Kontakt-behov

Jeg ved ikke om han selv huskede det, men jeg hjalp ham jo godt på vej i formiddags og om det er alderdommen, der sniger sig ind på min fornuft, al den sygdom, der er og har været i familien, eller om det er de tragiske historier man nogen gange hører om folk, der kommer til skade langt væk fra civilisationen, ved jeg ikke, men jeg købte en satellit-telefon til Jan idag. Den var bestemt ikke billig, men hvis den skal måles i overlevelse og tryghed, var den nærmest gratis! Nu kan til enhver tid og sted komme i kontakt med civilisationen, og hvis telefonen ellers er tændt, kan vi komme i kontakt med ham. Godt at vide! Dagen i dag var jo en god dag at give Jan den i. Jan gav så kaffe på kafé Taseralik, hvor entrepenøren endelig har fået lavet det sidste finish; terræn-plejen. Det glæder mig, for der er alt for mange steder i byen, for ikke at sige alle steder i byen, hvor de springer den del af byggeriet over, og efterlader byggepladsen som en..byggeplads. Jo, jo, det var blevet fint. På kafeen mødte vi, og sad og sludrede med en meget gammel klassekammerat fra den tidlige barndom, og vi fik opdateret i hinandens liv og lykke. Dejligt, når man falder i hak med det samme og ikke skal fortælle forfra fra Adam og Eva, men kan starte, der hvor man slap. At have nogle livs-vidner.Det modsatte er bestemt også godt en gang imellem, for man vælger selv hvilken side af historien, man fortæller og man/du/jeg er ikke fastlåst i gamle historier, fordomme og forventninger.