tirsdag den 6. januar 2009

Hue med rullekant

I dag kom min julegave fra Jan, et nikon objektiv AF-S VR 70-300. Det skulle afprøves, så jeg stod som en anden paparazzi og fotograferede skolebørn, der fik tidligt fri fra skole i dag p.g.a hellig-tre-konger, ud af min hoveddør. Og ved den lejlighed kan jeg også vise de mange, mange hundehvalpe i forskellige aldersgrupper,

der synes, at det er bedst at bo omkring vores hus, skide og vælte skraldespand istedet for at gøre dem hjemme hos dem selv. De sidder på vores trappe. De er flotte, bevares, men rundt om hele vores hus, er der hundelorte og hvad de ellers kan finde på at slæbe op til os og efterlade omkring vores hus. Jeg synes IKKE det er sjovt!! Overhovedet IKKE!! Men gaven blev jeg glad for, og jeg drømmer om at fotografere ravne og gerne ørne i den nærmeste fremtid plus naturligvis alt det andet, som er værd at fotografere. Jeg håber ikke, jeg skuffer Jan. Glad blev jeg ihvertfald! TAK! (Ja, ja Klaus..jeg skal nok fotografere nordlys, såsnart der er noget) Det går laaaaangsomt, laaaangsomt til levesiden, men hovedet tåler ikke at jeg bukker nakken, så der knejses endnu mere end normalt, men det indebærer også at det gør ulideligt ondt at snøre støvler. Dét har jeg så ikke gjort siden i søndags, for jeg har ikke været udenfor en dør siden. Om jeg kommer på arbejde i morgen, må morgendagen og hovedpinen vise. Jeg tvivler lige nu, men der kan jo ske mirakler mens man sover.. Til aften havde Sara sin bedste veninde til spisning.

Der er dømt hønsegård, når pigerne har veninder med hjem og jeg kan ikke huske at jeg selv var sådan..det har jeg sikkert været, og måske endda værre?! Jeg hygger mig i mit stille sind og unders over alt det, som de kan grine ad. Alt og især ingenting. Fnise, fnise, fnise. Jeg fik bragt både mit tunge hoved og mit tunge legme over i sofaen efter aftensmaden, hvor jeg fik strikket endnu en hue til min svoger. Han skal have noget at vælge imellem. Det var endnu en opskrift af Dorothea Fischer ,og denne er også oversat af Lotte. Tak Lotte, og især tak for de fine ord, som du formidlede for Dorothea. Min far som kan flydende tysk, oversatte dem, så jeg ikke gik glip af noget som helst. Huen med rullekanten har jeg strikket i moskusuld og den blå kant

er i merinould. Den er lækker blød og sidder fuldstændigt tæt. (farverne snyder altså på billederne. Farven er en mellemting mellem billedet foroven og fornede, og jeg mangler altså lys at fotografere i! ) Jan,

som igen agerede model, er også tilfreds med den, så der er håb for at modtageren, hans lillebror også er det?

Begge huer er nu skyllet nænsomt op og ligger og tørrer på et håndklæde. Spændende om modtageren kan bruge dem.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding