Hverken hel eller halvrund, men alligevel vildt begavet

Det er skam ikke fordi jeg ikke vil vise alle de fine gaver, som jeg fik i søndags til min fødselsdag, at jeg ikke har vist frem endnu.

 

Det handler mere om, at jeg fik et anfald af “alle-mine-billeder-er-noget-lort-og-ikke-værd-at-vise-frem” anfald at jeg ikke fik postet i går, men i dag kom jeg på bedre tanker og tænkte bl.a at jeg jo ikke har en blog for at vise fotokunst frem, men bare for at dele hverdagen med dig og man kan jo se, hvad billedet skal forestille og så er den vel ikke længere!

 

Jeg havde om lørdagen forberedt lidt (sushi og lidt thai-inspireret suppe og hjemmelavede grove flütes)

 

og lidt til kaffen, da jeg vidste at min far og mor bl.a ville komme.

 

Der var ikke forberedt det helt store, for jeg plejer ikke at fejre fødselsdag som sådan.

Om aftenen var vi inviteret over til min mor og far til spisning, så aftensmaden skulle jeg ikke tænke på og det var jo en gave i sig selv.

Jeg fik de fineste gaver og dem vil jeg gerne have lov at vise frem, for de er hver og en helt vildt fede og meget værdsatte:

Af min far og mor fik jeg en meget tiltrængt harddisk.

Alle mine harddiske og samtlige mine usb-er er fyldt op og jeg skal i gang med at slette, rydde og rydde ud, men nu har jeg da rigeligt med plads for der er hele 4 tb på denne harddisk og jeg behøver ikke at stresse over manglende plads foreløbig.

De tre hvide roser, som fulgte med gaven og kortet, gjorde også glad.

Tusind tak far og mor

 

 

 

Af farfar fik jeg dette gavekort

til min allerbedste garnyndlingsbutik til sommer og jeg savler allerede ved tanken om det garn/kit, som jeg skal købe.

Jeg researcher allerede på nettet og glæder mig til at fyre gavekortet af.

To gaver i een: gavekort og forventningens glæde. Tak farfar

 

 

Af Laura fik jeg en lækker, lækker ansigts-olie/serum.

Jeg har været storforbruger af den i et par år nu og er vild med både olie til ansigtet og til kroppen.. jeg havde en olie til hår-spidserne også, men den gav jeg til Sara og nu kan jeg ikke få lige akkurat den mere, så body-olien bliver indimellem brugt til håret også..dog ikke denne, som jeg fik af Laura. Den er luksus i hverdagen og til min meget tørre hud.

I mange år fik jeg håndlavede luksus-special sæber af farmor.

Hun vidste at jeg har en stor svaghed for sæber, som gerne skal være økologiske og spækfyldt med æteriske olier og den har Laura luret. Jeg fik også to lækre sæber og hun ved, at jeg også har en svaghed for lavendler, men hun havde ikke kunne finde en sæbe med lavendel-duft.

 

Jeg er mere end almindelig glad for hendes gave, som også indeholdt en hvid rose

og to poser af pop-slik. Hun ved at jeg indimellem er total barnlig og synes at det er sjovt med de dersens slik-nogen som popper inde i munden med høje smæld.

Tak for de fine gaver, Laura-skat

 

 

Alene tanken om, at min søster er gået ind i en garnforretning og har samtalet med personalet, vist billeder fra min blog på sin mobil for at vise, hvad jeg kan og ikke kan indenfor strik og har drøftet garn for at finde den helt rigtige gave til mig, varmer langt ind i mit søster-hjerte.

Dudi har sendt mig en meget spændende strikkekit på en kjole med snoninger i liv og ærmer.

Før i tiden gik jeg aldrig med kjole og slet ikke til hverdag, men det er jeg begyndt at gøre i det små og denne er jeg ret så sikker på bliver god, når jeg engang får den strikket og det er snart.

Den er røget op på listen over ting, som skal strikkes, for jeg vil nå at have den på inden det bliver sommer… og ikke mindst glæder jeg mig til at strikke den.

Må man gerne sige højt, at man godt kan lide at få gaver af en bestemt person??

Jeg elsker at få gaver fra min søster Dudi, for det er altid totalt uforudsigeligt, hvad hun har fundet på. Tusind tak sødeste Dudi og kom nu hjem for pokker, så jeg kan give dig et kram både til hverdag og fest og især som tak for gaven.

Jeg har endnu en dejlig søster, som kender mig.

Af Lena fik jeg disse lækre luksus-olier.. den ene mere lækker end den anden.

Jeg fik af Dudi en Juhldal face&body oil til jul sidste år, så den kender jeg og kan kun anbefale den. Den er vildt god til tør hud og kan bruges både i ansigtet og på kroppen.
Jeg smører mig ind i olien lige efter badet inden huden er helt tør og hænderne, som stadig er olieret tører jeg af i hårspidserne, både for hårets skyld, men også for at intet af olien skal gå til spilde.

Dior olien dufter vildt godt.. ikke meget, ikke larmende, men diskret og forfinet og jeg glæder mig til bruge den. Jeg venter til på lørdag, hvor jeg vil bruge tid på badeværelset, hvor fødderne skal i en balje med vand, håret skal have en kur, ansigtet skal smøres ind i en maske og hvor neglene skal klippes. Jeg vil slutte min egen lille spa-time af med at smøre mig ind i min søster-dior-olie og føle mig ekstravagant og rig… rig, fordi det er en olie, som koster kassen og rig fordi jeg har endnu en søster, som forkæler mig både med gaver og med sit selskab.

Jeg elsker mine søstre, men det har jeg vist sagt et par gange før

 

For at forkorte en dejlig og lang historie: mine forældre har nogle venner, som er lidt ældre end dem.

Min far var kollega med manden i Nuuk i min barndom og vi kom i deres hjem med vores forældre og de kom i vores hjem.

 

Da jeg rejste til Danmark for at gå på gymnasiet i Viborg, var de flyttet tilbage til Danmark og jeg besøgte dem i Herning, hvor de boede.

 

Det var trygt og godt og jeg kom hjem til et hjem, hvor jeg følte mig hjemme, hvilket var tiltrængt, når jeg til daglig boede langt væk fra mine forældre og boede på kollegie.

Da jeg fødte Simon og vi endte på Rigshospitalets neonatale-afdeling og min verden var vendt på vrangen, optimismen havde trange kår og jeg følte mig som Palle alene i verden, rejste Gudrun, konen til min fars tidligere kollega i Nuuk (hun forøvrigt er min fødselsdagskammerat) over til mig og lærte mig at strikke, holde humøret højt, holdt hånd og tørrede tårer væk fra min kind.

Nogle spændende og hjertevarme mennesker.

 

De har en datter, som jeg lærte at kende, når jeg kom og besøgte dem i de ferier og weekender, hvor jeg besøgte dem.

En kreativ, dygtig, idérig, spændende og alsidig kvinde, der kunne stort set alt: male, hugge sten, tegne og senere ikke mindst strikke.

Hun har en søn, som nu går i skole lige akkkurat her i Sisimiut og han kommer og besøger os, når han har tid og lyst og det har han heldigvis tit og han ville til og med gerne holde jul med os.

 

En dejlig ung mand, som heldigvis hellere end gerne vil med Jan ud og køre hundeslæde og han kom også på min fødselsdag med den fineste gave fra sin mor, sin mormor og morfar.

Det er vild luksus og så er det jo sjovt at farven passer så helt enormt fint til det strikkekit, som Dudi sendte mig.

I mine tanker har jeg allerede strikket kjolen fra Dudi og strikket et flot sjal af moskus/merino garnet og bruger dem sammen..

Nu skal jeg bare lige finde ud af, hvad jeg nænner at bruge garnet til.

Det skal nemlig være specielt, ikke for svært ikke for let og ikke mindst være så flot at det passer til det overdådige luksusgarn.

 

(jeg har jo stadig disse to luksusgarn-nøgler liggende. Jeg nænner jo næsten ikke, men nu kan jeg måske tage hul på al det luksus, som jeg faktisk ligger inde med)

 

Af Simon fik jeg en römertopf/stegeso. Jeg har allerede en og jeg er glad for den, selvom den er i pyrexglas. Der sad en byttemærkat på, så når der dukker noget sjovt/spændende op i Centrum-kiosken, vil jeg bytte og finde noget, som jeg ikke har, men tusind tak for gaven, Simon-skat og ikke mindst at du var her til min fødselsdag.

Det var den bedste gave at have dig omkring og indenfor rækkevidde.

 

Af Jan fik jeg en lækker, lækker dun-sag.

Den vejer sølle 338 gram, er så blød at det føles uvirkeligt, men er dejlig varm.

Den er dog ikke varm nok til den koldeste vinterdag heroppe, men under en annoraq/shell-jakke er den luksus og til foråret og efteråret er den bare sagen.

Man skulle tro at jeg fyldte rundt, men jeg fyldte altså bare 47 år. Et kedeligt tal mellem halv-og helrund og alligevel blev jeg begavet, som fyldte jeg noget ganske specielt.

 

Jacob tog også sin familie med til kaffe. Hans mor, som også strikker og som jeg har lært at kende er her i lige netop disse dage.

De kom med en fin, fin buket og buketter er altid luksus heroppe. Tænk at få blomster, som har vokset i en anden verdensdel, som er sendt med fly herop og så midt om vinteren.. det er da luksus.

Tak for den fine buket og den er endnu ikke helt færdig-gennemfotograferet

 

Om aftenen, mens vi sad og spiste hos mine forældre, ringede en af vores venner. Hun ville gerne vide, hvornår jeg kom hjem og om jeg ville give hende besked, når jeg var hjemme igen..?

Og så kom hun med en fin sælskindstaske, som hun havde lavet til mig allerede i efteråret og som bare havde ventet på at jeg skulle fylde år.

Heldigvis var der mere kage tilbage, som de gerne ville dele med os til en kop aftenkaffe og så er det at jeg med årene bliver mere og mere blød og røres så ualmindeligt let.

Sikke en dejlig dag jeg havde og sikke meget lækker luksus jeg fik, men det allerbedste er dog at der er så mange mennesker omkring mig, som vil mig det så godt, så godt.

Det er en tanke, som gør mig fuldstændigt og aldeles blød indeni, gør mig taknemmelig og glad.