Til levesiden

I dag går det til levesiden. Efter en meget, meget lang dag i sofaen i går helt alene og kun i selskab med internettet og fjernsynet, hvor energi og humør var under absolut nul-punktet og feberen en hel del over, har jeg haft så meget mere energi i dag, at jeg var så meget på mærkerne, at da Lena sendte en sms, at der lå en sæl på en isflage lige nedenfor deres hus, kunne tage overtøj over nattøjet og håbe at jeg kunne fange den med kameraet. Jagtheldet var ikke mig, for det eneste jeg kunne skyde med kameraet var en isflage, men vi kunne lige så tydeligt se den gennem kikkerten. Den lå og hyggede sig, slog mave og kikkede dovent på mågerne, der fortalte skrækkelige historier om sult og kulde, hvor ravnene underholdt med moderne dans, og bølgerne skvulpede hidsigt over flagen den lå på. Vejret slog pludseligt om, mens vi sad i bilen i vejkanten og studerede dyrelivet, og vinden truede os med at gentage sin opvisning fra i går. Den ombestemte sig, da den så hvor rød om næsen jeg er, og hvor blanke øjne jeg stadig har. Den fik vel lidt ondt af mig. Vores flag..eller rettere vores flagsnor, led en krank skæbne i stormen i går. Måske den, altså vinden tænkte: at den havde gjort skade nok?! Den, flagsnoren, frøs uhjælpeligt fast til flagstangen, og i stormen og kulden var der intet andet at gøre for Jan, end at skære snoren over. Heroppe er der stadig enkelte (dansk-ejede) institutioner, der flager med Dannebrog. Een, spurgte mig, om vores flag hedder noget? "Erfalasorput", men om det er er officielt?? Det tør jeg ikke svare på. Derimod tør jeg godt svare på, hvad jeg har på strikkepindene! Absolut ingenting, for jeg hev den hue af, som jeg i febervildelse fik startet på i går. I dag kunne jeg konstatere, at strikning, næsepudsning, feber og nul-energi, ikke passer særligt godt sammen..af med de mærkelige masker!