Telefon-vækning
I aften skal vækkeuret stilles.
Min mor tilbød, at ringe til os i morgen tidlig.
Vi klarer os nok med mobiltelefonens alarm og vækkeur, så vi takkede høfligt nej. Jeg tror heller ikke, at vi er særligt sjove at snakke med i morgen tidlig.
Vi får svært nok ved at komme op ved egen hjælp med vækkeur og mobilen alarm, så vi skal ikke udsætte pensionister, der ikke skal på arbejde for vores vrisne morgenstemmer.
Vi har formået at få vendt vores døgn næsten 180 grader under vores juleferie.
Det er overhovedet ikke godt.
Heller ikke særligt smart, men hyggeligt har det godt nok været, at kunne gå i seng, når det passede os og stå op et par sekunder før vi fik liggesår.
Det bliver nok også godt, at komme lidt udenfor hjemmet og ud blandt andre mennesker.
Det eneste, som jeg er lidt ked af, at skulle give afkald på, er muligheden for at komme ud i dagslyset,
som der mærkbart er blevet mere af.
Fra i morgen af, er vi lænket til arbejdspladsen fra det er mørkt til det bliver mørkt.. næsten.
Men vi fik masser ud af de næsten 3 ugers juleferie vi nu havde og jeg skal ikke bede om mere.
Tak for denne gang og velkommen tilbage til hverdagene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.