Små positive buketter

Jeg fik for næsten 3/4 år siden en mail fra en kvinde. Ikke en jeg kender og hun kender heller ikke mig.

Jeg modtog denne mail.

En sød og høflig mail.

En bøn om hjælp til at få fremstillet en ny vielsesring, som var blevet tabt.

Ringen var købt her i byen og via min blog, fandt kvinden min emailadresse.

Ofte har jeg ikke tid, energi eller mulighed for at hjælpe, men noget ved denne historie rørte mig, så jeg har haft en del at gøre med at finde kunstneren, skrive lidt frem og tilbage til vedkommende, være mellemmand for kunstneren og kvinden og endelig, endelig lykkedes det mig at stå med ringen i hånden i dag.

Den er lidt speciel og jeg kan ganske godt forstå, at kvinden gerne ville have en erstatning for den tabte.

Jeg har også nogen gange haft brug for hjælp og nogen gange dukker hjælpen op fra helt uventede kanter. Man bliver så glad og så dybt taknemmelig, når man beder og så får den hjælp man bad om, så jeg er så glad for at jeg har kunnet være til hjælp.

Hun står ikke med ringen endnu, men i morgen bliver den sendt afsted.

 

Sidste uge gik det op ad bakke med stort set alt, hvad jeg foretog mig og jeg var øm i mine levemuskler og min livsgnist var badet i mælkesyre, men i dag, da jeg stod nede i kunstnerværkstedet kom der en ung mand,- meget ydmyg og spurgt om han måtte få et billede fra mig?

Jeg var lidt uforstående, men det viser sig, at det er ham, som har sat alle lysene på kirkegården Hellig tre kongers aften på kirkegården og han havde såmænd ellers fået billedet udprintet een gang, men billedet var blevet revet og han ville så gerne have et nyt.

Han syntes at mit billede af hans stearinlyssætning var så flot..han var så ydmyg, så beskeden og jeg blev så rørt derinde i den lunkne hjertesuppe, som straks blev varm og boblende….

Han syntes at mit billede var flot?!

Og jeg, som var så imponeret af hans fine lyssætning. Det kæmpearbejde, som han havde udført.

Jo,jo han udførte det for nogen, men han var den, som satte samtlige 350 lys så fint og stemningsfuldt.

 

Jeg har printet billedet ud, så godt som jeg kunne i det bedste papir jeg ejer og har.

Det bliver pakket fint ind og jeg glæder mig så meget til at give ham det.

 

Jeg håber, at han bliver glad, for jeg blev glad for at han gerne ville have det.

Kunstneren, som havde lavet ringen, som jeg var nede og hente, gav mig hånden og takkede så meget på hans og bruden, som  havde tabt sin vielsesrings vegne og lige pludseligt ser min verden så meget anderledes ud.

Det startede med at jeg ville gøre en ukendt kvinde en tjeneste og det ender med, at jeg har lyst til at stille mig op på den første bakketop og råbe tak.

Tak til mennesker, som viser glæde og hjertevarme, tak til de mennesker, som viser positivitet uden at forvente andet en positiv respons, tak til mennesker, som forventer det bedste af en og dermed får det bedste frem i en.

TAK!

Faktisk får jeg også lidt lyst til at åbne vinduet og råbe tak til hr.frost for alle de fine blomster, som han har ladet vokse og gro på mit arbejdes vinduer.

De er smukke.

Jeg er lige for øjeblikket modtagelig for hverdagens små smukkeligheder (smukke herligheder) og åbner man sig en smule, er der jo næsten ikke andet omkring dig end små buketter af små smukke oplevelser.. lige til at plukke og sætte ind, hvor pulsen slår.