Strikke-terapi

Bare det at kunne sove til man er helt radbrækket, stå op og drikke kaffe til man ryster på hænderne og med udsigt til en lang dag uden andre forpligtelser end dem, man pålægger sig selv, dét er dejligt! I dag vil jeg imidlertidigt slette ordet "burde" og "skal" fra mit ordforråd, og komme hviledagen i hu med mere kaffe og mit hyggelige strikketøj i farver, der minder om udenfor lige nu. Garnet er Karen Noe design Ombre 1-tr. spindegarn og vejer præcis 88 gram. og er fra Mathilde i Viborg. Der burde være nok til et sjal, og være nok til at holde hænderne og tankerne beskæftiget i et lille stykke tid endnu. Jeg strikker bevidst laaaaangsomt, for jeg vil ikke stå, ligesom når jeg har læst en god bog og ærgre mig over at den er slut. Nej, jeg vil ej. Nydelsen skal strækkes, strækkes og strææææækkeeees. Faktisk har det købte garn, givet mig lidt mod på at strikke af mit eget hjemmespundne garn af grønlandsk lammeuld, som jeg har fået spundet så tyndt som tandtråd. Jeg har i letsindige øjeblikke fantaseret om at farve det i dristige, glade og iøjefaldne farver, men har besindet mig, for de naturlige farver af grå, hvid og råhvid er smukke nok i sig selv. Indtil videre nyder jeg Karen Noes garn og det ukomplicerede strikketøj, som giver hænder og tanker i ro, og måske starter jeg Tampaxen op senere i dag og sejler ud, måske?