Bingohekse og aggressive ludomaner

Nej! Jeg VIL IKKE brokke mig her, men jeg vil heller ikke snyde jer for de oplevelser jeg havde i dag. Som I sikkert ved, er jeg sekretær i Taekwon-do foreningen. Det er frivilligt og alle vi i bestyrelsen gør det gratis. Der er absolut ingen frynsegoder, ingen julefrokoster, ingen fordele, no nothing andet end, at vi alle ønsker at der skal være en klub, som vi mener kan være til gavn og nytte for vores egne og andres børn, samt de unge og voksne, der måtte ønske at gå til taekwon-do. Jeg er selv tilhænger af foreningsliv, da det er med til at levendegøre en by, og især så lille en by, som Sisimiut er. Der er masser af muligheder for at dyrke sine interesser i Sisimiut, og det næsten uanset, hvad interessen måtte være. Skulle der mangle en forening, står det enhver frit for, at stifte en forening og få tilskud, såfremt foreningen er berettiget for det. Enhver forening har brug for økonomiske midler, hvis der skal være aktiviteter, der koster penge, og vores forening sender tit og ofte de aktive medlemmer afsted ud i den store verden til forskellige kampe: Nordiske mesterskaber, verdensmesterskaber, Grønlandsmesterskaber og jeg skal komme efter dig. Naturligvis, havde jeg nær skrevet, bidrager kommunen også med økonomiske tilskud, ligesom de også bidrager med at stille træningslokaler til rådighed. Ikke så voldsomt meget i denne periode, da gymnastik-salen, som vi før brugte er lukket fuldstændigt og aldeles ned pga skimmelsvamp, men vi har da mini-hallen til rådighed 1 gang om ugen i 2 timer...Her i Sisimiut kan de forskellige foreninger, så også hente lidt penge ind, ved at afholde bingo i enten lokal TV eller lokal Radioen (Sisimiut Tusaataat).Der er kun mulighed for at afholde bingo 1 (een) gang om året, og efter en masse forsinkelser, udskydninger fik vi så endelig lov til at holde det i dag. Det var så derfor jeg/vi var til møde i går aftes, hvor vi skulle planlægge og arrangere os til idag. Bingo-plade-sælgerne sidder i de større butikker i et hjørne og sælger foreningens bingo-plader og jeg skulle sidde i "Store-brugsen". Der var ikke noget bord og ej heller nogen stol, men en flink og sød kassedame, hjalp mig til rette mellem lokums-papiret og det frosne, grønlandske proviant. Jeg vil lige tilføje, at Brugsen er ved at ombygge, så der er meget, meget rodet i butikken og pladsen er mere end trang, så forholdene var mildest talt elendige, men jeg var fortrøstningsfuld og havde i mit, på det tidspunkt, store psykiske overskud medbragt både mit nye kamera og strikketøj. Humøret var højt og jeg havde både øreringe og tandpasta-sælgersmilet skruet godt fast i ansigtet. Så langt så godt. Den første kunde klagede en smule over at mini-bingo-pladerne så anderledes ud, men købte nogen af både de store og de små. Mit kendskab til bingo og bingo-plader kan ligge et meget lille sted, og de få gange jeg har spillet bingo, har oftets været, når jeg har været opråber i min klasse, der skulle lære de engelske tal. Som formiddagen skred frem kom der flere og flere og i takt med antallet af køberne, steg deres aggressivitet og ubehøvlethed, og på et tidspunkt mellem kl 12 og 13 var jeg grædefærdig. Sjældent har jeg oplevet mine medmennesker så grove, ubehøvlet, uforskammede og uopdragne. At de skulle undersøge hver enkelt bingoplade for, om de og de tal var anført, om deres lykketal, børnenes fødselsårstal, anTAL af elskere de har haft, og hvad der ellers drev deres TAL-overtro frem, kunne jeg klare, men deres brokkeri over prisen på pladerne og hvad de ellers kunne brokke sig over...jeg er stadig rystet i min grundvold. Om jeg stadig har smilet skruet fast til ansigtet? Overhovedet ikke. Da jeg kom hjem gik jeg lige lukt ind under den varme bruser (jeg var mere eller mindre lige så frossen som det det grønlandske proviant, jeg havde siddet op og ned ad hele dagen) og forsøgte at vaske deres åbenlyse negative vibrationer af mig, deres imod-mig-rettede verbale vold og totalt grænseoverskridende uopdragenhed, og for at komme helt af med dem, filede jeg hæle og smurte mig ind i tyk, fed og isolerende bodycreme og forsøger nu at oprette en vis orden inde i mig selv igen. Jan, skal jeg lige hilse og sige, er lige så rystet, for han kom med jævne mellemrum for at se til mig, og kunne alene udfra deres (og mit) kropssprog se, at det bestemt ikke var før-jul-og nej, hvor-vi-glæder-os-stemning folk var i. Nu vil jeg gå over til komfuret og forvandle resterne af risengrøden fra i går om til risklatter, som skal skylles ned med rygende varm te, mens jeg hygger mig med de mange, mange stearinlys, jeg har tændt for at jage "de gamle bingo-hekses" dårlige vibrationer væk...jeg gik jo glip af den smule dagslys der var i dag, så der skal kompenseres! (Til gengæld fik jeg den blå-time, som vitterligt var meget blå i dag. Billedet er taget omkring 15.30 tiden) Så fik du alligevel mit brok her..undskyld og tak fordi du læste med så langt.