Kollega-hygge

Et møde blev aflyst i dag pga sygdom (heldigvis ikke noget alvorligt), så mine kollegaer fandt pludseligt ud af, at de ikke havde set mig nok i dette skoleår. Det var så hyggeligt, og bekræftende, at de tålmodigt ventede på mig for at være sammen med mig. MIG!Vi kørte en tur i min bil, stoppede forskellige steder i byen og nød solen og dens varme stråler. Vi handlede ind sammen til hver vores husholdning og sluttede dagen med et hyggeligt café-besøg. Lige en dag, jeg trængte til. Jeg havde ikke travlt med at komme hjem, for jeg vidste at huset var fyldt med legekammerater..medfølgende larm og spetakel. De hygger sig gevaldigt hos os, men nogen dage, føler jeg mig sat midt i et overfyldt og personaleløst fritidshjem for adfærdsvanskelige børn..FØLER, men de er jo søde i virkeligheden og opfører sig godt, men mine ører kan godt trænge til ro og hvile efter en dag, hvor jeg underviser i specialklasse-afdelingen. Heldigvis er begge vores piger jo så store, at de sagtens kan passe sig selv og selv holde ro og orden i ders geledder, Lystbådehavnen er stort set isfri, men der hænger stadig en stor og voldsom isfod, som gør det svært at komme ud til sin båd, hvis man havde den liggende for udhal, hvilket jeg i svage og naive øjeblikke godt kunne finde på at gøre..altså få søsat min jolle og lagt i udhal. Jeg venter tålmodigt (syn's jeg selv, men mine omgivelser syn's vist noget andet) Der har været havblik både i går og i dag, og jeg lukker mine øjne og drømmer om at sidde i min jolle, nyde havets stille kærtegnende skvulp mod jollens skrog, duften af det åbne hav, mågernes hæse jubelskrig og solens ømme blink i havoverfladen..uuumh, hvor jeg glæder mig. Mens jeg får tiden til at gå, strikker jeg et par håndledsvarmere i en varm grå med sølvperler på. Jeg håber at modtageren bliver glad. De er knap færdige, men det er hyggeligt arbejde og jeg skynder mig ikke, selvom det efterhånden er et par dage siden, de blev bestilt. De er lette at lave, så de kræver næsten intet af mig, dejligt!Sara vil også strikke, men hun er lidt for selvkritisk.. hvor mon hun har det fra?? Der er gået forår i Jan: Han er ovre og hive presseningen af sin båd, kigger på de ting, der skal ordnes (I kan næsten selv se, hvad der skal gøres), fabler om sin cykel, der skal ud af skuret, og har vist indstillet hundeslædekørslen for år. Så er det alvor med foråret!! Jeg surfer rundt i blogland og kan se, at der stort set er sommer alle andre steder end her. Jeg glæder mig til det bliver vores tur.