To-delt dag fyldt med kolde blomster

Dagen har været underligt lang og da jeg kom hjem fra arbejde skulle jeg liiiiige lægge mig en halv time.

Det blev til mere end en time med rigtig søvn og med drømme i et underligt virvar og nu føles dagen endnu mere mærkelig og delt i to.

Det kan også være lige meget, for der er ingen, som er afhængig af mig, som da børnene var små og vi kan alle tre finde ud af at finde noget spiseligt i skabet.

 

I morgen venter en lang dag med mange aktiviteter, men så kan jeg heldigvis sove længe både onsdag, torsdag og fredag.

Simon kommer hjem på vinterferie i lige nøjagtig de dage, så der skal også andet end at soves og jeg glæder mig til at være sammen med ham.

Han bor så tæt på og så alligevel så langt væk, at han næsten ligeså godt kunne have boet i et andet land, men på onsdag kommer han herud.

Der er kun 160 km i luftlinie mellem Kangerlussuaq og Sisimiut og det tager ca en lille ½ time at flyve herud.

 

I går fortalte jeg dig, at det sneede helt  vildt.

I dag kan jeg så fortælle dig, at solen har været fremme og at vinden har rusket rundt i al den nyfaldne sne.

Det ser fantastisk flot ud i modlys, når man ser sneen, der bliver hvirvlet rundt

På skolens vinduer er der vokset endnu flere isblomster frem.

De er bittebittebitte små og når de så bliver makrofotograferet og udsnitsforstørret, er de utroligt flotte.

Baggrunden (udenfor-lyset) er knap så fin som sidste gang og ruderne er møgbeskidte, men det skal ikke fratage mig glæden over de mange, mange små isblomster, der bogstaveligt talt gror frem i vindueskarmen og så lader jeg være med at tænke over, hvorfor der i det hele taget er isblomster i vinduet.

 

Du bliver lige billed-spammet med isblomster, så bær over med mig.

 

Og helt i bunden af ruden i den lille makro-verden ser den frosne rude sådan her ud