Gæster fra Viborg
Vi har besøg fra Viborg.. eller det er måske for meget sagt, for det er jo ikke os de i virkeligheden besøger, men vel snarere HTX Sisimiut, de besøger.
Men det afholder os da ikke fra at synes, at Snuffis far besøger os.. sådan helt specielt?
Og har Snuffis far en ny Grønlandsfarer med herop, skal vedkommende da naturligvis se en ægte grønlandsk slædehund og smage både det ene og det andet.
Efter at have vist hundene lidt frem, og Aimi,
Jans lille prinsesse-darling-hund led jo noget voldsomt af primadonna-nykker og ville ikke vise sig for andre end Jan (nu er hun jo så også høj-gravid og det endda med en fremmed hund),
satte vi Viborg-gæsterne af, overlod dem til sig selv, for at vi kunne prøve mine nye snesko af.
Godt nok silede regnen ned,- ja, hvad gir’ du, Grønland i januar, men jeg havde bestemt, at dagen i dag skulle bruges til at se efter et par ryper.
Der viste sig tre for Jan (han kan det med hunhunde og hønsekræ) og intet for mig.
Til gengæld formåede jeg, at tabe halvdelen af min ene kontaktlinse, mens den anden halvdel føltes som et 7 tommersøm, indtil jeg kom hjem og fik den skyllet ud.
De tre ryper kunne ikke plukkes og skindet gik i tusind stykker bare man så på dem, så det endte desværre med, at jeg blev nødt til at flå skindet af dem, men de smagte nu godt alligevel.
Om det var fordi de var så ny-skudte og faktisk var varme, skal jeg ikke kunne sige, men gætter, at det måske var derfor?
Der blev også serveret rensdyrryg, flødekartofler, sukkerærter og sukkerristede rosenkål.
Rosenkålene skulle du prøve en dag: Smelt sukker med en klat smør på en varm pande og når sukkeret er brunt og flydende, hælder du en hel pose frosne rosenkål ud på den stadig varme pande, hold panden varm, varm, varm.
Nu gælder det at få rystet, vendt og drejet rosenkålene rundt i så meget af sukkeret som muligt og først når de er møre og gennemvarme er de klar og smager forrygende til fx. vildt.
Et glas rødvin for at markere, at det ikke er hver dag, at vi får gæster fra det store udland
og så krydser vi fingre for, at vi repræsenterede Sisimiut Grønland på en ordentligt måde?
Vi krydser forøvrigt også fingre for at vejret bliver lidt bedre (også af hensyn til gæsterne) og ikke minder om et typisk dansk vintervejr: gråt, trist og regnfuldt.. og ja, jeg ved jo godt, at der i Danmark i disse dage er typisk grønlandsk vintervejr med meterhøje snedriver, frost og kulde, men vi vil altså gerne bytte og have dét tilbage, som vi er vant til.
P.s rypekløerne får Snuffis far med hjem som souvenir til sine piger. Det smager da lidt af eksotiske lande og vild natur, eller???
Kære Dorthe
SvarSletJeg elsker at følge med i din dejlige blog! Du lærer os "syd-danskere" rigtigt meget om Grønland.
Må indrømme at det skræmmer mig at der er 9 graders varme på Grønland - og her har vi haft sne længere ned nogensinde før...
Ville, som dig, ønske at vi kunne bytte og komme tilbage til noget mere normalt vintervejr - begge steder.
Ellen, jeg er helt klar med på en bytter, så vi kan få normale tilstande. Jeg boede tre lange år i Viborg og vinteren i Danmark er ikke noget jeg længes specielt efter.
SvarSletaaaj Ellen skriver jeg, når jeg mener Lenka.. Undskyld Lenka og tak for dine fine ord. Det glæder mig, at jeg formidler lidt fra Grønland ud, så man kan se, at der findes andet heroppe end det skidt som medierne formidler ud. Hav en god søndag aften
SvarSletHej Dorthe.
SvarSletNu er snuffi glad igen og vi er meget taknemmelige for at I har beværtes os med Grønlandsmad og ikke mindst sortbær tærte med bær for sydgrønland. Alt har bare været for fint og flot og de 5 fødder ligger i udstillingen med en meget flot kuglepen som aldrig løber tør :-)
Klaus
Jeres hund er godt nok sød! Det er en rigtigt grønlandsk slædehund eller hvordan?
SvarSletDog forstår jeg ikke dette slagteri :-(
Marianne: Vi har 14 hunde, som alle er grønlandske slædehunde. De er ikke blandet med andre racer og der er strikse restriktioner mht den grønlandske slædehunde. Der må fx ikke indføres andre hunderacer nord for polarcirklern heroppe; netop for at sikre den rene grønlandske slædehunderace.
SletMht slagterier... Vi spiser næsten ikke kød af opdrættede dyr. De dyr som vi skyder selv har levet et liv i frihed og er så i sagens natur økologiske. Vi fanger også vores fisk selv. Jeg synes at det er langt mere etisk at spise dyr, som ikke har levet et kummerligt liv på en eller anden gård og det skal så heller ikke transporteres så langt (slet ikke), hvilket også på den måde mindre forurenende end fx grise og køer, der er opdrættet... så :-)