skulle prøve alle de nye redskaber, som er stillet op til udendørs fitness

Olsen i Sisimiut

Jo tak, Olsen har det godt.

Han er ikke nogen ørn til at flyve, for nu at sige det mildt.

Han flyver meget korte afstande og er allerbedst til at flyve ned på gulvet, hvor han så hoppe rundt som en anden kanin.

Han er meget let, at fange og det er så det, som gør, at jeg ikke har sat ham ud endnu.

Faktisk synes jeg, at det er et dilemma: hvis jeg sætter ham ud bliver han fanget øjeblikket af en hund, en kat eller noget andet dyr..men lader jeg ham blive hos mig, bliver han mere tam og vil ikke kunne klare sig ude i naturen.

Ud burde han dog komme..

Om han overhovedet er en han?? Eller en hun?

Olsen kommer ud engang imellem når vejret ikke er for blæsende og der står han så i sit bur og kvidrer, spiser, drikker og gør sig til.

Ellers står han i et vindue med mulighed for at gå i skygge, hvis solen skinner.

Fremad

Jan har været sammen med Jan (sin kollega) inde og sætte en bordplade op i dag. Vejret var ikke det allerbedste, men dog sejlbart.

Umiddelbart og udfra billederne, syn’s jeg, at det ser godt ud.

Der skal hylder op under bordet og et forhæng.

Der skal være så godt og hyggeligt, skal der!

Min moster

Min moster, som til dagligt bor i Sydgrønland, er her i Sisimiut lige for øjeblikket.

Det er slående som hun ligner sin mor, min mormor.

Det er ikke hver dag, at vi har familie omkring os..

Kom til..

Aaaj, se nu!

Jeg kom til at lave een mere.

Denne er til min far, hvis han vil have den.

Jan sidder model.

Nå! Jeg må hellere strikke på min diamond rope scarf (diamant-skaftet) så Lena ikke opdager, at jeg har lavet oversprings-strik

Fredag og lørdag

I går var det fredag.

Det kunne mærkes på de to, som jeg var på café med.

Vi fik kage og jeg kiggede på den dekoration, som står på bordet.

En fyrfadslysestage stukket ned i en vase, hvor der er proppet nogle grene ned og en tot mos oveni.

Sikkert efter devisen, at det er landet egne produkter og jeg skal komme efter dig??? Hmm… men kagen var udmærket

I dag har Jan og jeg siddet ovre hos  mine forældre.

Drukket deres kaffe og spist deres kage, snakket hytte og hygget med min mors storesøster, min moster, der er på besøg fra Sydgrønland.

Da jeg kom hjem i eftermiddags havde jeg huset for mig selv.

Så kunne jeg i hemmelighed slippe mit diamond rope scarf, som er begyndt at kede mig en anelse og lynstrikke en hue..

Du må ikke fortælle min lillesøster Lena det, for vi har en stiltiende aftale om, at vi ikke skal starte på noget nyt førend vi er færdig med igangværende. Shhhhh…

Huen blev vasket lige efter, at jeg havde fotograferet mig og jeg er bange for, at garnet gav sig, så huens omkreds nu måler ca 3,5 mtr. (måske var det nemesis?)

Måske jeg skulle gå ned og slå masker op til een mere.. hun opdager det nok ikke og jeg lynstrikker bare på diamant-skaftet, så det ikke ses, at jeg har lavet overspringshandlinger i form af huer  

God lørdag!

Anderledes

En lidt underlig dag.. fik tidligt fri, ud og handle forskellige ting til hytten, hjem og hjælpe med at pakke sammen, sove 30 minutter for at bortjage hovedpinen, derefter næsten 2 timer telefonmøde, lave aftensmad, finde nogle bestilte billeder og nu er dagen væk.

Jeg ville gerne have haft noget mere og noget andet ud af den.

Hytten fx.

Jeg ville SÅ forfærdeligt gerne have været med op til hytten, men telefonmødet lå midt i det hele, så Sara måtte træde i stedet.

Så fik hun også set hytten.. og godkendt den.

Jeg vil forresten lige vise to breve, som jeg fik i fredags,da jeg mødte på arbejde igen efter mit kursus i Ilulissat.

Det er fra mine elever.

De har skrevet, at de har savnet mig og at jeg aldrig mere må rejse.. det varmede, at vide sig savnet.

Jeg er stadig meget stoppet i næsen og hovedet er fyldt med noget tungt, vattet og smertende, men pamoler og zymelin gjorde mig i stand til at være næsten optimal.. næsten

 

Apropos hytten:

I mit indlæg fra i går, spurgte Susanne:

”Jeg ved jo ikke hvordan vinden er der hvor hytten ligger og hvordan taget er fastgjort, men vi har en hytte næsten magen til, til vores "hundeklub". Udhænget har gjort, at taget under efterårsstorme, er blæst helt af tre gange. Tilsidst opgav vi udhænget og det der er, er fastgjort med lægter til resten af huset:0) Og taget er blevet på;-) “

Det er faktisk et meget relevant spørgsmål, Susanne og et spørgsmål, som der er blevet overvejet og taget nøje højde for.

Hvis man ikke gør noget, flyver taget af.

Derfor er der sat hulbånd fra øverst i bjælkerne til fundamentet og samtlige kloge hoveder omkring os.. og der er altså mange, siger, at det skulle være nok og holder taget på plads ovenpå huset.

Til gengæld vil Jan gerne have stivet fundamentet lidt mere af og der skal senere sættes plader på fundamentet, så det kan bruges til opbevaring af forskellige ting.. senere

Igg’

Så dejlig, så sød

Nærmere

Det begynder langsomt, at ligne noget:

Der skal laves en briks.

Lige nu ligger der to madrasser (90x200 cm) ved siden af hinanden på gulvet.

De skal hæves fra gulvet og der skal laves en overkøje, som dog er smallere end underkøjen.

Åbningen mellem de to rum, skal gøres større,

der skal en ovn ind i hjørnet og der skal laves noget køkken med hylder til mad, kogegrej mm.

Det bliver godt!

Udsigten fejler intet!

Der mangles stadig at brændes tagpap på taget, men det bliver nok ikke denne weekend, da dmi har lovet vådt vejr.