I dag var dagen, hvor farmor fik svar på sine prøver. Det var desværre ikke svar som vi havde håbet på.Vi kørte en tur ud til lufthavnen og kikkede på fjeldene, havet, hinanden og ingenting. Det er meget svært at være så langt væk, når nogen i familien er sygdomsramte. Hvor ville vi gerne kunne holde hånd, dele jeres tanker, bekymringer, være sammen med jer og bære byrderne med jer..Men det eneste vi kunne var lade blikket hvile på hele 4 (fire) store ørne, der sad på havisen og lod sig beundre af ravnene og af os, mens vi hver tænkte hver vores tanker.De sad langt væk, så billederne er lidt utydelige, men se dem, det skulle I altså! (De sad for langt væk fra hinanden til at jeg kunne få et samlet billede af dem) Jan og jeg tog hinanden i hånden og tog på Café Taseralik, og drak en kop kaffe ( og jeg købte en flaske grøn is-te, udelukkende pga den specielle flaske) og så må vi lade dagene komme én ad gangen.