Kunsten at lave ingenting
Den har jeg mestret i allerhøjeste potens i dag. Jeg har surfet rundt på nettet og fandt denne blog, som var yderst underholdende, og morsomt skrevet. Men dette var dog så tankevækkende, at jeg vil dele det med jer. Jeg vil lige pudse glorien ved samme lejlighed, og fortælle at min kost indeholder langt mindre sukker, tilsætningsmidler og fedt end den gjorde for bare en måned siden.(det ses ikke på vægten, men føles godt for samvittigheden...) Det kan stadig blive meget bedre, men " en elefant bliver jo som bekendt også spist bid for bid/en gåtur til verdens ende, starter også med det første skridt..." osv osv. Jeg er iøvrigt snart færdig med at læse den lille, overskuelige og letlæselige bog: "Slip afhængigheden" af Deepak Chopra, og den er tankevækkende på mange planer idet, den omhandler alt fra kaffeafhængighed til kokainafhængighed/sukker, alkohol, mad m.v. og kan varmt anbefales alle. Laura og Sara har stået for fodringen af hundene, men jeg var naturligvis med nede og se til, at alt gik for sig som det skulle. Jeg fik nogle dejlige (syn's jeg selv) billeder af hundene og en and, samt en (fremmed) hund med hvalpe. Anden, der svømmer rundt i søen foran vores hundeplads er så tam, at den ikke engang flyttede sig, da jeg gik forbi den. Jeg kunne have rørt ved den, men nøjedes med at fotografere den.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.