søndag den 9. marts 2008

Premiere

Premiere..det var det ihvertfald for os: Vi var i vores nye biograf, der er i vores kulturhus.Vi så "Arn, Tempelridderen" og pigerne var med inde og se den, selvom vi først fik billetter til den sene forestilling (kl 21.30) Det er heldigvis stadig weekend, så både de og vi kan sove længe i morgen. Filmen var god og underholdende, og jeg glæder mig allerede til efterfølgerne, overvejer enddog at læse bogen engang, når min bogstak er mindsket lidt. Jo, det var en se-værdig film. Da vi i nattens mulm og mørke, fortumlede af af filmens drama og flotte billeder, kom ud i virkelighedens frost og kulde, kunne vi se op mod det store sorte lærred, himlen, og se det smukkeste og mest livlige nordlys danse lørdagsbal. Smukt! Af een eller anden grund finder jeg også vindkrydset/afstivningskrydset (hedder det vist??) i kulturhusets vindue fascinerende. (har fotograferet det før..se selv)Gad vide om man ikke kunne fremstille sådan een til mig også, så jeg kunne lære at rette ryggen og skyde brystet ordenligt frem???

1 kommentar:

  1. Flot og spændende film har set den her i Viborg.Flotte fascinerende nordlys

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding