onsdag den 22. august 2007

Tak!

For alle de mange fine kommentarer på mit dominostrik. Jeg tror også det er lidt vanedannende. Jeg tænker da på og planlægger, hvornår og hvordan jeg skal strikke videre på min klud, som jeg endnu ikke har bestemt, hvad skal blive. Det er altså hyggeligt at få respons, så TAK! Jeg har gået og funderet videre på en tanke jeg har haft igennem efterhånden flere år. Tanken er igen nærværende, da min yngste søster, og ikke mindst hendes to dejlige drenge er flyttet til Ålborg. Når man nu er ny i en by, og ikke mindst i et fremmed land, er der mange ting, der pludseligt er ændret: noget så simpelt som at ringe og bestille tid hos tandlægen/lægen, hvordan fungerer kaffemik (heroppe), hilseformer (heroppe nikker man, løfter øjenbrynene, hvis man altså ikke lige stopper op og hilser "rigtigt"), hvor får man passet børnene, hvor ligger de forskellige kontorer, hvornår har de åbnet... og en hel masse småting, som før var en selvfølge, men som gøres anderledes i en/et fremmed by/land, og man har ikke rigtigt noget netværk at falde tilbage på endnu. Hvis kommunen eller een eller anden organisation (det kan være sig frivillige eller betalt) kunne oprette en base, for "hjemmehørende", som gerne vil være modtage familie, kunne den nyankomne få stukket et telefonnummer i hånden til en kontaktfamilie, så der var nogen af ringe til, hvis man var i tvivl om noget. Denne familie kunne så de første måneder måske invitere til lidt kaffe og almindelig snak om løst og fast,en gåtur i fjeldet, en sejltur ind i fjorden, prøvesmagning af grønlandsk mad eller noget helt andet, og det kunne måske være medvirkende årsag til, at folk følte sig velkomne og blev i byen lidt længere tid/ikke rejste efter 2 år. Måske kunne et reelt venskab og netværk opstå, så folk heroppe også havde nogen at besøge, når de kom på ferie til Danmark? Altså at det gik begge veje? Det kan i den grad ærgre mig, at folk der kommer herop ikke bliver integreret og rejser igen efter ganske få år. De nyankomne kommer jo også med nye input, indtryk, holdninger og meninger, der er værdifulde for os, og de har et helt nyt og uspoleret syn på os heroppe, og vi kunne måske også give de "nyankomne" en større oplevelse ved at være der for dem?? Jeg forestiller mig, at når man går op og skal indskrives på folkeregisteret , at man bliver fastboende i byen, kunne man få udleveret et nummer eller at kommunen ringede een op..eller noget i den retning?? Een ting ærgrer mig ihvertfald: Meget ofte finder de "nye" sammen og kommer ikke rigtig i kontakt med "os" (det bliver os og dem) og så er de væk igen = ingen integration. Hvad mener I om min idé. Skal jeg sende den videre til min kommune?? Eller skal jeg lade den ligge? Een ting er sikker lige nu: jeg har desværre ikke overskud til at etablere yderligere andet end lægge ideen ud her. Hmm...Måske et underligt indlæg?? Men det ville lige ud. Aftenen er for mænder'ne gået med at planlægge lidt jagt, og jeg har lagt nogle flere dominobrikker ind i mit tæppe/taske/sjal/pude/klud. I får lige en lille blomst for at have læst med så langt.

6 kommentarer:

  1. Hvis jeg flyttede til Grønland ville det være rart med en opringning og invitation til kaffemik.
    Så jeg synes din idé er rigtig god. Send du den bare til kommune - mon ikke der er andre der har overskud til at tage mod de nye?
    KH Siffe

    SvarSlet
  2. Jeg synes du skulle prøve. Jeg har selv prøvet at sende noget lignende til kommunaldirektøren,og senere kommunen generalt, men jeg fik ikke noget som helst respons
    :o(
    Det virker som om at vores kommune slet ikke har lyst til at byde folks arbejdskraft velkommen...
    Ilaa?

    SvarSlet
  3. hejsa "Derhjemme". Til orientering, har i slutning af april fremsendt et forslag om oprettelse af en velkomskomité. Idéen synes jeg også er super og man kan jo oprette en sådan "komite" på flere måder. Jeg tror sekretariatet har fat i sagen nu. Held og lykke. mv Dudi

    Punkt 17 Forslag til dagsordenen – oprettelse af ”velkomstkomité” i Sisimiut
    Journalnr. 12.01.00
    Baggrund
    Demokraterne Sisimiut fremsender ved e-mail af den 29. april 2007 forslag til drøftelse i kommunalbestyrelsen
    om oprettelse af ”velkomstkomité” i Sisimiut.
    Indstilling
    Det indstilles til kommunalbestyrelsens godkendelse, at sagen efter drøftelse videresendes til staben
    under kommunaldirektøren.
    Afgørelse
    Indstillingen tiltrådt.
    Bilag
    1. E-mail fra Demokraterne Sisimiut af 29. april 2007

    SvarSlet
  4. Jeg er helt for det med at prøve. Det lyder som en fantastisk ide, og jeg ville blive rigtig glad, hvis der var nogen, der modtog mig, hvis jeg flyttede til Grønland.
    Jeg har boet på Færøerne med mine forældre og grund til, at vi fik så mange venner var at mine forældre er meget udadvente og at kulturen deroppe byder på nysgerrighed og åbne arme.

    Held og lykke
    Kh Karen S

    SvarSlet
  5. Jeg synes at det er en glimrende ide !
    Mange hilsner
    Angelika i Sydslesvig

    SvarSlet
  6. Jeg sendte ideen videre, og jeg har fået svar på at kommunen arbejder videre med sagen. Det lyder jo alt sammen godt, så måske engang i fremtiden, at vi kan tage bedre imod, de der kommer herop for at arbejde, bo og leve?? Tak for jeres opbakning

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.