torsdag den 22. maj 2008

Imponeret?

Jeg må hellere skrive lidt, så jeg ikke får ballade..Vi var tre klasselærere i specialklasserne, der i dag tog vores elever ud og gå en laaaang tur. De fik lov til at tage deres cykler og rulleskøjter med, og det var naturligvis ikke helt uden bagtanker, at vi hyggede os på den måde: Vi forsøgte at lære dem lidt færdelsregler, og nu kan vi så kun håbe på, at det sivede ind, og at det bliver der inde. Der blæste en meget aggressiv østenvind, der forgæves forsøgte at blæse humøret og stemningen ud af os. Vi frøs så tænderne klaprede, men så kunne vi da heldigvis bare sætte tempoet op og få varmen ved egen hjælp. Solen skinnede, men det var så også alt, hvad den gjorde. Der var ingen varme at hente der. Madpakkerne blev spist på sandstranden og inden vi fik set os om, havde drengene startet en stenkaste-konkurrence, hvor de kunne imponere os, og især pigerne med længden af deres stenkast ud i vandet. Laura kunne også imponere.Hun kunne imponere frisøren med sin hårmanke i dag. Hun fik klippet spidserne af sit hår, og tyndet ud i den kæmpe bunke hår, hun har på hovedet. Hvad der til gengæld ikke har været imponerende, er varmen. Det har været koldt, koldt og koldt hele dagen, og det har især skyldtes den vedvarende og imponerende østenvind,der bare nægter at lægge sig og slappe af. Elven er godt nok brudt op, men prøv lige at lægge mærke til al den sne, der stadig ligger på fjeldene. (Det er iøvrigt der indefra vinden, kom idag/billedet er taget mod øst)Det er helt H.C. Andersen'sk her i Sisimiut; vi kan næsten fuldende hinandens sætninger, der starter med: "Gid sneen" med "snart smelter". Der ligger stadig så meget sne, at vi vil kunne imponere de fleste, der kommer hertil, men vi er trætte af den, og trænger til varme, grønne fjelde og masser af sejlvejr. Vi har haft glæde af sneen, men nu er den tung, våd og fuldstændig ubrugelig. Det er dog sjovt at se de forskellige spor der dukker op af sneen, efterhånden som den smelter. Gamle spor, der har været dækket af et andet lag sne, dukker pludselig om, fordamper og nye..gamle spor viser sig i den smeltende og synkende sne. Men den må altså meget gerne smelte meget, meget hurtigere, for vi har brug for at komme igang med den næste årstid:Sommeren! For ganske kort tid siden kørte vi over isen her, og slikkede sol på den anden side af Ulkebugten. I dag kørte vi i bilen ud af grusvejen, der er dukket op og er farbar og vi kunne se vores gamle spor fra dengang (Jeg bilder mig ind at det er vores..nogle af dem MÅ være vores) Det er især dét, at der er så stor forskel på årstiderne, og at vi kan foretage os så mange forskellige aktiviteter alt efter årstiden, der gør at jeg elsker at bo her i Sisimiut. Der er ikke mange andre steder på Grønland, hvor der er så stort et bagland, som der er i Sisimiut. Vi kan køre hundeslæde og snescooter, stå på langrends-og alpin ski, vi kan gå på rensdyr og moskusjagt, og derudover har vi masser af fiskemuligheder. Der er cafeer, biograf og tøjbutikker, restaurenter og stadig er det en lille by, hvor de fleste kender hinanden og hilser når man mødes på gaden. Der er naturligvis perioder, hvor jeg drømmer om og savner andre luftlag, men jeg skal ikke have været ret lang tid væk herfra, førend at jeg længes HJEM. Nå!!Tilbage til det med at imponere! Jeg ville blive imponeret, hvis gavlene på de hvide blokke blev dekoreret. De gør det i andre byer og så det kan jo lade sig gøre.. måske mangler "de" een til at tage initiativet?? Jeg har altid syntes, at de skriger efter noget dekoration. Tænk, at være kunstner og få så stort et lærred stillet til rådighed..Dét må være paradis og det ville kunne imponere lille mig, men der skal nu heller ikke så meget til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding