Tak for valsen

"Lige som i gamle dage, hvor der var bal...hvor kvinderne forberedte sig, købte stof til deres nye kjoler, pudsede deres sko, satte deres hår højt og kom rødt på læberne, sad på en bænk med anklerne samlet og ventede, ventede og ventede på at blive budt op", tænkte jeg, og min kjole, blev gammeldags, mine sko udtrådte, min læbestift smuldrede og jeg var den eneste, der sad tilbage på bænken, men endelig blev jeg budt ud, budt med og budt op. Min tålmodighed havde bestået sin prøve mange, mange gange, og jeg havde med både fine og ufine kneb forsøgt, at blive set og hørt. Poleret dansegulvet, pudset de andres sko, startet musikken, inviteret nye dansepartnere med, beredt og forberedt for alle andre. Musikken var forlængst holdt op med at spille, da jeg endelig, endelig kom ud på dansegulvet, men hvad gjorde det, for det var en stille vals og med armene om min udkårne, og vi lå alene sammen i teltet, hyggede, snakkede, grinede og blev enige om, at vi sagtens kunne finde ud af at få tiden til at gå sammen, når vi om mange, mange år blev gamle, og kun havde hinandens selskab. En dejlig søndag-eftermiddags-gåtur om lørdagen i fjeldet, hvor en falk, blev drillet af et par ravne, en hare gloede på os med sin kiksede camoflage (kridhvid mod det brune/grå/sorte fjeld, hvor den lyste op, som et andet advarselslys), ingen rensdyr, men heller ingen iver efter at finde nogen, og så ned i teltet og blunde en time eller to hånd i hånd. Pigerne havde hygget sig hos Lena og Johannes, og det var ikke de store afsavn de havde lidt, for vi var knapt kommet hjem inden de smuttede over til mine forældre. Og det var bestemt heller ikke med tårer i øjnene, de kyssede os farvel i hoveddøren i dag, da vi tog ud for at fiske. Vejret var stille, overskyet og vandet roligt, men det var mit hjerte bestemt ikke, da jeg hev en stor havkat op. De er grimme og de er farlige i min verden, så jeg fik lynhurtigt trukket benene op under mig, og Jan gjorde sit for at berolige mig og mere drastisk berolige katten. Den fik et par knive i panden, som ikke gjorde mange indtryk på den, og først da den lå helt stille og ikke længere snappede ud efter alt og alle, fik jeg gummistøvlerne ned igen. Den er skåret ud, lever og mavesæk spist og resten frosset ned til steaks. Den vejede 14 kg og målte 112 cm og det gyste i mig, da jeg skar hovedet fra kroppen...gys, men den smager godt. (I dens mavesæk lå to søstjerner på størrelse med min hånd..hele, og masser af søpindsvin..gys)