onsdag den 1. august 2007

Tadaaa

Den opmærksomme læser vil vide, at jeg har døjet en del med dette sjal. Der er intet i vejen med opskriften. Dét ved jeg, for jeg strikkede den også i en mørkerød 100% alpakka, og da gik det fint, men lige så snart jeg slog op i mohair, gik det galt. Hvorfor??? er mig en gåde, men nu har jeg slået mig til tåls med, at der er fejl i mit sjal ( i en mønster-rapport og spidsen). Sjalet er strikket i mohair fra Dansk Naturfiber, 75%mohair, 25%merinould, og det vejer 61 gram. Nå, men jeg var da så tilfreds, at jeg tænkte at jeg ville gøre det lidt ære: Jeg har set så mange flotte strikkerier præsenteret flot i haver og over buske og grene. Nu har vi jo ingen haver heroppe, men vi kan da prale af, at vi har en storslået natur (Det har I nu også i Danmark), så hele familie-skabet blev hevet ud i bilen, og kørt ud "på landet", hvor Jan fotograferede mig. (Han ville ikke stille op til fotografering med sjalet draperet smukt over sine brede, flotte skuldre...hvorfor mon ikke??). Solen skinnede smukt, men der var en H#¤#&??"§S mange myg, så smilet stivnede indimellem, når de fløj ud og ind af hovedet/ørerne/næseboreneog andre utænkelige steder- ØV! Men flotte billeder (syn's jeg selv) fik jeg da. Jeg kan godt lide at tage modlys-billeder, men de snyder jo faktisk helt vildt. Der er jo slet ikke mørkt i virkeligheden, men jeg kan godt lide effekten. Og så se det altid så dramatisk ud. Afblomstrede mælkebøtter ser også så flotte ud, med deres symmetri og lethed. P.S Madam Møllers baby-sokker var for små, så dem fik jeg med hjem igen, så jeg kan lave dem større.. Nu haster det!!! Er der nogen derude, der ved hvordan jeg øger maskeantallet (Jeg bruger pinde nr. 3 og alm. strømpegarn. Starter med 31 masker)

3 kommentarer:

  1. Wau det er flot - og modlyset gør det bestemt ikke grimt :-) Med andre ord - så er det bare rigtig flot - godt kæmpet! Naturen er nu heller ikke at foragte - det er bare flot.

    SvarSlet
  2. Jeg stemmer i. Både sjal og natur er rigtig flotte.
    kh
    nettie

    SvarSlet
  3. Det er så flot! Kan ikke finde min egen opskrift... Kan du huske hvor din er fra? Vil gerne strikke det igen!
    Vh Mette

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.