tirsdag den 2. december 2008

Gamle briller og ordsprog

Der er et eller andet ordsprog som siger, at hvis man ikke retter sin fejl, så begår man een mere... eller noget i den retning. Jeg retter altså bare hverken den 1. eller 2. fejl på mit strikketøj. Af een eller anden mystisk grund har jeg fået læst opskriften som, at jeg skal strikke retriller, men der står:" ...slå maskerne op på en rundpind...strik hele tiden fra fra retsiden ved at skubbe maskerne tilbage på pinden og strik kun én pind med hver farve..." Altså..! De skal ende som et par vanter, så det kan være ligemeget, synes jeg, om det er retrillestrik eller glatstrik. Gad vide om det ville være endt med glatstrik, hvis jeg havde fulgt opskriften? Dét gider jeg ikke engang at efterprøve, for jeg lider af lysmangel, energimangel og mangel på lyst til at rette mine strikkefejl! Det bliver jeg jo nødt til være, når nu jeg ikke gider at gøre det om. Jeg kan ikke engang undskylde mig med, at det er fordi jeg bruger mine 10 år gamle briller, fordi de "nye" er til glasudskiftning..(min styrke har ændret sig og jeg gider ikke andre stel) Der er heldigvis ingen, der har kommenteret mine gamle briller, som jeg så er nødsaget til at bruge indtil de andre er færdigelavede...Indtil da kan jeg rende rundt med mine 10 år gamle briller og ligne en gammel mølædt bibliotekar-ugle med knold i nakken og det hele. Jeg vil smide mit trætte og tunge legme over i sofaen med mit strikketøj og med brillerne på næsen og se klog ud... (hæ hæ..jeg skal tage brillerne af, hvis jeg skal læse for nærlæsning kombineret med min minus-styrke i brillerne ophæver hinanden..man bliver ældre)

3 kommentarer:

  1. Jeg synes da, at brillerne stadig er fine. Skal det gøres helt rigtigt, så må du skubbe dem op ovenpå hovedet, når du skal læse - så er den hjemme :-)

    Og ja, hvis du havde fulgt opskriften, var det blevet glatstrik, men det kan da være, at dine vanter bliver meget bedre!! Hvo intet vover osv.

    SvarSlet
  2. De briller er da ikke for umoderne,basta! Akkeja,man bliver ældre.Her på matriklen udarter det sig bl.a. i at der ligger briller overalt i nærmest alle styrker.Føtex ,kvickly,matas og netto lever fedt af brillesalg her i det kronjydske.Tænk - købe ind,læse og skrive kan kun udføres med briller på.Strikke er også med briller på.Og den værste: TV-kiggeri om aftenen! Det er så godt nok med gamle (læs:grimme/uklædelige/itu) briller.
    Kan du så gætte hvordan jeg strikker OG ser tv samtidig? Hvis du gætter på noget med to par briller på samtidig så er du på sporet;-)
    - om det ser dumt ud? Det har jeg da ikke set efter.Min mand har sagt noget som:er du sikker på du kan styre det der? Jeg svarede ikke.

    SvarSlet
  3. Altså når noget ikke går efter opskriften, så laver man den da bare om og kalder det eget design!
    Så kan man bare bruge ud og indtag og et par vanter i retstrikning er iøvrigt varmere end dem i glatstrikning, som det ellers ville blive. Dine briller er altså klassiske, så de er hverken moderne eller umoderne. Jeg kan godt forstå du lider af lysmangel. Det gør jeg også og jeg skulle skamme mig, når jeg tænker på mørket i Grønland, men som jeg siger til min datter, når det hele går imod. Op med næsen- det skal nok gå altsammen.

    SvarSlet

Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.