Søndagstidsfordriv og andet

Jeg fortalte dig vist, at jeg tabte mit kamera på isen, for et par uger siden?

Den røg ud af min taske og heldigvis var der et dæksel på objektivet, for ellers er jeg ret sikker på at glasset var gået i stykker.

Dækslet kunne ihvertfald ikke holde til det og da jeg om fredagen skulle fotografere for Arctic Circle Race ville kameraet ikke stille skarpt og hver andet billede var sort.

Jeg gjorde, hvad jeg kunne under de omstændigheder jeg nu stod i og gjorde mit bedste.

Gøre mit bedste, det forsøger jeg altid at gøre, men det er langt fra sjældent at jeg synes at det er godt nok.

Jeg stiller alt, alt for høje krav til mig selv og til mine evner og det sender mig tit og ofte ned i de der små-huller, som vi alle nogengange ryger i, men den weekend, var mine tanker om mine egne billeder, ikke særligt høje.

Heldigvis sagde en af de andre, der også tog billeder under Arctic Circle Race nogle pæne og konstruktive ting om mine billeder og jeg kunne så med et nyt syn på tingene, sortere og fravælge/tilvælge i mine billeder, som jeg så pludseligt kunne se noget i.

Man kan ikke se den store udvikling i billederne fra de mange, mange forgående år, men min selvtillid blev hevet op over nul og nu har jeg lagt lidt ekstra ind på ACR facebook, som alle uanset om man har en profil eller ej, kan gå ind og se.

Jeg har re-sat kameraet, pudset de dele, som nu kan pudses fri for støv og skidt uden at være nervøs og gået objektiverne efter.

Een af dagene vil jeg se om jeg kan finde ud af at opdatere softwaren i kameraet, men i dag prøvede jeg forskellige objektiver for at se om der var problemer og umiddelbart ser det ud til fungere.

 

Nu er weekenden slut.

I morgen starter hverdagen igen.

Atter en gang.

 

Denne weekend har vi hørt musik, musik og musik.

Rigtig meget forskellig slags musik og hvis vi orkede, er der musik i aften, men vi er mætte.

Mætte af nye indtryk både fra ACR og musik festivallen.

 

Begivenhederne ligger tæt og i år ligger de, for mit vedkommende lidt for tæt.

 

Jeg kan næsten ikke rumme det hele.

I fredags var vi til koncert ude på hotellet.

Laura og hendes band skulle spille og holdnuheltkæft, hvor de fyrede den af.

Det var så hammergodt og hele salen, som var stopfyldt med mennesker, kom i kog.

Der blev sunget med, der blev hoppet, der blev danset og der blev klappet og råbt om mere.

Meget, meget mere.

De fik banket en virkelig god feststemning igang i løbet af de første 3 toner og så kørte de den hele vejen hjem.

Andreas har skrevet dette. Han spiller bas i bandet Nanook (Jeg har opfordret dig før og gør det hellere end gerne igen: smut nu ud og køb deres musik) og så har han skrevet en afhandling om grønlandsk musik, så han ved hvad han skriver om.

Jeg er vild med det og hører det i mine høretelefoner i tide og utide og især når jeg powerwalker, løber eller på anden måde skal have en god og ordentlig lydkulisse til hvad jeg nu laver.

Du finder dem på iTunes og ellers kan du købe cd-er af dem) Jeg er vild med dem og jeg er ikke alene.

Men tilbage til Laura og hendes band.

De vader, nej svømmer altså i musikalsk succes og de store navne, som også deltager i musikfestivallen, roser Atsinnermiut, som Laura og hendes band hedder, til skyerne.

Nu lyder det lidt som om Laura er forsanger og alt det. 

Dét er hun ikke.

Hun synger nogen af deres sange, men det er hovedsageligt Apunnguaq, som synger, men hver især, er de vildt dygtige, og især taget deres alder taget i betragtning, men sammen er de altså suveræne.

Og nej, det siger jeg altså ikke kun fordi jeg er Lauras mor..

Nå, men det var så afprøvning af mit kamera og mine linser i dag vi kom fra.

 

En spændt Jan. Han var lige så spændt på om jeg kunne få kameraet til at fokusere og gerne skarpt

 

Katten var nysgerrig. Hvad havde jeg nu gang i?

Hvad var det for en lyd?

Hvad er det jeg sigter med?

 

En tøjklemme på tørresnorren i regnvejret (regn!)

 

Min orkidé, der blomstrer.

Den ene ud af 6. Jeg venter spændt på om de sidste 5 ikke skulle få lyst til at gøre den kunsten efter og blomstre med.

 

En træt Laura i dag på Taseralik

 

 

 

En lige så træt musikfestival-arrangør: