mandag den 26. maj 2008

Opvarmning

Som jeg skrev i mit tidligere indlæg i dag, så glæder vi os til sommer. Både farfar og Dudi, har sendt mails i dag. De havde begge sendt billeder med med deres mail, og jeg kan se, at vi har meget at glæde os til, udover at være sammen med farmor og nyde sommeren! (Jeg har fået tilladelse til at lægge billederne ind, som Dudi og farfar har sendt) At eksperterne har advaret mod den globale opvarmning er naturligvis ikke gået mine ører forbi, men at det stod så grelt til i lige netop Hvalpsund, var jeg ikke klar over. Der har jo været så meget fokus på arktis og Grønland i forbindelse med den globale opvarmning, at jeg fuldstændig har slået ud af hovedet, at der er steder i verdenen, hvor det står lige så slemt til..Men jeg var godt klar over, at min lille Nuka Silas-skat er en køn og dejlig dreng, selv på billeder..og at hans storebror også er en køn og lækker. Jeg glæder mig til at opleve Hvalpsund palmestrand og se Daniel og Silas, aspargeskartofler, der ikke har været 2-3 uger undervejs, sol og varme og familiens hyggelige selskab.

6 kommentarer:

  1. Jeg var i Hvalpsund i dag,jeg så ingen palmestrand.

    SvarSlet
  2. Hmm..det var da mærkeligt! Måske er de så små, at du ikke har kunnet se dem? Måske er det først poppet op af jorden, efter at du har været der? Måske tager de dem ind, når butikkerne lukker, så de ikke bliver stjålet? Måske har farfar bare fotomanipuleret et billede af Hvalpsund strand for at lokke os dertil??

    SvarSlet
  3. de er der, og de i hvertfald 2 meter høje, så det er med at komme afsted igen, og se ordentlig efter, det er ved færgehavnen-
    hilsen
    farmor.

    SvarSlet
  4. Jeg var i Hvalpsund i aftes og jeg så skam palmerne - det er rigtigt nok. Der er ingen, der har været i gang med billedredigering :-)Kørte hjem kl. 22.30 og da stod de der stadig.

    SvarSlet
  5. Jeg var i Hvalpsund da jeg var barn (i stenalderen) og det er mig der har sået dem! Glæder mig over at I kommer til syden igen i år.Husk en tom kuffert - til garn;-)

    SvarSlet
  6. Nåe, er det dig, som har sået dem, Gitte? Jeg skal ihvertfald ind og ose igen i år i nogle garnforretninger, og jeg vil suge inspiration til mig fra højre og venstre og fra alle vegne

    SvarSlet

Tak for din kommentar. Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding