Cirkulerende held

Sara tog afsted på lejrskole til Assaqutaq i går. Hun har glædet sig, som kun et barn kan glæde sig og hun gjorde det længe, længe og vi andre var så heldige at hun delte det gavmildt med os i tide og utide. Jeg går som enhver anden mor, og håber at hun ikke fryser, ikke er sulten, ikke falder i vandet, ikke falder ned ad trappen, ikke er ensom, ikke savner mig, ikke har hjemve, istedet for at glæde mig over, at hun får noget hun vil huske meget, meget lang tid fremover. I morgen, hvis vejret er til det, sejler vi ind til hende og konstaterer forhåbentligt/formentligt at hun har det som blommen i et æg. Her til aften kom en ny ven med hjemmelavet is til os.Jeg lover jer, at det var en god is, ja faktisk en af de allerbedste jeg nogensinde har smagt, og jeg fortryder næsten at jeg fik sagt, at hun nu ikke behøver at "betale" og komme med en opmærksomhed, hver gang vi har gjort en lillebitte og meget selvfølgelig tjeneste for hende.. Jeg er jo af den overbevisning, at hvis du gør een en tjeneste får du een tilbage..ikke nødvendigvis af den, som du gjorde en tjeneste..nærmest som en cyklus. Lidt naivt måske, men jeg har altid været heldig, og det tror jeg hænger sammen med troen på, at du får tilbage, hvad du selv sender/giver ud, eller måske hænger det bare sammen med at jeg bliver så glad over de ting, der hænder mig af positive og uventede glæder? Husk mig lige på, at jeg skal glæde mig over dem! (Jeg har en mindre strikkeblokering..I virkeligheden ville jeg gerne strikke dét der dominotørklæde, men lider lidt af præstations-angst, og har ikke lige overskud til at bruge hovedet til noget svært, så jeg strikker endnu en centrifugalhat af det garn, som jeg har for lidt af..hvilket betyder at jeg vil forsøge at ringe til Mathilde i Viborg i morgen tidlig (grønlandsk tid/middag dansk tid) og spørge om de mon gider, kan og vil sende mig noget mere?? Hvem ved? Måske er jeg heldig igen? Hatten/huen i dag bliver "bare" en børnestørrelse, no problem.)