Kalorienydelser/-fortrydelser

Een af de dejlige ting, ved at have familien lige om hjørnet, er at man kan kikke uanmeldt ind hos dem til eftermiddagskaffe, som vi fx gjorde hos min far og mor i dag, men også at man kan lave mad sammen, som vi gjorde ude hos Lena og Johannes her til aften. Dét sætter jeg meget stor pris på. Man kommer i sit slidte hjemmetøj med halvfedtet hår, og der stilles ingen krav til rengøringen, og samværet bliver uformelt. Dét er godt og afslappet. Nogen gange inviterer vi hinanden rigtigt til "gæstebud", hvor vi kommer i rent tøj og med nyvasket hår. Hver ting til sin tid, men jeg nyder det, og man lærer sin familie at kende på godt og ondt, ren og beskidt. Jeg nyder også, når vi tager til Danmark og besøger familien der, hvor vi oftest bor hos dem i flere uger ad gangen, og lærer deres små rutiner og vaner at kende i hverdagen. Det giver et billede af, hvordan de har det til hverdag, og vi kan sidde heroppe og gætte os til, hvad de nu foretager sig. Det er også sjovt. Misigisaq lukkede jo lang tid før jul, og vi savner allesammen deres gode mad, men heldigvis har Lena luret dem kunsten ret godt af, og i fællesskab fik vi snittet og hakket ingredienserne, som Lena så fik forvandlet til god og stærk kinesisk inspiret mad. Johannes er en sand mester udi pandekager og gavmildheden resulterer i, tunge maver, natlige svedeture og tomme løfter om ugelange sultestrejker og slankekure, der aldrig bliver til noget..og bagefter kan man altid slå sig ned i kongestolen foran deres stuevindue og nyde deres udsigt, men man stille fortryder al den mad man har indtaget..men, TAK for mad.