Hverdags-glimt fra Sisimiut i Grønland
Hun tager det med ophøjet ro.
Faktisk går hun til terminsprøver med en attitude og en holdning, der oser langt væk af overskud og selvtillid.
Jeg spørger (naturligvis) hver dag, hvordan det er gået, men kender næsten svaret på forhånd: “Det gik vist fint”.
Jeg tror på hende, for hun tror på sig selv.
Jeg ville have haft ondt i maven, skidt små grønne grise, bidt negle og sovet dårligt, men ikke Laura.
Hun tager det med knusende ro.
Min store pige.
Indsendt af Dortheivalo kl. 22.31.00
Velkommen og TAK fordi du kikkede forbi!Denne blog vil indholde lidt om
alt hvad der rører sig i mit liv: hverdagsbeskrivelser, og stemningsbilleder fra mit meget almindelige, -men
gode liv. Den vil hovedsageligt fungere som en dagb(l)og, en scrapb(l)og og som erindrings/-mindeb(l)og. Det er altid hyggeligt at få en hilsen, så hvis du har lyst, må du
gerne sende mig en. Har du også ris eller (især) ros, så er du også velkommen
til at sende mig et par ord på denne mailadresse: dortheivaloljensen @ gmail.com
Det er fordi, hun er aanaas allerdejligste pige!
SvarSletHun er nu også farfars og farmors allerdejligste pige
SvarSletHæ Laura er sin egen
SvarSletDet er bare for sejt Laura. Lær mig det lige. Her har jeg det viiiildt dårligt over de s.... eksaminer. Men det er så nok også min egen skyld ;-) Held og lykke til Laura.
SvarSletHun er sej, min Laura!
SvarSlet