Besøg
Foråret er for alvor kommet til byen. Vejene emmer, damper og hurtigt forsvinder der en masse sne. Spejdersøen, er ved at være sø igen, og vi må nok se i øjnene, at vores sidste slædetur meget snart skal nåes på denne side af sommeren. At vejene emmer og ikke mindst at ænderne er landet i de små pytter, der dannes i den optåendene sø. Jan var ude og køre hundeslæde med vores gæster i går, og de har haft en dejlig tur. Solen skinnede fra en høj himmel, og hvad vi ikke havde tænkt på, var at de burde have haft solcreme på, så de ligner nykogte luksus-rejer fra Royal Greenland i ansigtet. Vi sluttede dagen af med Rasmus Lybert og Christian Søgård -koncert i "Taseralik"-en flot og top-professionel koncert, hvor salen var fyldt til bristepunktet. Alt i alt en dejlig fredag, som i dag blev efterfulgt af en dejlig lørdag, hvor Jan og Jesper tog gæsterne med ind til Jesper og Christines hytte på snescooter til en kop kaffe. Vi afsluttede eftermiddagen med rundtur i byen i bil. Jeg behøver vel ikke at fortælle at solen også i dag skinner fra en klar himmel?? ( I får lige lidt flere billeder af vores hunde...)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.