Anderledes håndledsvarmere

Hvis det ikke lige havde været mig, som havde lavet den..ja, så havde jeg skamrost mit "tæppe", som skal ende som vanter. Det er fantastisk i farverne, blødt og let og tæt men ikke stift. Jeg har endnu ikke nænnet at klippe i det, selvom skabelonen ligger og venter. Det skal nok komme, men jeg vil lige nyde det mens det er helt lidt endnu. Det er unikt og kan ikke laves om, for det er lavet af en masse uld-garn-rester af forskellig kvalitet og tykkelse. Nå, så fik jeg det skamrost alligevel, fnis! Hvad jeg også er svært tilfreds med, er min nye håndledsvarmer (der er kun en indtil videre) Som de fleste af jer ved, går jeg næsten hver dag med håndledsvarmere. Ikke så meget fordi mine håndled skal varmes, men mere fordi jeg synes det pynter. De er lette og overkommelige at lave og kan varieres i det uendelige, og så kan de ændre en kedelig bluses udtryk. Jeg mangler såmænd ellers ikke nogen, men i går aftes skulle jeg lige prøve noget nyt, og jeg var svært tilfreds med mig selv da den første blev færdig i dag. Den anden er på pindene og kan forhåbentligt tages på inden weekenden er omme?! Jeg har også slået masker op til et sjal i moskusuld, som en kollega har bestilt, men det tiltrækker ikke rigtigt min opmærksomhed...endnu. Garnet er lækkert. Det er håndrenset og håndspundet moskusuld, som hun selv kom med, og er noget af det blødeste bløde jeg har haft i hænderne, så det skal nok blive godt, når jeg kommer rigtigt i gang. Jeg har det mærkeligt med "bestilte" håndarbejde...Det kommer let til at føles som pligt-arbejde, hvor jeg ikke selv har bestemt form, farve, tid og sted, men det er jo i grunden pjat, for jeg har jo haft mulighed for at sige nej og bunder i ren og skær trang til selv-bestemmelse. Pjat med mig!! Jeg var også godt tilfreds med både kaffen og selskabet i eftermiddags på Taseralik/kulturhuset, hvor Lena og jeg satte hinanden stævne efter arbejdstid. Vi kunne sammen sidde og glæde os over, at der er præcis en uge til vores lillesøster kommer hjem på juleferie sammen med sine dejlige sønner. Vi glæder os. Ugen synger på sidste vers og jeg vil smide mig over i sofaen og forsøge at mobilisere noget energi og lyst til at gøre rent og rydde op herhjemme i morgen, så weekenden kan indtages og nydes i rene omgivelser. Måske en kop varm te og strikketøjet kan bringe det frem?