Fyraften

Så er der een mere i familien, der med rette kan sige: " det har været en hård arbejdsdag","det har været en lang arbejdsdag", "nu holder jeg fyraften", eller "når jeg får løn", for i dag startede Laura på arbejde. Det første betalte arbejde i hendes liv. Hun skal vaske op, feje gulv, rydde lidt op, tørre bordet af efter elektrikernes kaffeborde i Kaataq El. Lyder firmaet lidt bekendt?? Jamen, det er jo fordi, at min far/Lauras aataa også arbejder der. Laura skal arbejde ca ½ time om dagen og hun bliver godt betalt. Hun er stolt som en pave og er som altid meget seriøs med de opgaver hun får/tager. Om jeg er stolt? Om! Hun er allerede begyndt at tænke på, hvad hun vil bruge alle sine mange selv-tjente penge til, og det er nok også sundt, i en tidlig alder, at kunne økonomisere, administrere, planlægge, lægge til side og vide, hvad man vil bruge sine tjente skillinger til. Hun er til enhver tid fri til at sige til og fra, og jeg ved, at hun er så fornuftig, at hun vil gøre det, hvis det bliver nødvendigt. Jeg har vist nævnt det før, men vil gerne nævne det igen (jeg er jo deres mor!) men mine to piger er, ulig mig, meget bevidste om, hvad de vil og hvad de vil med det, de vil. De har begge planer med deres sport, og har drømme om, hvor langt de vil nå, og de er allerede kommet langt, og er tæt på deres mål. Gid jeg kunne være lige så målbevidst og fastholde mine drømme. Mine drømme er disse dage heller ikke så vidtrækkende.. så der burde være basis for...øh..Jeg drømmer såmænd kun om at det garn, som jeg har bestilt snart kommer, så jeg kan komme videre med mit dominohalstørklæde, at Simon kommer på fredag og at Jan vender tilbage på lørdag, at vejret bliver godt og at det forældremøde jeg skal afholde i morgen aften bliver godt! Nej, mange af nutidens børn og unge ved hvad de vil, hvornår, hvorfor, hvorhenne og i hvor lang tid. Tillykke med dit nye arbejde, Laura.