(Influenza-) retræte

Vi har fyldt dagen med ingenting og alting. Dagen startede sent, men vi havde absolut intet, vi skulle nå, så det var ok. Morgenkaffen blev indtaget i meget langsomme slurke, mens nattens drømme blev vendt og drejet. Jeg drømmer altid underlige, livagtige, men fuldstændigt ulogiske og urealistiske drømme, når jeg er syg, men forhåbentligt er det sidste nat med underlige drømme, for influenzaen er på retur, og energien er på vej tilbage. Til gengæld står Jan vist for tur nu. Jan havde i går aftes lavet en aftale med Daniel og Silas, som spiste hos os med deres mor om de skulle have en lille snescooter-tur efterfulgt af en tur til pølsevognen (Silas fortalte i går aftes, at hans livret, -efter at have spist min stærke suppe, var røde pølser, og sådan en bemærkning kan, især ikke Jan, sidde overhørig, jeg tænkte:"hvad er der nu galt med en stærk og livgivende suppe?), men pølsevognen havde lukket, så Sømandshjemmet blev dem, som skulle servere de røde pølser. (På Sømandshjemmet har de (endelig) fået rygeforbud, og det kan både lugtes og mærkes..der er næsten ingen mennesker og der lugter rent og af mad). Kameraet var med i tasken, så der skulle øves lidt. Der kommer til at gå meget, meget lang tid, inden jeg er fuldstændig bliver fortrolig med det, men lidt brugbart kom der ud af det (man kan se, hvad det forestiller, fnis) Laura, Sara og Lauras veninde, der er kommet fra Nuuk og som skal besøge Laura i en uge, besluttede sig for en biograftur sammen med Daniel, så Silas havde scenen helt for sig selv, hvilket blev udnyttet til fulde. Her til aften kunne vi på Præstefjeldet se en snescooter køre rundt i mørket og sætte stearinlys. Det skal ikke forestille noget, men det varmer nok ikke bare mit, men sikkert hele byens hjerter at een skaber hygge og stemning i mørket. P.S NU ved jeg hvem og hvorfor (På Sømandshjemmet var der de sjoveste mobilsmykker til salg.Jeg kunne ikke dy mig og købte fluks et til Dudi, og en til mig selv).God søndag-aften allesammen.