Jeg iler...
med at sige tak for alle de smigrende kommentarer på mit kraka-sjal. Det er dejligt, og giver lyst til at lave noget nyt. Det er hyggeligt og dejligt, at få respons og kommentarer på det man laver/skriver. Så ved man da at nogen ser med. Jeg har dog ikke besluttet mig for noget endnu, men har da noget lækkert garn, som jeg købte i Viborg i sommer. Jeg prøver også dagligt at få babysokke-opskriften rettet til, så jeg kan strikke en længere fod, men det går i ged hver gang. Igår aftes var der fra Sisimiut Qajaq arrangeret firma triathlon (qajaq-roning, cykling og løb), og da 3 af Jans kollegaer var tilmeldt var vi naturligvis nede og kikke/heppe. Det var et flot og veltilrettelagt arrangement, og deltagerne så ud til at more sig/hygge sig, udover at de naturligvis også anstrengte sig. John, skulle ro qajaq og det gjorde han flot! Jeg fik nogle sjove billeder af Laura og Sara som jeg også vil dele med jer: Sara har fået et forkølelses-sår. Det får hun desværre tit, dog ikke når hun husker at tage sin longo-vital. Denne gang var det voldsomt og generende, og hun var så optaget af det, at hun ikke lagde mærke til at jeg fotograferede. Og mens vi stod og ventede på cykelrytterne, der skulle aflevere staffetten til løberne, fik jeg pludselig øje på Sara i gadespejlet på havnen. Det så sjovt ud. Igår fik vi overhovedet ikke gjort rent, hvad meningen ellers var. (Jan fik ordnet lidt nede i sin båd) Skidtet ligger der endnu! ØV, det var ikke gået i sig selv. Så ved vi hvad vi kan gå i gang med, hvis vi ikke kan finde på noget bedre.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.