fredag den 12. september 2008

Sten-figurer

Har jeg nogensinde vist jer disse stenfigurer ved lufthavnen? Nej? Nå, men så er det da på tide. De er noget af det første man ser, når man ankommer til byen med fly. De er meget spændende, især når det lige har regnet og det polerede og det rå sten bliver fremhævet af vandet, og når lyset falder på den rigtige måde. Jeg har for mange år siden været med til at lave de to sten-ansigter, der står oppe ved kommunekontoret, og ved derfor at det er et stort stykke arbejde at forme og især polere så store sten. Der er ikke den store tradition for store skulpturer og terrænpleje heroppe, og nogen dage synes jeg at det er charmerende, at det er naturen selv, der bestemmer, hvor og hvordan den vil gro og arte sig, og andre dage igen, og især når jeg har været i Danmark, kan jeg blive træt i ansigtet over, at byen ligner eeeen stoooor byggeplads og der ikke er gjort noget omkring husene, omkring butikkerne, omkring offentlige bygninger og og og.. idag er jeg tilfreds med, hvad naturen selv har fundet på.

3 kommentarer:

  1. Det er nemlig wauv og især i regnvejr

    SvarSlet
  2. De er flotte og fascinerende, de skulpturer, der falder ind i landskabet. Jeg nød også skulpturerne i Qaqortoq, som er en hyggelig by.
    Hilsen Lisbeth (troldesofie.blogspot.com)

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.